Børnelokker-ministeriet

Af Lilian Parker Kaule 10

Vi har rigelig problemer med krævermentalitet i Danmark, vi behøver ikke opildne unge til at stikke lappen frem og forvente støtte ligegyldig hvor spændende deres projekt er.

Det sker nogenlunde lige så sjældent, at man bliver klogere af Debatten på DR2, som det sker, at debattørernes holdninger overrasker synderligt. Liberale bliver inviteret i studiet, hvis der skal agiteres for skattelettelser. Feminister, hvis der skal siges noget dumt om kønsbehåring. Og DF`s Martin Henriksen, hvis forargelses-nerven skal simuleres hos Politiken-segmentet. Derfor spidser jeg altid ører, når en debattør en sjælden gang i mellem træder væk fra forudindtagelsens nedtrådte sti. Det skete forrige uge, da Debatten havde sat folkeskolereformen på dagsorden og blandt andre inviteret Danske Skoleelevers formand, Jacob Bonde Nielsen, i studiet. Aldrig har jeg hørt en formand for en børne- og ungdomsorganisation tale så embedsmand´sk og agere så loyalt overfor en reform, der ellers kritiseres af 82% af alle skoleelever for at give dem en for lang skoledag. Problemet med skolereformen var i følge formanden, at der ikke var nok dialog ude i klasselokalerne, og at der ikke blev sat flere mål(!). Jeg skal ikke kunne udtale mig, om der mangler dialog eller mål i den danske folkeskole. Vi bestilte ikke andet end at sidde i rundkreds og have dialog om læringsmål dengang jeg gik i folkeskole, men det er sørme nye tider, når talsmanden for 700.000 skoleelever vender sig på ryggen og spinder som en mis, når Undervisningsministeriet stjæler deres fritid og erstatter den med understøttende undervisning (som er anden betegnelse for at nedlægge dyre SFO-er og opmagasinere ungerne på skolen). Hvor blev det rebelske oprør af, den kritiske røst som marcherer til Christiansborg ved udsigt til den mindste forringelse af undervisningen? (bevares, vi var også nogen der marcherede til Christiansborg med udsigt til en undskyldt pjækkedag). Når skoleelevernes formand proklamerer, hvor velfungerede reformen er og danner samlet front med forhenværende undervisningsminister Antorini mod bekymrede og kritiske forældre, så roterer min bullshit-radar.

Efter en hurtig søgning på nettet dukkede de første artikler op, som gav et lidt andet og noget fishy billed af forholdet mellem Undervisningsministeriet og Danske Skoleelever (DSE).

https://www.folkeskolen.dk/606900/formand-for-danske-skoleelever-vi-repraesenterer-vores-medlemmer

http://www.bt.dk/politik/kritikere-regeringen-betaler-elever-for-at-reklamere-for-skolereform

http://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/kaempe-stigning-i-stoetten-til-danske-skoleelever

I følge Altinget har Danske Skoleelever modtaget en voldsom stigning i tilskud lige inden, under, og efter implementeringen af skolereformen. Over blot fem år, har DSE gået fra 303.490 kroner til 9.060.000 kroner i samlet tilskud. Til sammenligning har ingen af de andre elevorganisationer på ungdomsuddannelsesniveau modtaget andet end drifttilskud de seneste år (gennemsnitlig 600.000 per år). Dette efterlader en med tanken, at man i Undervisningsministeriet har slået op på første side i børnelokker-håndbogen og fundet, at ekstra puljetilskud må være den mest effektive måde at lokke eleverne med om bord.

Da undervisningsminister Christine Antorini i 2015 skulle forsvare – eller begrunde, om man vil – de abnorme stigninger i puljetilskud, forklarede hun, at det skam ikke var fordi man ville markedsføre reformen overfor skoleeleverne, men at DSE blot havde være rigtig dygtige til at sende ansøgninger om “spændende projekter”. Javel ja, så en 30-dobling af puljetilskud falder helt tilfældigt sammen med skolereformen og er blot et udtryk for, at DSE er dygtige til at skrive ansøgninger?!

Hvis man ikke vil købe et politiker-løfte om, at der ingen kausalitet er mellem øget puljetilskud og et politisk behov for opbakning til reformen, kan man ærgre sig over at Undervisningsministeriet slipper så let afsted med at korrumpere en elevorganisation. Bestikkelsesmetoden er forkastelig i sig selv, men det sender også de helt forkerte signaler til andre organisationer. Nej, at være “dygtig til at sende ansøgninger om spændende projekter” er det sidste vores elevorganisationer har brug for at lære. Vi har rigelig problemer med krævermentalitet i Danmark, vi behøver ikke opildne unge til at stikke lappen frem og forvente støtte ligegyldig hvor spændende deres projekt er.

Tilbage står den nye undervisningsminister, Merete Riisager, i rollen som bad cop. Hendes opgave er at få en tåbelig reform til at fungere bedst muligt og rydde op efter der i mange år er blevet leget politisk laboratorium i skolevæsenet. Riisager er sikkert også velvidende om, at tårnhøje puljetilskud ikke kan tages fra DSE uden kamp. For som de selv skriver i deres årsberetning for 2016: “Nye projekter kommer til, andre løber ligeså stille ud. Men vi er stadig sultne.”

Det bliver spændende at se, om DSE vil agere ligeså forstående, samarbejdsvillige og kompromissøgende, hvis deres spændende ansøgninger fremover afvises, eller om de som elevorganisation i stedet vil finde tilbage i rollen som skolernes vagthund. I så fald håber jeg virkelig, at navlestregen klippes over, og vi igen vil se en elevorganisation, som ikke er loyale overfor andet end de interesser, den er skabt for at repræsentere.


 

10 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Thor Christensen

    -

    De børn der opfører sig ordentligt får en slikkepind mens de andre bliver sat ned bagved med en besked om at holde mund fordi de alligevel aldrig bliver til noget. Undervisningsministeret og dets tilhængere elsker folkeskolen i al dens røde Sorteskoleherlighed – vi andre har ingen planer om at sende vores børn i kløerne på de gakkere, en privatskole er løsningen for os!!

  2. Af Johann Walizscki

    -

    Fra overskriften: “…vi behøver ikke opildne unge til at stikke lappen frem og forvente støtte..”

    Fra en inkarneret pindehugger og pernittengrynet bedsteborger:

    Det hedder da ‘labben’ og ikke ‘lappen’, omendhvis jeg ikke fejltager!

    fortsat god søndag

  3. Af jan svendsen

    -

    Ja, private skoler, private falck-ambulancer, private vagtkorps, private arbejdsløsheds forsikringer og private psykiatri hospitaler osv. ser ud til at være vejen frem, efterhånden som en række yderst asociale partier får ødelagt vores velfærd og infrastruktur. Danmark bliver et mere og mere elendigt land at leve i for almindelige mennesker. Nu vil en region tage erstatningen fra en mand der mistede sit ene ben pga. en fejloperation. Og i psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen vokser antallet af bakterie-infektioner og dødsfald. Oveni har regeringen solgt danskernes beskyttelse mod smitsomme sygdomme til Saudi-arabien for 1% af værdierne, og yderligere har V og K mfl. bestemt sig til at diskriminere danskerne mht. boliger, jobs, pensioner, social velfærd, sundhed og ekstra ydelser. Det er sgu grove løjer.

  4. Af O Hans en

    -

    LILIAN PARKER KAULE

    Fatter du en brik af det hele?
    Har du selv børn som går i skole.

    Berlingske.
    Find nogle seriøse bloggere.
    Og betal dem lidt mere end håndører for at skrive et indlæg.
    Tak.

  5. Af Kim P Olsen

    -

    Hassan!
    Er det dig der skriver under navnet O Hans en?
    Er du blevet blokeret under dit normale navn?
    Kun en taber snyder sig ind til en fest, hvor han ikke er inviteret,
    Hvor ynkeligt kan det blive….

  6. Af J. F

    -

    Det var meget lærerigt, at se Antorini og Riisager i “Langt fra Borgen” for nogen tid siden. Hvor meget hver især egentlig vidste om folkeskolen. Hvis man ikke forstår nok problematikken, og alligevel prøver at ændre det hele, ja, så kan man bruge djøf’er, en eller anden (eller flere) professor, som trænger til lidt adspredelse, og ellers gå i gang med at lære nogle gode og hårdtslående tirader…

  7. Af Bjørn Sørensen

    -

    Det Radikale Venstres Blå Betænkning fra sidst i 50-erne har været “biblen” for den pædagogiske ekspertise.
    Dette fundamentalistiske univers har forkvaklet vore uddannelsessystem og disse velmenende pladderhumanister er så stærke i troen at de har brugt al deres energi på at overbevise befolkningen og vores politikere.
    Problemet er bare at de ønskede resultater er ude blevet, så de har aldrig haft noget at komme med, andet end elendige resultater.

  8. Af Jan Johansen

    -

    I ovennævnte TV-udsendelse vedr. Folkeskolens status efter den nye Folkeskolelov af 2014 var det meget magtpåliggende for den tidligere undervisningsminister, Christine Antorini, at kunne melde ud, at skoleeleverne var/er meget tilfredse med den ændrede folkeskolereform. Hvem var det, hun havde spurgt? Kunne det være medlemmer af Danske Skoleelever? Det er der meget, der tyder på, for det er langt fra det, skoleleeleverne melder tilbage ude på skolerne. Det er for groft, Christine Antorini.

  9. Af Lis--beth Søren--sen

    -

    Den liberalistisk lakaj vrø vler. ..

    Siden hvornår har skoleelever skulle bestemme en undervisnings karakter? Hvis så spillede de fodbold og legede med dukker dagen lang..

    En ommer som altid fra populismelakajen.

  10. Af Jan Johansen

    -

    Hvorfor i alverden skal danske børn og unge fortsat undgælde for utroværdige skolepolitikeres ihærdige stræben efter at komme i det politiske rampelys? Med ganske få års mellemrum lanceres der helt nye tiltag, må man forstå, der bliver fremlagt som den helt nye og epokegørende fornyelse af den danske folkeskole. Sådan var det også med den helt nye Folkskolelov af 2014, og denne gang var det den tidligere undervisningsminister, Christine Antorini, og nuværende borgmester og forhandler for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, der var i front. Godt hjulpet af et par andre lalleglade frontløbere, den tidligere proforma-statsminister, Helle Thorning-Schmidt og kassevikaren, Bjarne Corydon m.fl., blev der skruet godt op for den helt store charmeoffensiv. Nu skulle Folkeskolen piftes op med en hidtil overset fornyelse, som fik til formål at få mindst 98% af samtlige landets skolelever løftet op i superligaen. Det var aldeles mageløse og lokkende toner, der lød fra specielt Børnelokkerministeriet og andre bedrevidende steder. Problemet var bare, at der ikke var økonomi til alle herlighederne: “længere skoledage, mere interessante skoledage, understøttende undervisning, inspirerende lektiecafe’er, idræt i dagtimerne og meget, meget mere”. Det klarer vi nemt, bedyrede de mest frelste politikere og embedsmænd. Vi nedlægger specialskolerne og en del specialklasser for elever med særlige vanskeligheder. De kan med lidt god vilje sagtens integreres ind i kommunernes almindelige klasser, hvor man i forvejen er godt i gang med at integrere de mange børn og unge af anden etnisk oprindelse. Det er jo efterhånden blevet en ren rutineopgave, som heller ikke kræver nogen særlig forberedelse. Husk på, at skoledagene fremover bliver legende lette for både skoleeleverne og deres lærere og pædagoger. Det kræver jo nærmest ingen forberedelse, så her er der jo også en kæmpe rationaliseringsgevinst. Lærerne kan jo i øvrigt også forberede sig i skoletiden, når vi nu forlænger skoledagene for såvel børnene som de voksne – en ren win-win-situation for alle parter. Lærerne behøver ikke at forberede sig nævneværdigt til “en helt anderledes folkeskole”, lød det, men nu har dette makværk stået på i knap 3 år og med store problemer til følge: Over 5000 lærere og pædagoger har forladt Folkeskolen, hvilket har afstedkommet, at mange skoleelever bliver undervist af uuddannede lærere og pædagoger, en del børn og unge skoleelever har fravalgt Folkeskolen til fordel for private eller frie skoler (også en del politikeres børn og unge), en hel del børn og unge lider under de alt for lange skoledage, nogle må søge læge og/eller psykologhjælp grundet det store pres (Det sker desværre kun, hvor forældrene er opmærksomme på deres børns og unges ændrede adfærdsmønster), andre børn reagerer uhensigtsmæssigt på det alt for brogede skoletilbud og ikke mindst de alt for lange skoledage, nogle klarer sig med medicinske medikamenter, nogle frarøves muligheden for at dyrke det fritidstilbud, som de tidligere har dyrket efter skoletid, men iflg. den tidligere undervisningsminister, Christine Antorini går det meget uforståeligt meget godt. “Børnene er glade for den nye folkeskole”, melder hun ud igen og igen. Hvem er det, hun spørger og ikke mindst, hvordan stiller hun spørgsmålene? Det er jo ikke særlig troværdigt det her. Fra anden side, fra lærere, pædagoger, forældre og børn hører vi det stik modsatte. Hvor længe vil hun mon være bekendt at forsøge at bilde den danske befolkning ind, at det var et rigtigt tiltag, hun og andre vildfarne politikere fik søsat i 2014? Det er da i den grad skandaløst. Flere politikere har for år tilbage været på studiebesøg i Finland og Canada (vist nok Ontario), der klarer sig meget godt i internationale tests for skolebørn. Hvorfor hører vi ikke mere til deres måde at drive folkeskole på? Der må da være noget af deres ekspertise, vi kan overføre til danske skoleforhold? Hvorfor brænder de inde med den viden? Der må da være nogle professorer udi i pædagogik, der ligeledes brænder inde med en viden, som burde kunne overføres til danske skoleforhold. Vores børn bliver jo ikke bare dygtigere af de lange skoledage. Måske slet ikke – så der er jo al mulig grund til, at de politikere som har ansvaret og vil være ved deres ansvar for vore børns fremtid, at de virkelig sadler om og opprioriterer kvaliteten i vore børns undervisning i den danske folkeskole. Det ville der være nogle fornuftige perspektiver i. Eksempelvis kunne det være meget interessant at få oplyst, hvilken uddannelse de finske og canadiske lærere har erhvervet, før de bliver ansat i de respektive skoler. Ligeledes kunne det være meget relevant at få frem, hvordan man forholder sig til skoledagenes længde for de forskellige årgange, hvordan man tilgodeser børn og unge med forskellige vanskeligheder, hvordan man tilgodeser børn og unge af anden etnisk oprindelse, fagsammensætningen på de forskellige årgange, og hvad der i øvrigt vægtes højt i hele skoleforløbet for såvel børn som unge, herunder den absolut nødvendige forberedelsestid for skolernes personale. Lad os få det hele frem, så vi virkelig kan få etableret et skolesystem i Danmark, vi alle, såvel politikere, fagfolk, forældre og elever, kan være stolte af. Tak på forhånd.

Kommentarer er lukket.