Møgforkælet eller bare misforstået?

Af Lilian Parker Kaule 12

Jeg tror simpelthen LH, EEO og DGS forsøger at udvise en fin betænksomhed overfor “klassens nye elev”, Borgerlige Studerende. De tre gamle ungdomsorganisationer er givetvis interesseret i at give plads til de nye perspektiver og er muligvis bekymret for at tage for meget taletid fra Borgerlige Studerende.

I følge Altinget.dk har de tre største ungdomsuddannelsesorganisationer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) valgt at udeblive fra et møde i Undervisningsministeriet. De var ellers inviteret til en rundbordssnak med Undervisningsminister Merete Riisager (LA). Undervisningsministeren ønskede at høre deres ideer til et uddannelsespolitisk emne. Årsagen til LH, EEO og DGSs udeblivelse skulle angiveligt være, at den borgerlige-liberale organisation Borgerlige Studerende også var inviteret af undervisningsministeren.

Uden man behøver være velfunderet i ungdoms/uddannelsespolitik, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig et par interessekonflikter mellem LH, EEO, DGS og Borgerlige Studerende. De “gamle” uddannelsesorganisationer har traditionelt set repræsenteret en venstreorienteret dagsorden, for hvilken Borgerlige Studerende er et opgør imod.

Nu har hverken LH, EEO eller DGS ønsket at uddybe deres pludselige udeblivelse, hvilket efterlader en hulens masse rum til at motivforske. Ja, måske det er nærliggende at tro – som Altinget skriver – at de tre ungdomsorganisationer “boykotter” deres undervisningsminister. Jeg husker, hvordan der altid var en forkælet snotbobbel i skolegården, som aldrig gad at lege tre. Der var altid en som ville bestemme, hvem der havde lov at lege med, og hvem der ikke måtte lege med. Hvis LH, EEO og DGS udebliver fordi de ikke gider “lege tre (her fire)”, er det jo helt ualmindelig dumt.

Tror vi virkelig, at tre store demokratiske organisationer er repræsenteret af unge mennesker, som ter sig lige så barnligt som adfærden i en skolegård? De er jo trods altid valgt til at repræsentere interesserne for hunderede tusindevis af studerende. Fornuftige studerende som vel nok kan se det fornuftige i at fremføre deres ideer for ministeren, når hun tilmed efterlyser inputs, fremfor at blive væk fordi man skal sidde ved siden af nogen, som synes noget andet end en selv. Det har jeg svært ved at forestille mig. Jeg tror det i virkeligheden drejer sig om en kæmpe misforståelse.

Jeg tror simpelthen LH, EEO og DGS forsøger at udvise en fin betænksomhed overfor “klassens nye elev”, Borgerlige Studerende. De tre gamle ungdomsorganisationer er givetvis interesseret i at give plads til de nye perspektiver og er muligvis bekymret for at tage for meget taletid fra Borgerlige Studerende. Det er heller ikke umuligt at forestile sig, at de gamle etablerede organisationer vedkender sig deres strukturelle privilegier og derfor har erkendt, at deres interesse-kamp er opnået. Måske vi vil se, at de inden længe vælger at opløse sig selv. Det ville være det fornuftige at gøre, nu hvor organisationerne ikke længere repræsenterer noget, der er så vigtigt, at det er værd at tage en kop kaffe med ministeren om.


KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

12 kommentarer RSS

  1. Af Hul igennem?

    -

    -Aldrig give penge til nassere.

  2. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Der er naturligvis ikke mange mennesker i verden der frivilligt sidder til bords med liberal alliance? Partiet er jo landets mindst danske og mest hadet?

    Liberal alliances brug af ordet “angiveligt” som BEVIS også, er jo totalt spild af en seriøs avis..

    Har bloggerne kontaktet de 3 organisationer? Uden tvivl ikke. I bedste LA politik, fortæller hun os at hvad LA ungdom mener, er sandhed..og som vi alle ved lyver og bedrager sådant nogle jo overalt, og kan ikke tages seriøst..

  3. Af Lisbeth Sørensen

    -

    ” nu hvor organisationerne ikke længere repræsenterer noget, der er så vigtigt, at det er værd at tage en kop kaffe med ministeren om.”

    Er naturligvis ligegyldigt om røde studerende møder op til kaffe hos en liberalistisk minister eller ej. Uanset hvad de gør er en sådant ikke I stand til at lytte og lære fra intelligente røde studerende..det har de kloge studerende her muligvis forstået.selvom bloggerne blot gætter her i fakenews og uden kildekritik..renlivet subjektiv pjat er mit bud?

  4. Af Morten Grue

    -

    Lisbeth Sørensen. Alt hvad du skriver er faktuelt forkert. Og det er ikke bare i dette indlæg, men konsekvent. Patetisk når du ynder at bruge ord som: fakenews. Det er pinligt og tåkrummende at læse dine ubegavede og puerile indlæg, som kun går ud på at nedgøre dem du er uenige med. Du er uvidende og ubegavet.

  5. Af Morten Grue

    -

    Lisbeth Sørensen. Hvergang du poster et indlæg er det konsekvent fyldt med faktuelle fejl og decideret løgn. Det er patetisk, især når du ynder at bruge ord som ‘fake news'(2 ord). Du antager og gætter, hvorefter du konkluderer. Jeg siger det lige ud: du er pueril, uvidende og ubegavet.

  6. Af Jeppe Madsen

    -

    Manden er snotdum!

  7. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Morten og Jeppe..

    Nu må i vist hellere glemme den personlige mening om undertegnede til evt. Lørdagskomsammen med bloggeren?

    Derudover har i ikke kommenteret emnet med et ord som 2 trolde modsat undertegnede..

    Det er korrekt at der ingen beviser her i sagen er, som bloggeren udleder som sandhed! Hun kunne have kontaktet de 3 organisationer og fået en forklaring, men nu blot en subjektiv vurdering fra LA ungdom?

  8. Af Hr. J H.

    -

    AF MORTEN GRUE – 30. MAJ 2017 17:58

    Kim pink rosa Olse n i endnu et navn.

  9. Af holger jensen

    -

    …jeg fatter ikke en brik af hvad du skriver…kan du skrive i et tale sprog som en sømand kan forstå?

  10. Af Kaj Pedersen

    -

    Det er da klart de venstresnoede ikke vil sidde med. De har jo selv været meget ivrige for at man skal holde en god tone i debatten – og når de ikke kan det bliver de væk 🙂 Desuden er der formentlig ikke plads til at kaste med brosten på undervisningsministerens kontor?

  11. Af Niels Larsen

    -

    De røde er såmænd bare blevet snotfornærmede over, at der er kommet en ny, kvik dreng i klassen, som er klogere end dem selv. 🙂

  12. Af Thomas Nielsen

    -

    Det bedste ministeren kan gøre i denne situation er at tage mødet med den organisation som har takket ja til invitationen. Og så må de andre organisationer jo forklare deres medlemmer hvorfor de ikke ønskede at få indflydelse via et personligt møde med Merete Riisager.

Kommentarer er lukket.