Et bud på hvordan vi kommer dårlig sagsbehandling til livs

Af Lilian Parker Kaule 21

Jeg ved, det kan lyde kontroversielt at en liberal foreslår mere overvågning fremfor mindre, men mit argument er baseret på en pragmatisk tilgang til et problem, vi i den ideelle verden med fejlfri sagsbehandling ikke ville stå overfor.

Modsat mange andre nationer har den gennemsnitlige dansker en grundlæggende tiltro til autoriteter og det offentlige. Den tiltro kan de fleste få lov at bibeholde og undgå at få testet, såfremt de lever et liv uden nogen synderlig kontakt med det offentlige. For nogle hænder det dog, at de kortvarigt bliver “kunde i butikken” pga. af fx arbejdsløshed. Andre har måske hele deres liv haft en sagsmappe hos kommunen pga. et medfødt handicap og frekventeret diverse forvaltninger i forbindelse med visitation for hjælpemidler, ledsagerordninger, mv.

I min tid som borgerrepræsentant i Københavns kommune blev jeg ofte kontaktet af frustrerede borgere, som påstod, at kommunen havde gjort dem uret eller i nogle tilfælde decideret modarbejdet dem. Der var borgere, som pga. af invaliderende sygdom efter 5-6 år stadig ikke havde fået færdigbehandlet deres sag i beskæftigelsesforvaltningen. Borgere som havde mistanke om, at deres psykisk handicappede børn blev misrøgtede på døgninstitutioner i socialforvaltningen, og borgere som omvendt var bekymret for at børne- og ungdomsforvaltningen mistænkte dem for at misrøgte deres børn. Tilfældene var mange og vidt forskellige, men de havde alle et element af mistillid til systemet. Som lokalpolitiker kunne jeg bede om indsigt og få de forskellige sager belyst fra forvaltningen. Nogle gange viste det sig, at borgerens bekymring var ubegrundet, andre gange var den yderst velbegrundet.

I nogle forvaltninger oplevede jeg en velvilje til at give den indsigt, der blev efterspurgt. Det var forvaltninger, hvor embedsmandskulturen var opbygget omkring en respekt og forståelse for, at systemet er til for borgerne og at transparens er det bedste middel til at afvæbne borgerens mistillid. I andre forvaltninger oplevede jeg den stik modsatte kultur. Det var tydeligt, at indsigt blev givet modvilligt, og at man som repræsentant for borgerne var et forstyrrende element i forvaltningens arbejde. I disse tilfælde fik jeg en stor empati og forståelse for, hvorfor borgerne havde mistet tilliden til, at deres sag blev håndteret ordentligt og retfærdigt.

Når man skal have indsigt i en sag, er den primære informationskilde ofte kun sagsnotater og mødereferater. Kvaliteten af disse kan være meget varierende. Når man har konkret kendskab til arbejdsgangene i forvaltningerne, forstår man hvorfor. Sagsbehandlere, social og sundhedspersonale, pædagoger, beskæftigelseskonsulenter familiebehandlere mv. bruger i forvejen uhensigtsmæssig meget tid på at nedskrive og dokumentere. Hver time borgerkontakt kan udløse alt fra minutter til flere timers administration foran en computer.

I min tid som familiebehandler oplevede jeg selv dilemmaet omkring at bruge tid på detaljeret dokumentering versus at bruge tid på at hjælpe borgerne. Jeg vidste, at den tid jeg brugte foran en skærm ikke skabte værdi for de familier, som i stedet efterlyste tid til behandling. Omvendt vidste jeg også, at selvsamme familie længere ude i fremtiden måske ville få behov for, at jeg havde brugt tid på at lave udførlig dokumentation, således at en sagsbehandler ville kunne træffe beslutning på bedre oplyst grundlag.

En måde hvorpå vi både kan komme det stigende tidsforbrug på dokumentation til livs, samtidig med at vi kan sikre borgernes retsikkerhed og måske endda genvinde borgernes tillid til forvaltningerne, kunne være ved at indføre optagelse af møder. Jeg ved, det kan lyde kontroversielt at en liberal foreslår mere overvågning fremfor mindre, men mit argument er baseret på en pragmatisk tilgang til et problem, vi i den ideelle verden med fejlfri sagsbehandling ikke ville stå overfor.

Løsningen behøver ikke være voldsom avanceret. Mødet kan optages på en telefon, hvor man bagefter uploader lyd-filen til sagsmappen med en overskrift og et emnefelt. Hvis, og kun hvis, der senere skulle være behov for en større rapportskrivelse, har sagsbehandleren adgang til ufiltreret råmateriale, som man med allerede eksisterende software automatisk kan få transkriberet. På denne måde behøver borgerne ikke bekymre sig for, om deres udsagn er blevet bøjet eller misforstået, og fag-personalet behøver ikke spilde dyrebar tid på at dokumentere en masse, som måske alligevel aldrig skal bruges, eller som måske alligevel ikke er af deskriptiv god nok kvalitet til at indgå i en ordentlig sagsbehandling.

Et mindre indgribende foreslag kunne være at give borgere ret til at få samtaler optaget. Problemet ved den tilgang kan dog være, at borgere måske nok ønsker optaget dokumentation – særligt i sager som allerede er kørt af sporet – men ikke ønsker at skilte med deres mistillid af frygt for diskriminering.

På tværs af alle partier har der i mange år været bred enighed om, at unødvendig bueaukrati og dokumentation skal til livs, og alligevel hører vi år efter år, hvordan tidsforbruget på dokumentation er fortsat stigende blandt stort set alle faggrupper med dokumentationskrav i det offentlige. Det er derfor ikke politisk modvilje som står i vejen, men måske derimod manglende indsigt, kreativitet eller mod til at prøve at gøre noget nyt.

Mit forslag er ikke nødvendigvis den rette løsning, og den addresserer slet ikke årsagen til øget behov for dokumentering. Det er blot et foreslag til hvordan vi – med det eksisterende dokumentationsniveau – kan undgå at spilde ressourcer og unødvendig tastearbejde, med den vigtige sideeffekt at borgere kan sikre sig at vigtige detaljer i sagsbehandlingen ikke går tabt eller bliver forvrænget. Men måske det nyudnævnte Disruptionråd har et bedre foreslag?


KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

21 kommentarer RSS

  1. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Din beskrivelse lyder desværre velkendt. Efter et langt sygeforløb, er jeg nu nået frem til at velfærdssamfundet fungerer fremragende, hvis man IKKE har brug for det.

    Da jeg blev syg for 10-12 år siden, tænkte jeg det går nok, jeg har jo verdens bedste forsikring, da jeg bor i Danmark. Men slemt klogere blev jeg. Jeg har nu i mindst 10 år ment, at sundhedsområdet (læger/sygehuse) og social (både på rådhus og i hjemmeplejen), burde “brændes ned” og genstartes.

    En mulighed jeg tit har overvejet som, som kunne også være er, at en journal, som jo faktisk er patienten/borgerens personlige, burde tiltrædes af begge parter, så ville mange misforståelser kunne undgås.

    Fortsætter det som nu, ender nok LA nu nok med at score flere medlemmer en mig..

    • Af Lilian Parker Kaule

      -

      Hej Susanne. Hvor er det ærgerligt at høre du også har haft dårlig erfaring med systemet. Din ide med en journal som kan tilgås borgeren, synes jeg faktisk er rigtig god ved første tanke. I det hele taget bør vi for alvor kigge på de mekanismer og måder vi har indrettet sagsbehandlingspraksis på, som forringer retssikkerheden. Det kunne være et godt sted at starte, at give borgerne mulighed for egenkontrol.

  2. Af Svend Jensen

    -

    “Mødet kan optages på en telefon, hvor man bagefter uploader lyd-filen til sagsmappen med en overskrift og et emnefelt…”

    Idéen er ikke revolutionerende. Lydoptagelse anvendes ganske meget indenfor retsvæsenet. Især i fogedretten og i civile sager, hvor retsforhandlinger i dag kan afvikles telefonisk og lydoptages i småsager.
    En skønne dag vil der blive anvendt optagelser med video + lyd over nettet i retssystemet.
    Første trin hen imod “1984” samfundet ?

    • Af Lilian Parker Kaule

      -

      Tak for din kommentar Svend. Jeg havde slet ikke tænkt på skæve til retsvæsnet, men det ville være oplagt at kigge på områder hvor man har mere…fokus på at dokumentere deskriptivt.

  3. Af Morten Kristiansen

    -

    Det har ikke en pind med overvågningssamfund at gøre. 1984 handlede ikke om overvågning men om undertrykkelse og forvanskning af sandheden. Sandelig mere relevant end nogensinde; bare ikke lige her.

    Skulle du være bekymret, så tænk Amanda, Digital Tinglysning, Sundhedsplatformen, EFI, Det nye signalsystem…

  4. Af Jens Petersen

    -

    Det er et fantastisk vigtigt emne du tager op.

    Det danske velfærdssystem for alle dets smukke intentioner fjerner/reducerer folks muligheder for at hjælpe sig selv. Gennem vore skatter deponerer vi vores muligheder for at købe hjælp og rådgivning hos kommuner og deres ansatte. Det sker ofte at forældrer til handikappede børn må flytte til en ny kommune, ny landsdel eller et nyt land for at få hjælp til deres børn.

    Eksempelvis på autismeområdet besluttede sagkundskaben i Danmark for knapt 40 år siden at der kun var en metode til at hjælpe mennesker med sådanne udfordringer – den amerikanske TEACCH metode som bygger på at mennsker der har det svært med at forstå vores sociale samspil skal isoleres i et vugge-til-grav system hvor de er omgivet af pædagoger og plejepersonale. Istedet for at fokusere på at lære mennesker med ASD at begå sig i samfundet med de vanskeligheder og glæder det giver.

    Når sagkundskaben siger om dit treårige barn at du skal ikke forvente at det nogensinde får sprog – ingen af barnets modersmål – og du skal ikke forvente at dit barn nogensinde genkender dig – men tag det roligt og gå hjem og drik noget rødvin for det er ikke din skyld og vi er eksperterne.

    Når oplevelsen ved at have et handikappet barn er at hvis jeg bare kunne slippe for at have noget med “velfærdssamfundet at gøre” så var tingene meget lettere. Det er modbydeligt at se hvor mange penge der bruges på ting som en blind høne kan se kun skader, og det er sygeligt at der ingen emperi er og at mindst halvdelen af de penge der bruges går til diskussionsgrupper.

    Det er et sygt system når man relativt let kan få 50000-80000 kr til at få lavet en rapport som aldrig kommer til at blive brugt men som kommer fra administrationens interessessfære, men du kan ikke få 1500kr/md til støtte som har været instrumentel i at flytte et barn fra en projektion som institutionsbeboer til en projektion til en person i kanten af arbejdsmarkedet.

  5. Af Ulrik svendsen

    -

    Ja, sagsbehandlingen er mange steder sjofel, skandaløs, svinsk og skrupskør. Regeringen synes at have som mål at decimere og udskifte befolkningen. Ved at forringe folkesundheden, velfærden og sikkerheden mv. Der foregår allerede mange uhyrligheder overfor både fysiske og psykiske patienter. Uhyrligheder der ofte ender i frygtelige lidelser eller patientens død. Og invasionen bare fortsætter og fortsætter. Og udsalget/ afviklingen af vores værdier, privatliv, familieliv, traditioner og meget familieliv. Borgens og regeringens politik er i udpræget grad asocial, destruktiv og dansker fjendsk.

  6. Af Ulrik svendsen

    -

    Rettet udgave:

    Ja, sagsbehandlingen er mange steder sjofel, svinsk, skandaløs og skrupskør. Regeringen synes at have som mål at decimere og udskifte befolkningen. Ved at forringe folkesundheden, velfærden og sikkerheden mv. Der foregår allerede mange svigt og uhyrligheder overfor både fysiske og psykiske patienter. Uhyrligheder der ofte ender i frygtelige lidelser eller patientens død. Og invasionen/besættelsen/islamiseringen bare fortsætter og fortsætter. Og udsalget/ afviklingen af vores værdier, privatliv, familieliv, traditioner og meget mere. Folketingets og regeringens politik er i udpræget grad asocial, destruktiv og dansker fjendsk. Demokratiet er ved at være en illusion. Vi ender nok som Sverige. Se den korte av is, snaphanen og merkels migrant crisis/one year on/what next.

  7. Af P. Jensen

    -

    Hvordan kommer vi den dårlige/katastrofale/dødbringende behandling af patienter og pårørende i psykiatrien i Sønderjylland og andre steder til livs? Ja, man kunne jo begynde med at se på HVEM det er man ansætter. Og man kunne holde op med at belønne uduelighed. Alt for mange ansatte er helt uegnede til deres job, men får lov til at fortsætte i årevis. Selvom de er livsfarlige for patienterne, og en pest og en plage for de pårørende.

    Trods talrige klager og advarsler gennem flere år, reagerede sundhedsstyrelsen ikke. En hjerneskadet psykiater sendte adskellige patienter videre med forkerte diagnoser og forkerte medicineringsplaner. Sundhedsstyrelsens chef ignorerede alle henvendelser. Da hun endelig blev fyret pga. uduelighed, blev hun belønnet med over en million kroner. Det er jo galimatias. Uduelighed bør ikke belønnes, men straffes med fyring på gråt papir. Pga. af damens passivitet fik adskellige patienter deres liv ødelagt, eller de omkom.

    Der kan også være en infam/pervers korpsånd eller ideologi i en psykiatri. Noget der skaber skøre regler….. og arrogante, kolde og nedladende holdninger til de syge og de pårørende. Endvidere er der en lang række politiske “reformer” som har sænket kvaliteten drastisk. Både de psykisk og de fysisk syge løber i dag en langt større risiko for slendrian og fejlbehandling end for få år siden, og resultatet er ofte grusomme og unødvendige lidelser. Eller man smadrer hele familier med idioti, brutalitet, stress, sorg og død.

    Nogle gange kan ambulancer ankomme med livsfarligt syge patienter, men både patienten og familien afvises fuldstændig. I nogle tilfælde fordi der ikke er flere sengepladser. Men i andre tilfælde får de nødlidende end ikke en begrundelse, for ingen kommer ud og vil tale med dem. Dørklokken virker ikke, og banken på dørene og vinduerne ignoreres.

    Vi er efterhånden mange pårørende her i Syddanmark som har oplevet ting så groteske, uhyggelige og afskyelige, at det nærmer sig det ubeskrivelige. Og klagemulighederne er dårlige og alt foregår i sneglefart. Er der brug for hurtig handling, findes der nærmest ingenting. Der kan gå hele og halve år før man får svar. Og pr. tlf. kan man normalt ikke sætte en indgriben i gang, om det så gælder liv eller død. De forskellige klageinstanser er massivt bureaukratiske.

  8. Af P. Jensen

    -

    Hvordan kommer vi den dårlige/katastrofale/dødbringende behandling af patienter og pårørende i psykiatrien i Sønderjylland og andre steder til livs? Ja, man kunne jo begynde med at se på HVEM det er man ansætter. Og man kunne holde op med at belønne uduelighed. Alt for mange ansatte er helt uegnede til deres job, men får lov til at fortsætte i årevis. Selvom de er livsfarlige for patienterne, og en pest og en plage for de pårørende.

    Trods talrige klager og advarsler gennem flere år, reagerede sundhedsstyrelsen ikke. En hjerneskadet psykiater sendte adskellige patienter videre med forkerte diagnoser og forkerte medicineringsplaner. Sundhedsstyrelsens chef ignorerede alle henvendelser. Da hun endelig blev fyret pga. uduelighed, blev hun belønnet med over en million kroner. Det er jo galimatias. Uduelighed bør ikke belønnes, men straffes med fyring på gråt papir. Pga. af damens passivitet fik adskellige patienter deres liv ødelagt, eller de omkom.

    Der kan også være en infam/pervers korpsånd eller ideologi i en psykiatri. Noget der skaber skøre regler….. og arrogante, kolde og nedladende holdninger til de syge og de pårørende. Endvidere er der en lang række politiske “reformer” som har sænket kvaliteten drastisk. Både de psykisk og de fysisk syge løber i dag en langt større risiko for slendrian og fejlbehandling end for få år siden, og resultatet er ofte grusomme og unødvendige lidelser. Eller man ruinerer og smadrer hele familier med idi oti, brutalitet, stress, sorg og død.

    Nogle gange kan ambulancer ankomme med livsfarligt syge patienter, men både patienten og familien afvises fuldstændig. I nogle tilfælde fordi der ikke er flere sengepladser. Men i andre tilfælde får de nødlidende end ikke en begrundelse, for ingen kommer ud og vil tale med dem. Dørklokken virker ikke, og banken på dørene og vinduerne ignoreres.

    Vi er efterhånden mange pårørende her i Syddanmark som har oplevet ting så groteske, uhyggelige og afskyelige, at det nærmer sig det ubeskrivelige. Og klagemulighederne er dårlige og alt foregår i sneglefart. Er der brug for hurtig handling, findes der nærmest ingenting. Der kan gå hele og halve år før man får svar. Og pr. tlf. kan man normalt ikke sætte en indgriben i gang, om det så gælder liv eller død. De forskellige klageinstanser er massivt bureaukratiske.

  9. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Løsningen er naturligvis at få fjernet alle borgerlige på chefstillinger i det offentlige..kun således bliver borgerne tilfredse med kommunen.især står det slemt til i rene konservative-venstre kommuner.

  10. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Løsningen er naturligvis at få fjernet alle borgerlige på chefstillinger i det offentlige..kun således bliver borgerne tilfredse med kommunen.især står det slemt til i rene konservative-venstre kommuner.

    Tj…

    Regeringen er naturligvis allerede “rød” som i S-DF. Derfor giver det ingen mening at have en borgerlig regering.

    Og lad os så få det valg danskerne ønsker sig.. De er dybt, dybt trætte af den liberalistiske regering.

  11. Af Ole Nielsen

    -

    Personlig har jeg konstateret at systemets behandling af mænd, børn og familier, i sociale sager og i skilsmissesager, kan være helt horribel. Rettidig og hurtig hjælp udebliver oftest, selv hvor en familie blot har brug for en lille og kortvarig opbakning i en kritisk økonomisk eller social situation. I skilsmissesager regnes vi mænd for intet, og børnene ser sagsbehandlerne (tit hårdkogte feminister) helst gjort faderløse. Det er da at destruere og overskære hjertebåndene i familien. Men bureaukraterne foretrækker tilsyneladende at splitte familierne mest muligt. Man spiller forældrene ud mod hinanden, og satser på statsopdragelse af børnene i institutioner. Det er da den sikre vej til at gøre børn usikre og ulykkelige.

  12. Af M.S. Carstens

    -

    Jeg ville intet have imod lydoptagelser, for så er sagsbehandlere afskåret fra at vinkle mødet, til fordel for sig/Cv/interne sparre koncepter og en evig lang sagsbehandling, der kun stiller boregeren skak mat og fremmer ekstra aldeles unødige møder/ansatte.

    Jeg har selv en sag kørende fra 2014, hvor sagsbehandlere (ansat på skift) kun har haft e´t formål:
    Hvor kan vi i møderne finde stof, til at omskrive udsagnene, så vi igen kan afvise sagen/hjælpen.
    Nu er den tilbage i Ankenævnet for 3. gang, skønt ankenævnets 2 første afgørelser var helt klare.
    Jeg har hyret en advokat til at bistå mig, for jeg magter ikke selv mere, at skulle stå model til kommunens uudtømmelige kasse, for nye forsøg på at omgås lovenes klare regler og anvisninger.

    Der hersker i det kommunale et regi, hvor hver enkelt sagsbehandler frit kan optimere sine timer og få nye ansatte, til at hjælpe sig, således at hvor der for 5-6 år siden var møde mellem borger og e´n sagsbehandler på rådhuset, nu er møde hjemme hos borgeren med 2 sagsbehandlere, et anarki, der kun tjener til, at udtære borgeren, så kommunen i sidste ende kan bryste sig af en shitsag mindre i statistikken.

    Men hvad koster det ikke, når 2 sagsbehandlere/visitatorer skal køre hver 30km. ud og 30km. hjem +en time ved borgeren og hele halen af efterbehandling , blot for at finde en sprække, hvor kommunen kan “vinde” sin sag?

    Og hvorfor skal der nu 2 sagsbehandlere/visitatorer ud på hjemmebesøg hos borgeren, hvor et møde på kontoret, med en sagsbehandler før gik både hurtigere og mindre bureaukratisk for sig?

    Svaret er, som nu tre nyansatte sagsbehandlere fra tre forskellige afdelinger har sagt:
    “Ja, vi må også til at holde nogle flere møder”
    Og de fik det sørme igennem, således, at det nu koster det dobbelte og tager den 6dobbelte tid, inden borgeren får en gyldig afgørelse og sagen igen starter forfra.

    Jeg har længst brugt lydoptagelser til dokumentation, både til møder og i hverdagen, men så længe sagen kører frem og tilbage mellem mig, kommune og ankestyrelse, kan jeg ikke bruge dem, da jeg ikke får mulighed for at give mit svar på kommunens til ankenævnet.
    Men holda k… hvor systemet koster!

    Jeg vil foreslå et system, hvor eventuel lydoptagelse skulle gøres afhængig af borgerens accept og ikke omvendt.
    Og så tilbage til “en borger, e´n ansvarlig for sagen” og de´t hele vejen ned gennem systemet, fra sagsbehandling til udførende personale.

  13. Af M.S. Carstens

    -

    Rettelse:
    Jeg vil foreslå et system, hvor eventuel lydoptagelse skulle gøres afhængig af borgerens ønske og ikke omvendt

  14. Af M.S. Carstens

    -

    Jeg savner evidens for, om Lilian Parker Kaule over hovedet læser med her, eller om vi igen blot er til nar for offentligheden, PR for damen og til indtægt for skattebetalt mediestøtte til Berlingske.dk ???

    Men i fald. at Lilian Parker Kaule eller andre er nærværende her, kan jeg videre bidrage med opmærksomhed på et meget stort (og kendt!) problem i sagsbehandlingen og det er:
    den absolut manglende mulighed for sanktion mod kommunale afgørelser, når kommunen tilsidesætter ankestyrelsens afgørelser og fortsætter i eget spor, stik imod boregerens ret!

    Temaet har været oppe og tæt på, men hvor bliver beslutningerne af???

    • Af Lilian Parker Kaule

      -

      Jeg læser skam med M.S.

      Ja, din ide om at lade evt. lydoptagelser afhænge af borgerens ønske, er bestemt fornuftigt.

      Mvh
      Lilian

  15. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Mødet kan optages på en telefon, hvor man bagefter uploader lyd-filen til sagsmappen med en overskrift og et emnefelt. ”

    Det er ulovligt i Danmark at optage møder med det offentlige. Grunden er naturligvis at de laver så mange fejl og at staten-kommunen altid får ret..undertegnede forsøgte selv dette , og blev fortalt at mødet var afsluttet og at jeg ikke måtte møde op til et nyt med mobil mv..

  16. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “På tværs af alle partier har der i mange år været bred enighed om, at unødvendig bueaukrati og dokumentation skal til livs, og alligevel hører vi år efter år, ”

    Mindre dokumentation her betyder blot mere misbrug..

    Problemet med lydoptagelser er også at det kan misforstås. Det kan skriftlig dokumentation også mm. Udførligt udført. Faktisk tror jeg at det skriftlige er mere driftssikker og korrekt da overvejelsen i det skriftlige kan ændres.
    Men dette kommer naturligvis også an på personen Der skriver. En hjemløs vil ikke kunne gøre dette fyldestgørende. Og her vil lydspor nok være bedre eller og en god second dokumentation..

    Vi kan ikke forenkle systemet..

  17. Af M.S. Carstens

    -

    @ Lisbeth Sørensen – 28. maj 2017 13:50 :

    Jo, det kan vi faktisk godt, hvis det blev frit stillet over for borgeren og ikke dikteret af systemet.

    Jeg er gået all in, med advokat til min retslige sikkerhed (fik nogle skattepenge tilbage) og derudover forsøger jeg over alt, hvor jeg kan, at indgå i skriftlig dialog med kommunen, men de vil, ubetinget, deres hamre dyre og manipulerbare møder med boregen, nu udvidet til møder i borgerens eget hjem, med tre andre visitatorer/sagsbehandlere, for at understøtte en manipulerbar situation over for borgeren.

    Om det skal/må være skriftlig eller lydoptaget dokumentation, må og skal være afhængig af borgerens ønske og ikke af systemets forgodtbefindende fra sag til sag eller fra en sagsbehandler til en ny.

    Som det er nu, er almen borger prisgivet enhver sagsbehandlers egeninteresse i job/karriere/oversættelse af udtalte ord under møde(pligt), da denne får det sidste ord til ankestyrelsen og kommunen/sagsbehandler har ingen pligt til, at følge ankestyrelsens kritik/hjemviselse af sagen.

    Vi skal frem til, at boregren kan/må bevise sin ret, frem for, at borgeren skal bevise systemets/sagsbehandlers uret.

  18. Af M.S. Carstens

    -

    Min seneste kommentar blev ikke vist, men handle, i korthed, om at det, i hvert enkelte tilfælde, skulle være boregrens ret, at vælge om man ville gøre brug af skriftlig dialog, lydoptagelse eller som nu.
    Men uanset, så skal borgeren have det sidse ord til ankestyrelsen og der skal indføres mærkbare sanktioner over for kommuner der ikke følger ankestyrelsens afgørelse.

Kommentarer er lukket.