Arbejderbevægelsens Erhvervsråd holder liv i myten om »social arv«

Af Lilian Parker Kaule 32

Ved yderligere at fremhæve og inddrage bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund som kausalitet til skolebørnenes præstation, opbygger de myten om, at det er noget iboende som begrænser os i at nå vores fulde potentiale.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udkom forleden med en analyse, som kortlagde korrelationen mellem danske skolebørns præstation i nationale tests og deres forældres uddannelsesniveau – sågar også bedsteforældres. Ikke overraskende fandt AE, at 57 procent af børnene af ufaglærte forældre fik gode resultater i dansktest mod 87 procent af børnene med akademikerforældre. Nogenlunde samme korrelation gjorde sig gældende mellem børnenes dansktest og bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund. På baggrund af ovennævnte resultater anbefaler AE, at der skal rettes øget fokus på tidlige indsatser med øget omsorg og opmærksomhed i daginstitutionerne.

Jeg tror, vi er mange, der vil give AE ret i, at mere omsorg og opmærksomhed altid vil være at ønske i daginstitutionerne. Jeg er også overbevist om, at landets pædagoger overordnet set gør deres bedste for at give den omsorg, de eksisterende rammer byder dem. Jeg er dog – modsat AE – af den overbevisning, at grunden til, at vi har kommuner med demokratiskvalgte lokalpolitikere, er for, at vi kan træffe virkelighedsnære, decentrale beslutninger om hvilke og hvor mange ressourcer, et givet område skal have tilført. Det resulterer i, at vi kan vokse op i forskellige kommuner med forskellige fokusområder. Nogle kommuner gør meget for at skabe de bedste rammer for børnefamilier, andre for erhvervslivet. Ligeså er det et grundvilkår, at vi vokser op i forskellige familier, som giver os basis for forskellige former for opvækst.

 

Netop forskellighed som et grundvilkår lader til at gå AEs næse forbi. Dermed ikke sagt at det givetvis er vanskeligere at opnå samme resultatmål, som fx at færdiggøre en længere videregående uddannelse for en person uden forældre eller bedsteforældre som rollemodeller, end det kan være for en person som har motiverende forældre og bedsteforældre, de kan spejle sig i. Nøgleordet her er “vanskeligere”, og at noget er vanskeligt er ikke ens betydende med, at det er umuligt. AE gør forældre til børn, som klarer sig dårligere end gennemsnittet, en bjørnetjeneste ved at give begrebet “social arv” skylden. Ved yderligere at fremhæve og inddrage bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund som kausalitet til skolebørnenes præstation, opbygger de myten om, at det er noget iboende som begrænser os i at nå vores fulde potentiale. Det er en skam, for de som virkelig har en indflydelse på, hvorvidt den sociale arv skal brydes eller ej, er familierne selv. Selv ikke verdens bedste pædagog eller socialarbejder ville nogensinde kunne hjælpe en familie eller en person, som ikke ønsker at modtage nødvendig hjælp eller støtte. Motivation kommer indefra, det er ikke noget, som politikere kan hælde ned i hovederne på os via indsatser.

 

Tilbage står vi med en analyse, Socialdemokratiet kan bruge som en venlig påmindelse om, at bestræbelsen på resultat-lighed stadig ikke er lykkedes trods deres politiske dominans i knap 80 år.


KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

32 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Udenlandske liberalister som blogeren her, burde ikke have fået adgang til det danske skolesystem. Dette skal kun bruges til danskere i fremtiden.

    Der er ikke tvivl om at gode uddannelser går i arv. Og skal satses mere på ikke priviligetet borgerlige hjem. Også politiske beslutning mht optag på uni og hvem kommer ind. I dag nær alle blå.Frimurer som Lemchen skal da også fjernes fra uddannelsessystemet da de kun hjælper egen stamme der?. Såvel som at vi skal satse på danskere her. Samme med hr.rosa.

  2. Af Hans Jørgen Sørensen

    -

    Den sociale arv er dovenskab og ligegyldighed overfor egen situation. Hvis alt går galt, er der jo altid det gode liv på overførselsindkomst.

  3. Af Peter Nielsen

    -

    Deadline bragte forleden et klamt indslag med tre kvinder, der havde “overvundet*” deres beskedne sociale baggrund og taget en videregående uddannelse.

    Tænk, hvor ville de være forfriskende, hvis vi også havde fået et indslag, der handlede om, hvordan unge fra velstående hjem blev chikaneret i 1970’erne og 1980’erne, da socialdemokraternes og SF’ernes børn væltede ind på mange uddannelser og fuldstændig dominerede dem med datidens pinsler i form af “plenum” seancer, hvor misundelse og andre nederdrægtigheder fik frit spil, og ingen var for uvidende til at lege psykologer og psykiatere på andres bekostning. Undtagen ved eksamenstider, hvor “gruppeeksamen” pludselig kunne gøre en forbløffende populær, og man bestod på fires vegne for straks efter igen at blive udråbt til “barn af et rigt svin og udbyttere”. Det var ikke alene tøjet, det var galt med, det var især sproget og de pæne manerer vores mødre havde fået afrettet os med. Vi skulle ikke tro, at vi var noget.

    Lærerne spillede med, de var kasserolleklippede og anså det for at være en slags højere retfærdighed, at tvangsindlægge borgerskabets afkom til at bestå eksamen for de mindrebemidlede. 25 år senere fremgik det klart, at det havde været bedre, hvis mine påtvungne protegeer i stedet havde fået en praktisk uddannelse.

  4. Af Jan Johansen

    -

    Det er sikkert meget rigtigt, at “motivation kommer indefra”, men mon ikke motivationen i højere grad dukker op blandt børn og unge, der vokser op i kærlige og stimulerende miljøer? Naturligvis skal dette tages med et eller flere gran salt, men i overvejende grad kommer vi ikke udenom den sociale arvs betydning for børns og unges fremtidsmuligheder. Vi kommer nok heller ikke uden om, at det heller ikke er helt ligemeget, hvad der foregår i legestuer, daginstitutioner og skoler efterfølgende. Vist kan det kun blive lappeløsninger for en del dårligt stillede børn og unge, men uden betydning er det ikke. Derfor bør man opprioritere denne indsats mere bevidst!

    • Af Lilian Parker Kaule

      -

      Tak for din kommentar Jan. Hvordan ville du lave denne op/omprioritering? Ville du lave den centralt via lovgivning udrullet fra Christiansborg? Eller ville du respektere den måde vi har indrettet vores samfund, hvor lokale beslutninger træffes lokalt? Jeg er ret sikker på at vi kan finde lige så mange institutioner som fungerer upåklageligt, som vi kan finde institutioner som mangler ressourcer og som ville have gavn af en omprioritering. Hvordan sikrer vi, at vi i forsøget på at hjælpe nogle institutioner ikke ødelægger det for dem som leverer et godt stykke pædagogisk arbejde?

  5. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Er Ri..ge Liberalistbørnlakajer mennesker?
    Og deres samfundsgavnlighed er vel lig nul over tid?. Arvet penge skaber intet nyt.

    Varnæsfol ket og deres børn er til g.rin. De har godt af lidt buksevand fra arbejderfolket i ny og næ. Pr ivat skoler skal forb ydes. De skal betale udover skatt en for egen SU og uddannelse. Med pro fit til staten……

    Ville være bedre blot at lade dem hæn ge i skørterne hjemme hos liberalisthusmoderen og satse på de røde børn istedet der bliver fremtiden?

    De er naturligvis of re. Men bliver hurtigt til umenneskelige overforkælede voksne og ulidelige som hr.niels en ovenover..

  6. Af M Jørgensen

    -

    Der skrives i et indlæg om chikane på uddannelsesstederne da socialdemokraternes og SFerne børn fik muligheder for at opnå en højere uddannelse, det vil jeg tillade mig at kalde en grov generalisering af en bestemt befolkningsgruppe.
    Forandringerne på uddannelsstederne skete i forlængelse af et ungdoms og studenteroprør i den vestlige verden og ikke isoleret set i Danmark.
    Jeg husker en episode fra 1970 vor de studerende på Københavns universitet besatte rektor Mogens Fogs kontor , og formastede sig til at drikke hans sherry og ryge hans cigarer ,og så er der selvfølgelig episoden hvor Finn Ejnar Madsen giver sig selv taleret fra talerstolen og taler imod professorvældet.
    Men disse episoder tåler ingen sammenligning med det der skete på Berkeley/Californien eller Sorbonne/Paris .

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    M JØRGENSEN, det var nu Mogens Fogs cognac, de drak. Men udviklingen på universiteterne var igang inden oprøret i foråret 1968. Det kom med gymnasiereformerne, der tillod en meget voldsom forøgelse af antallet af studenter, som snart fulgtes af adgangsbegrænsninger. Jeg husker tydeligt de diskussioner i studenterrådet (Københavns Universitet) herom igennem 1967. Vi var naturligvis stærkt imod. Studenteroprøret ændrede på, eller måske snarere fremskyndede de nødvendige ændringer af studiernes mål og med.

    KIlde: Mig selv, var der (i studenterrådet 1966-1968, sidste år dom det, der idag hedder fagrådsformand).

  8. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Utroligt at Danmark har betalt for at uddanne isrealitlemchen på en danskers bekostning?
    Dette skal i fremtiden stoppes totalt for udenlandske personer….
    Danskere først tak..

    Hans Nielsen er då.rekistebeboeren pre..benf1-9..vand den med en vandslange i dag. Tak.

  9. Af Thomas Jensen

    -

    Kære Lilian Parker Kaule.

    Det er korrekt, at det er os selv, hver især, der har “ansvaret” for at udnytte vores muligheder bedst muligt. Derfor har du helt ret i, at det selvfølgeligt kan lade sig gøre for et ungt menneske, uden akademiske forældre, selv at tage en længerevarende uddannelse. Så vidt, så godt.

    Men hvis vi som samfund tager 1000 mennesker uden akademiske forældre, vil færre af dem ende med en akademisk uddannelse end 1000 mennesker med akademiske forældre.

    Tilsvarende er der større sandsynlighed for, at forældre bliver voldelige, hvis de selv er vokset op i et voldeligt hjem. Der er større sandsynlighed for, at unge bliver kriminelle, hvis de er vokset op i et “kriminelt” hjem. Og så videre.

    Som samfund er vi selvfølgeligt nødt til at tage stilling til de spørgsmål, dette rejser: Skal vi sætte specielt fokus på “udsatte” grupper, og hjælpe dem mere end os andre?

    Personligt mener jeg, at vi da altid skal sørge for at give dem der har behov den ekstra hjælp de behøver. Hvis unge uden akademiske forældre kan komme lidt længere med lidt mere hjælp en den du og jeg fik, så kan jeg ikke have ondt i røven over det.

    Jeg synes faktisk det er lidt “lavt” blot at konstatere, at “jeg har mit på det tørre” og derfor mene at “… [Det er] et grundvilkår, at vi vokser op i forskellige familier, som giver os basis for forskellige former for opvækst.”

    • Af Lilian Parker Kaule

      -

      Kære Thomas. Tak for din kommentar, som giver mig mulighed for at uddybe min pointe. Det paradoksale er, at vi allerede har et system som er designet til at gribe de børn som har behov for et ekstra løft. Vi har PPR psykologer i folkeskolerne og familiecentre i kommunerne som skal støtte og hjælpe de familier som tydeligvis har behov for hjælp. Vi kan selvfølgelig kræve at de indsatser får tilført flere penge (det gør man ofte i budgetforhandlingerne op til fx et kommunalvalg, hvor politikerne ønsker at signalere social bevidsthed). Problemet er blot, at vi ikke reelt ved hvorvidt disse indsatser virker – og vi har aldrig vidst det(!) Det kan måske lyde helt tosset, at vi hvert år pumper 45 milliarder ud i sociale indsatser uden at kende effekterne af disse, men sådan er politik.

      Hvis det var det rette opskrift, ville jeg være den første til at slå på tromme for at vi sendte flere ressourcer i retningen af flere sociale indsatser. Jeg er af den overbevisning, at vi i takt med velfærdsstatens udvikling, har bevæget os længere og længere væk fra det nære personlige ansvar for eget liv.

  10. Af Peter Nielsen

    -

    M. Jørgensen, nogle institutter var værre end andre, og sine steder var der tale om rene hævntogter for at bevidne “proletariatets sejr”. Hvis du nogensinde havde prøvet at trøste hulkende studerende, der havde været tvangsindlagt til det, der blev kaldt sensitivitetstræning, og som endte på sygeorlov, måske med alvorlige depressioner på psykiatriske hospitaler eller med at blive blev presset ud, så ville du vide, at det kunne gå meget hårdt for sig. Det gjaldt også seminarier, hvor marxismen herskede enerådigt. Hvorfor tror du, at vi har så mange småt begavede og/eller ensrettede folkeskolelærere? Lærerfaget tabte voldsomt prestige og det var til sidst bunden, der søgte ind på seminarierne. Hvis Danmark skal gøre sig håb om igen at komme ovenpå, må dette problem tackles, så at lærerfaget får et ordentligt løft.

  11. Af P Christensen

    -

    Den væsentligste negative sociale arv i Danmark er den,
    som den såkaldte venstrefløj over de seneste årtier
    har efterladt til arbejderklassen / lønmodtagerne.

    Venstrefløjen har bidraget markant til den negative indvandring af sociale problemer til landet.
    Men venstrefløjens elite er forlængst blevet så veluddannet og -lønnet at den ikke selv rammes,
    når de importerede problemer bliver placeret blandt laveste sociale kaste.

    Blå blok har aldrig talt til lønmodtagerne, men kun til arbejdsgiverne,
    men rød bloks klasseforræderi er en stor skuffelse der aldrig vil blive glemt.

  12. Af M Jørgensen

    -

    Peter NIelsen jeg ved nu ikke om uddannelsesstederne var bedre før i tiden.
    Jeg kan udmærket huske at der var noget der blev kaldt den “sorte skole” hvor det hovedsagligt var børn fra socialt belastet familier der blev placeret og dermed isoleret fra et videre forløb i uddannelsessystemet.
    Og apropos psykisk chikane og nedbrydning af eleverne , så giver Sherfig vel et udmærket billedet af dette i sin roman Det forsømte forår ,som giver en tankevækkende fortælling om autoritære læreformer og disses påvirkning og nedbrydning af eleverne.

  13. Af Peter Nielsen

    -

    M. Jørgensen, mit indlæg handlede om stupid hævn og misundelse, som løb helt løbsk i den marxistiske periode. Det var ikke et forsvar for det, som du forsøger at lægge i mine ord. Jeg har altid støttet folk fuldt ud, når de ønskede at bruge deres evner, Men jeg er meget, meget træt af den sentimentale sang om, at de fattige er åh så gode og varmhjertede og undertrykte, og de ikke-fattige det modsatte. Det giver også sig selv, at staten ikke kan fortsætte med at bære de byrder, den bærer i øjeblikket, og hvor pengene tjenes af et mindretal.

  14. Af karl nielsen

    -

    Der må også komme lidt realisme ind i debatten om mulighederne for at bryde den socialearv – naturligvis skal vi som samfund gøre alt for, at børn når deres maksimale potentiale – vi må bare erkende, at der er forskel på de enkelte børns forudsætninger.

    Skoleleder Tina Ellekjær:

    “Vi skal gøre alt, hvad vi kan hele tiden for, at vores elever får de bedste muligheder overhovedet. Der er bare nogle gange, hvor et 02-tal er rigtig flot. Nogle vil aldrig få 4, uanset hvor mange ressourcer, vi får. Det handler ikke om, hvor mange bogreoler, der i hjemmet. Det handler om, at der er forskel på den begavelse, man har med sig”

    »Samtidig har vi også inkluderede elever, der tidligere ville være i et specialtilbud, som aldrig vil kunne få 4, uanset om vi bandt 15 millioner kroner efter dem.  Hvis de får 02, hejser vi flaget«.

  15. Af Niels Peter Lemche

    -

    M JØRGENSEN, jep, og husk også Branners, Om lidt er vi borte, om arbejderdrengen, der kom i den fine skole og en kort stund klarede sig, fordi han kunne spille fodbold. Nej fortidens uddannelsessystem var ikke bedre end det nuværende og eleverne ikke dummere.

    Jeg husker specielt taberskolen i form af den frie mellem, som stadig eksisterede, da jeg gik i folkeskolen. Der endte de “dumme”, for de kunne ikke klare den boglige linje, hævdede man.

    Og LILIAN PARKER KAULE , ryd nu op på denne blog, som hærges af de sædvanlige.

  16. Af Thomas Jensen

    -

    Hermed et citat fra mit absolutte yndlingsdigt:

    If you can talk with crowds and keep your virtue,
    Or walk with Kings—nor lose the common touch

    Yours is the Earth and everything that’s in it,
    And—which is more—you’ll be a Man, my son!

    Det er helt åbenlyst at flere af bloggerne her på siderne ikke er ude over barnestadiet. De opfører sig igen og igen som brovtende tølpere. De burde skamme sig, men ejer sikkert ikke selverkendelse nok til at indse dette.

    Lilian Parker Kaule burde rydde op her på bloggen. Udsagn man ikke vil høre i sit hjem foran sin familie hører heller ikke hjemme på en blog.

  17. Af Jan Petersen

    -

    Jeg fatter i øvrigt ikke de Berlingske bloggere, der overhovedet gider spilde til på at strikke et rimelig fornuftigt blogoplæg sammen, og derefter se deres blog destrueret af en håndfuld debatsabotører. Det må sgu da føles surt 🙁

    Hvorfor i det hele taget have reglen – “vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites” – når hverken Berlingske eller blogger gider følge op på, om reglerne faktisk overholdes?

    Berlingske blogs er – efter min mening – et totalt useriøst show, og lidet flatterende for såvel Berlingske som bloggere . . . .

  18. Af Kåre Fog

    -

    KAN I IKKE STOPPE ALT DET SPAM?

    Er der er ikke en person, der passer Berlingskes kommentarfelter, som kan muge ud i alt det spam der er i denne kommentartråd? Det er meget forstyrrende, så forstyrrende at det ødelægger debatten.

  19. Af Peter Nielsen

    -

    Kipling, ja. Mon han igen bliver lukket ind i varmen, når det politisk korrekte får kvalt sig selv og de mest medgørlige?

    Jeg har aldrig gået på en skole med “fri mellem”, men jeg har meget svært ved at se, at det skulle være til nogens bedste, at snobberiet for det boglige bliver så stort, at de mere praktisk anlagte samt de udpræget dårligt begavede på død og livet skal følges med de godt begavede hele deres skoletid. Det er da synd for alle parter.

    Det er kun et par år siden, at Morten Bødskov og Socialdemokratiet var ude med planer om, at alle uddannelsessøgende skal på universitetet, mureren, damefrisøren og pædagogen osv. Et så stort bogligt snobberi er usundt, og vi ved jo, at kravene i forvejen er blevet lempet så meget, at det er uforsvarligt, hvis vi skal gøre os håb om at hævde os på samme måde, som vi tidligere har gjort indenfor undervisning. Københavns Universitet vurderes eksempelvis som et dårligere uddannelsessted end tidligere, set i forhold til andre universiteters niveauer.

    Ang. hvad jeg skrev om marxistisk terror på uddannelsesstederne, glæder jeg mig til den dag, hvor dette emne blev grundigt belyst, og lektor Blommes arvtagere bliver trukket frem i lyset. Et af de værste steder var Tvind, men der er også mange slemme eksempler på, hvordan folk blev behandlet på universiteterne, og at klage var omsonst, da de, der skulle forsvare de udsatte, udmærket vidste, at det kunne gå ud over deres egen karriere, hvis de gjorde, hvad de burde. Mange læste sikkert for år tilbage det interview med bl.a. David Gress, hvor han og andre, der i deres studietid blev sendt gennem vridemaskinen, endte med at konkludere, at det værste var, at meget oplagt talent gik tabt, hvis ejerne ikke tilhørte munkemarxisterne eller var tilpas underdanige. Jeg kunne også opremse navne på lærere, der døde alt for tidligt efter mange og hårde faglige opgør.

  20. Af Mehmet Sami Gür

    -

    ‘Social arv’ / ‘negativ social arv’ er en hypotese, som er et bevidst valgt og stigmatiserende begreb. Praktisk set er teorien heller ikke blevet bevist. Bare læs Morten Ejrnæs’ bog ’social opdrift’ – ’social arv’.

  21. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt – uanset social arv – hvis . . . . Folkeskolen blot kunne lære elever at stave, læse, regne og lidt praktisk samfunds undervisning, ville samfundet Danmark være nået uendelig langt. Jeg har mødt adskillige unge vikarer og “sommerfugle” på arbejdsmarkedet, der ikke har det fjerneste kendskab til – hvordan en lønseddel er strikket sammen. For slet ikke at tale om SKAT – det er en by på månen. Personlig har jeg faktisk lidt ondt af dem. At udstille sig selv som totalt uvidende “idioter” er aldrig særlig morsomt 🙁

  22. Af Arvid Holm

    -

    Mennesker er ikke kun begrænset af social arv.
    Også den genetiske arv sætter grænser.
    Der er større sandsynlighed for, at kloge mennesker får klogere børn end dumme mennesker.
    Ligeledes er der større sandsynlighed for, at mennesker med høj social status er klogere end mennesker med lav social status.
    Sammenfattende er der større sandsynlighed for genetisk begrænsning af børn fra familier med lav social status.
    Da IQ kan måles, synes det fornuftigt at bruge sådanne målinger som grundlag, når man fordeler investeringer i oplæring.
    Hvis din hest er død, så stå af?

  23. Af Jan Petersen

    -

    Kære LILIAN PARKER KAULE, super – du læser faktisk din blog. Så mangler vi blot, at Berlingske egne – vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites – introduceres fuldt ud. Så kører blog helt sikkert perfekt. Her er i øvrigt de meget simple regler:

    RETNINGSLINJER

    Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

    Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

    Redaktionen

  24. Af Heinric h H.

    -

    Overklasse ungerne får mere end det halve med hjemmefra.
    Og har normalt ingen økonomiske problemer under uddannelsen.
    Alle børnene fra overklassen skal tilsyneladende have en uddannelse.
    Så kan de være nok så småt begavede.
    Krævende uddannelser som f.eks. maskinmester, som kræver en stor læsning i fritiden, eller ingeniør kan de sjældent gennemføre.
    Hvad gør man så?
    Jo.
    Man laver nogle uddannelser, hvor selv de mest ubegavede fra overklassen kan være med.
    F.eks. jurist.
    Som alle med en normal kapacitet for udenadslære kan gennemføre.

  25. Af Thomas Jensen

    -

    Citat Lilian Parker Kaule: “Problemet er blot, at vi ikke reelt ved hvorvidt disse indsatser virker – og vi har aldrig vidst det(!) Det kan måske lyde helt tosset, at vi hvert år pumper 45 milliarder ud i sociale indsatser uden at kende effekterne af disse, men sådan er politik.”

    Først, tak for svaret.

    Det er en rigtig god pointe. Spørgsmålet er så, om vi skal lade være med at pumpe milliarderne af sted, eller om vi skal sørge for at undersøge, hvad der reelt virker, så vi kan bruge pengene optimalt. Mine personlige erfaringer taler for, at vi, som samfund, ikke har specielt meget styr på tingene, og ofte har en helt forkert fokus.

    Jeg er vokset op i et skilsmissehjem med en psykisk syg mor (maniodepressiv, skizofren og paranoid). Da jeg var mindre end to år da mine forældre blev skilt, fik min mor dengang automatisk forældremyndigheden over mig (sådan var reglerne). Jeg tilbragte derefter min barndom i et hjem, hvor min mor var ude af stand til at vise interesse eller omsorg for mig, da hun havde sit eget at slås med.

    Heldigvis havde jeg en far, der altid kæmpede videre for mig. Da jeg blev 13 kunne jeg selv se, at noget var galt, og valgte at flytte op til min far. Her fik jeg pludseligt den støtte der skulle til, for at jeg kunne fokusere på mit liv og træffe de valg, der har gjort mig til den jeg er. I dag har jeg en akademisk uddannelse, egen bolig og et godt solidt job.

    Når jeg i dag er en “nettoyder” til samfundet er det ikke på grund af hverken samfundet eller “mig selv”. Det er fordi jeg har haft en far, der har sørget for, at give mig et miljø, hvor jeg har kunnet udvikle mit potentiale til at blive den jeg er. Samfundet har ikke langt fra altid været en hjælp i den sammenhæng, ofte det modsatte.

    Min erfaring er, at systemet ikke er blevet meget bedre i de seneste 30 – 40 år.

    For nyligt har jeg selv været igennem en bopælssag om min datter. I byretten blev der afsagt kendelse om, at min ekskone skulle have såvel bopæl som forældremyndighed på trods af, at der ikke engang var søgt om forældremyndigheden!!!

    Den sag er på ingen måde speciel, og i 80% af sagerne tildeles bopæl til moderen med begrundelser som “efter en samlet vurdering”. Disse retssager varer blot nogle få timer og derefter afsiges kendelser, som har betydning for børns liv. Af økonomiske årsager foretages der meget sjældent en egentlig børnesagkyndig undersøgelse.

    Fokus i systemet er åbenlyst, at afsige en kendelse, ikke at afsige en korrekt kendelse. Fokus er at spare penge, ikke at sikre børn de bedste muligheder.

    Når jeg læser Lilians blog og svar virker det som om, at fokus også for hende er på, at vi bruger penge uden at kende resultatet. Lilians svar synes at være, at vi skal undlade at bruge disse penge. Dette er jeg dybt uenig i.

    Vi bør fokusere på, hvad der sikrer vores børn de bedste muligheder, og derefter bruge pengene korrekt.

  26. Af fru. L sørensen

    -

    Nu kan man læse at den liberalistledet og udugelige skat nu bruger loo milllioner kr. blot til at udskifte logoer for…Sådan spilder liberalister folkets penge…Stjæler det til venner og bekendte..

  27. Af Jan Johansen

    -

    Tak selv, Lilian Parker Kaule. Det skal jeg sige dig, altså om det med en op/omprioritering af vores indsats over for vore børn og unge.
    Jeg ville pege på nødvendigheden af, at vi vægter børneopdragelsen højere, end vi gør i dag. Det kunne eksempelvis gøres ved en udvidet indsats af vores udmærkede sundhedsplejeordning med det formål at gøre forældrene endnu mere bevidste om deres fortsatte ansvar for deres egne børn og ikke mindst disses fremtid. Denne ordning ophører muligvis for nogle forældre alt for tidligt, hvorfor det i nogle tilfælde kan blive nødvendigt at ty til psykologhjælp relativt tidligt. Denne mulighed kommer dog muligvis af og til lidt sent ind i billedet, hvilket kan vanskeliggøre muligheden for at få den fornødne hjælp. Da er der et problem, som skal løses hvis muligt.
    Hvad angår daginstitutionerne, så har du fuldstændig ret. Der er rigtig mange institutioner, der udfører et forbilledligt arbejde, eller skal vi sige, der er rigtig mange pædagoger, der bare kan det der med småbørn. De har det i sig, men der er nok også en del, der kunne have brug for et kvalitativt løft. De har ikke nok af det omsorgsgen, som gør det helt naturligt at omgås børn og give dem mere end blot et almindeligt opsyn og almindelig daglig pleje. De bør tilbydes en efteruddannelse, der kan løfte deres forhold til især de truede børn.
    Når børnene når skolealderen, er der i dag alt for mange børn, der ikke er helt parate til at modtage normal undervisning. Grundene hertil kan være mange, men hvis vi kunne få løftet førskolebørnene radikalt gennem en mere målrettet indsats via ovenstående tiltag i hjemmene og institutionerne ville meget være vundet, men her efter skal børnene følge undervisningen i 10 år i meget forskelligartede skoler, som nok også kunne trænge til et gennemgribende løft, og her er det bydende nødvendigt at gøre op med lærernes uddannelse. Sammenlignet med finske lærere er vores lærere slet ikke i tilstrækkelig grad kvalificerede. Det har man vidst i rigtig mange år, uden at det har medført et nødvendigt kvalitetsløft. Derfor har vi også her et alvorligt problem, som man er nødt til at tage alvorligt. Tro ikke at den nye folkeskolelov er løsningen. Det er den desværre langt fra. Derfor vil vi fortsat ha’ alt for store problemer med børn og unge og ikke mindst børn og unge af anden etnisk oprindelse med store sociale og faglige problemer. Disse problemer kan ikke kun løses lokalt. Det er i høj grad et centralt anliggende, som skal forsøges løst snarest muligt.

  28. Af Jan Petersen

    -

    Det er mig stadig ubegribelig, hvorfor Berlingske bloggere tillader et par psykopater at destruere stort set alle blogs. Det er uendelig nemt at blokere debatsabotører på WordPress blogs. LILIAN PARKER KAULE brug en ½ times tid på følgende link, og du er godt rustet til at køre en næsten problemfri blog (kræver kun lidt opdatering).

    Beginner’s guide for WordPress
    http://www.wpbeginner.com/wp-tutorials/how-to-block-ip-addresses-in-wordpress/

  29. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Problemet ved social arv hænger sammen med flere ting.
    1. Forældrenes omsorg.
    2. Børnehavepædagogers indsats.
    3 Gode lærere i Folkeskolen og i gymnasiet/faguddannelse/anden uddannelse. Lærere, som se muligheder, frem for fejl og mangler. Lærere, som opmuntrer og stiller krav.
    4. Boligforhold og hvor barnet den unge bor og hvilke kammerater de har.
    5. Gode kammerater og sport.
    6. Privatskoler forhindrer at børn bryder den sociale arv. De fattige har ikke råd til at sende børnene på privatskoler.

    Københavns Fingerplan er nok den dårligste plan udført nogen sinde. Her har arkitekter været med til at skabe de største sociale skel nogensinde. Arkitekterne har samlet alle de rige og veluddannede langs Sjællands øst/nordkyst og de fattigste ned mod syd og vest. Fingerplanen er blevet besunget som den bedste plan en arkitekt nogen sinde har kunnet frembringe. Den er nok den mest tåbelige plan nogensinde, af førnævnte orsager og trafikalt kan man næsten ikke forestille sig noget mere tåbeligt.

    Små byer er mere leveringsdygtige i at bryde, den sociale arv end store byer, på grund af børns venskaber på tværs af sociale skel. De går somme tider i den samme skole og bliver derved venner på kryds og tværs. De går til sport sammen og meget andet. Børn løfter hinanden, det glemmer vi tit. Flyt alle ikke vestlige indvandrere til provinsen og riv ned alle de dårlige boligbygge

  30. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Boligbebyggelser skulle der stå

Kommentarer er lukket.