Kære studerende: Du er ikke til for statens skyld

Af Alex Vanopslagh 33

Kære nye studerende. Du er en af de 65.165 særligt udvalgte, der i 2017 er blevet optaget på en videregående uddannelse. Først og fremmest tillykke med, at du er kommet igennem nåleøjet. Du vil helt sikkert møde masser af mennesker, som vil fortælle dig, at du lever i et urimeligt konkurrencesamfund, hvor du er nødt til at være den bedste på og udenfor studiet, så du kan komme ud på den anden side og bidrage til samfundet.

Uden at skulle spille alt for gammelmandsklog, så vil jeg mene, at det er noget pjat. Derimod vil jeg gerne give tre velmente råd for studietiden – og ikke mindst tiden efter – som blæser både dommedagsfortællinger og konkurrencestaten et stykke.

 

Råd nummer 1: Dommedag er ikke nær – du kan sagtens klare det

Du er sandsynligvis blevet fortalt de senere år, at du er en del af en særlig udsat generation, som må lide under en ekstraordinær hård præstationskultur i det urimelige konkurrencesamfund. Særligt den kreative klasse hos en konkurrerende avis har travlt med at dyrke en fortælling om, hvor synd det er for jer. En fortælling om, at dommedagen er nær, og at vi risikerer et kollektivt generationssammenbrud af stress og pres. Angiveligt skulle du og dine studiekammerater leve i en exceptionelt sværere tid, end tidligere generationer har gjort det.

Du skal ikke tro på den fortælling. Derimod skal du tro på dig selv og dine egne evner. Ja, der kommer nogle benhårde perioder fra nu af og til, at du går i graven. Perioder, hvor du vil føle dig presset af deadlines og både egne og andres forventninger og ambitioner. For sådan er livet ganske enkelt indrettet. Men nøjagtig ligesom millioner af unge kloden over – nu og i fortiden – så kan du også overkomme livets udfordringer, for du er langt hen ad vejen hovedarkitekten i dit eget liv. Du kan aktivt vælge at nikke den en ekstra skalle frem for at klynke i de hårde perioder. Det emanciperer at tage roret i sit eget liv. Og du kan også fravælge at sætte dig selv under pres med dine egne og andres forventninger om det perfekte liv med 12-taller, de fedeste studiejobs, den lækreste kæreste og den flotteste brunch på Instagram.

Eitherway is good – men lad for guds skyld være med at tro på, at du er et stakkels offer for samtidens uretfærdige krav, der gør dig ude af stand til at tage ansvar for dine valg og handlinger. Det er blot en skrøne.

Råd nummer 2: Det er vigtigere at drikke bajere end at læse det fulde pensum

Dette råd gør sig særligt gældende, hvis du læser på en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller anden linje, hvor endemålet er at blive en del af en kreativ klasse, der skal ud og jagte og skabe sit eget job. Jeg garanterer dig, at sandsynligheden for at finde et godt job under eller efter studiet, er meget større, hvis du har formået at pleje dine relationer over en Gylden Dame til tonerne af Roy Orbison klokken et om natten lige inden fredagsbaren lukker, end hvis du har siddet derhjemme og drukket te med snuden plantet i Foucault, Habermas og Luhmann.

Det har faktisk vist sig, at det er lodret forkert at tro, at hvis vi blot læser tykke nok bøger og læser længe nok på universitet, så vil vi automatisk finde os til rette i videnssamfundet. Se bare på den skyhøje akademikerledighed. Tværtimod er det ofte dit netværk og dine relevante erhvervserfaringer under vejs, der ender med at give dig det gode job. Mange arbejdsgivere er bedøvende ligeglade med dine karakterer (jeg har personligt aldrig haft mit karakterblad oppe af skrivebordsskuffen), eller om du er god til at forstå metodeafsnittet i en abstrakt og ligegyldig og sandsynligvis også stærkt forældet tekst fra 3. semester. Det er ikke det, der gælder i den virkelige verden. Du vil derimod ofte få mere ud af at have brugt studietiden på at få opbygget noget reel erhvervserfaring eller ved at have plejet dit netværk i en syvhestesbrandert.

Selvfølgelig findes der åbenlyse undtagelser – eksempelvis dig, der vil være forsker eller dig, går målrettet efter et job, hvor karakterer eller en grundig fagforståelse, har en afgørende og åbenlys betydning. Men som hovedregel kan du regne med, at det er en langt bedre investering i din karriere, hvis du dropper det fulde pensum til fordel for ekstra arbejde eller et par kolde pilsnere.

 

Råd nummer 3: Tænk på dig selv – du skylder ikke ’samfundet’ noget

Et altovervejende flertal af politikere, vil gerne have at du bliver hurtigt færdig, og at du vælger en studieretning, hvor du ’bidrager til velfærdssamfundet’. Derfor må du helst ikke skifte studie – det tager alt for lang tid – så det gælder om at træffe det rigtige valg i første hug. Du skal leve op til alskens krav i fremdriftsreformen. Og du har travlt. Uha, hvor har du travlt – for du skal jo helst skynde dig ud og blive et skattekvæg, så du kan blive en af de få borgere, der leverer overskud på bundlinjen hos Velfærdsstaten A/S.

Hånden på hjertet – der er ikke noget at sige til, at politikerne strammer grebet om jer studerende. Vi har opbygget et skørt system, hvor dine bajere, din husleje og din (potentielt nyttesløse) uddannelse skal betales af alle andre end dig selv. Det har medvirket til, at vi har høj akademikerledighed, langsom gennemførelsestid, alt for få der tager naturvidenskabelige uddannelser og for mange, der læser en humanistisk basisuddannelse i gruppearbejde og urban gardening på RUC.

Systemet vil man ikke ændre på – derfor findes krav, regler og mærkværdige værktøjer frem fra den politiske håndværkskasse. Men det er ikke nødvendigvis dit problem, at nogle af dine medstuderende og særligt ældre generationer har insisteret på at bevare en kolossal velfærdsstat med uheldige incitamenter. Hvor du skal tage en uddannelse for samfundets skyld – og skynde dig ud og betale en masse skat. Men du er ikke til for hverken politikernes, velfærdsstatens eller ’samfundets’ skyld.

Så tag dig god tid. Den rette vej er ikke altid den lige vej. Tag måske et år eller to, hvor du fjumrer rundt. Og smut endelig til udlandet, hvis chancen byder sig for et fedt ophold eller måske et godt job. Så kan du også slippe for at betale verdens højeste skatter og for at stå i evig gæld til staten, blot fordi du har arbejdet hårdt for din fremtid.

Og husk. Du skylder ikke velfærdsstaten og ”samfundet” noget som helst. Du skylder kun at træffe de valg, som giver dig et godt liv. Good riddance!

33 kommentarer RSS

  1. Af Tom Larsen

    -

    Jeg kaster op over alt dette ny-liberalistiske ævl…..og så den drengerøv. Ihhh guder hvor er det dog latterligt.

  2. Af J Nielsen

    -

    Vil du i verden frem, så øl. Øl, øl og tre gange øl.

  3. Af J Hanse n

    -

    Besynderligt at Vanopslagh bruger tid på en uddannelse som i henhold til ham selv er ubrugelig.
    Og vil livslang arbejdsløshed.
    Og når man får en lang uddannelse betalt af staten, så står man naturligvis i en moralsk gæld til samfundet.
    Vanopslagh er en af de sædvanlige “du-er-selv-ude-om-det-hvis-du-er-på-spanden, vulgære, skruppelløse, bøvede og bøllede højreorienterede, som bekender sig til de stærkes ret og til verden som et tag-selv-bord for de rigeste og mest uhæmmede”.

  4. Af Finn Bjerrehave

    -

    Kort fortalt, mennesket først.
    God læselyst. Finn Vig

  5. Af J Nielsen

    -

    ” Tag måske et år eller to, hvor du fjumrer rundt. ”

    Hvor “fjumrer” fx betyder “arbejder og sparer op, så studiet kan gennemføres uden at stifte gæld.”

  6. Af Arne Nielsen

    -

    Ja, jeg vil fremføre, at det betyder noget at være en god samfundsborger – i det store som i det små. Jeg lægger vægt på, at man anbringer sine cigaretskod i de opsatte affaldsbeholdere, og i øvrigt ikke smider affald på gaden, og at man opfører sig pænt, når man færdes i de store folkemasser i byen. Endvidere, at man arbejder med, når man benytter busserne i byen. Det at have samfundssind er Alex Vanopslagh i fuldt færd med at kaste på møddingen. Og han har intet fattet af den kendsgerning, at hvis vi ikke havde SU-systemet, ville de højere uddannelser være reserveret de unge, der kommer fra hjem med penge. Hvad retfærdigt og hensigtsmæssigt er der i det? Selvfølgeligt vil jeg ikke benægte hensigtsmæssigheden af, at man, når man er under uddannelse, ikke nægter sig en enkelt øl en gang imellem, men det skal ikke præge billedet. De seriøse studier kræver sin mand og megen seriøsitet, og egentligt er der hverken plads til, at man lægger sig syg eller i det hele taget tager let på tingene, og disse krav er helt klart for store for det store flertal. Man kan nok problematisere, hvorvidt de ikke-seriøse uddannelser skal være SU-berettigede, og ændringer på dette punkt ville afgjort rejse en del debat, men på den anden side, hvorfor spare på uddannelserne? Statskassen bugner jo af penge, man har sparet på sociale udgifter, og er pengene ikke givet godt ud på uddannelser? Men Alex Vanopslagh er jo modstander af begrebet samfund – for ham er der kun ekeltindivider. I hans optik er samfundet noget, socialister har opfundet. Og det, at der er så mange, der mener som han, lider samfundet under den dag i dag.

  7. Af Lars Røssell

    -

    Kvalmende og underlødige “gode” råd.

  8. Af Jacob Schønberg

    -

    Forældre til IKKE boglige børn bliver snydt så vandet driver. Deres børn får måske en dårlig uddannelse som børnene delvis selv betaler ved deres arbejde hvor den freemtidige læge el ingeniør får i omegnen af 10 millioner surt betalt skattekroner.

    En højtuddannet skylder det danske samfund en meget stor bunke penge som egentlig burde arbejdes af !

    med venlig hilsen Jacob Schønberg

  9. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Alex Vanopslaghs indlæg er vanvid. At studenters dovenskab skulle kvalificere til arbejdsmarkedet er det rene nonsens. Man kan ikke kvalificere sig til noget som helst ved at drikke øl med dovne kammerater, det er blot noget, som 13-14 årige knægte drømmer om. Og hvis man ikke kan klare et studie, hvorfor skulle man så kunne klare et seriøst arbejde?

    Det er ligeledes noget vrøvl, at man behøver at læse mindre på humaniora og samfundsvidenskab end på andre studier. De tekniske videnskaber har faktisk et mere begrænset pensum, da dette kun skal dække en nutidig dimension, mens humaniora og samfundsvidenskab også beskæftiger sig med fortiden.

    Alex Vanopslagh virker ikke som en person, der har fået meget ud af statskundskab-studiet, men derfor er der jo ingen grund til at give studenterne dårlige råd.

  10. Af Claus Strøm

    -

    Kære Alex.

    Sarkasme fungerer sjældent godt på skrift, men hvis bare jeg havde indset, jeg var hovedarkitekten i mit eget liv, kunne jeg være sparet reeksaminer, jobopsigelser, stress, psykologhjælp og angstanfald. Det havde jeg med glæde valgt fra, var denne indsigt ikke kommet mig til gode! Tak fra hjertet 😉

    Mvh
    Claus

  11. Af R. Harald Kristiansen

    -

    En lille historie fra det virkelige liv. En historie, som fortæller, at mænd er klogere end kvinder.
    For et stykke tid siden skulle et af mine børn lave en opgave. Opgaven blev lavet og afleveret. Aftenen før afleveringen ringede en desperat ung mand og bad om, at få lov til at få tilsendt mit afkoms opgave. Min datter sendte den afleverede opgaveløsning til den unge mand, som skrev den af. Han fik 12, hun fik 10. Hun spurgte hvorfor hun ikke fik bedre karakter fordi alle besvarelser var korrekte. Læreren svarede, du går ju så forfærdelig meget op i karakterer, derfor får du 10. En af hendes få 10 taller. Senere fik hun lov til at se den unge mands besvarelse, som selvfølgelig var magen til hendes oprindelige besvarelse. Læreren er en ung mand fra Jylland og en rømmet kvidehader. Således er drenge klogere end piger og derfor har nogle af dem god tid til at drikke øl og pleje omgang med vigtige mennesker, som senere kan gavne dem i livet. Pigerne kommer nok efter senere i livet, når de har fattet spillet.

  12. Af bent jensen

    -

    Længe har politikerne og diverse totalitære og korrupte kliker arbejdet henimod at vi borgere kun er til for statens skyld. Officielt er staten til for befolkningens skyld, og sådan var det også tidligere. Men mere og mere går udviklingen i retning af at “tjenester” afløses af “styrelser”, at velfærden udhules/afskaffes, at danskernes værdier, rettigheder og fremtidsmuligheder angribes og udslettes. De såkaldt svage, som er os allesammen, eftersom vi alle nårsomhelst kan blive ramt af sygdom, ulykke, skilsmisse, uretfærdighed eller overfald, behandles i utallige tilfælde med en arrogance, foragt og ligegyldighed som fører til tragiske eller dødelige konsekvenser. Politikernes moral, viden og dømmekraft er ikke hvad den har været, og der må være noget galt med valgsystemet mv., siden kvaliteten er faldet og faldet de sidste 30 år. Den typiske politiker er historieløs, uduelig og asocial. Og er ikke loyal overfor fædrelandet og danskerne.

  13. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jeg gemte at sige, at i dette tilfælde var den unge kvinde til venstre for midten og den unge mand højreorienteret.

  14. Af bent jensen

    -

    PS: Vi er flere som prøver at få sandheden frem om hvor Danmark er på vej hen. Men vi har det ikke let, for vi modarbejdes konstant med c en s ur, mobning og ligegyldighed. Men det er kortsynet at kvæle ytringsfriheden og sandheden, for derved modarbejder man at problemer løses, inden de ender som ulykker eller katastrofer. Lige nu har Danmark pga. af politiske svigt og dumheder kurs mod en katastrofe der kan blive værre end 1864 og 1940-45 TILSAMMEN!!!

  15. Af bent jensen

    -

    PS 2: Fra Chrborg og visse medier udgår der året rundt propaganda, beslutninger, udspil og “reformer” som undergraver og snigløber danskernes økonomi, velfærd, sundhed og sikkerhed m.m.m. Der er iværksat en kraftig diskrimination af danskerne mht. boliger, jobs, familieliv, pensioner og social velfærd. Der tillades en indstrømning af kulturfremmede som ubønhørligt fører os mod “svenske tilstande”. En lang række enorme IT-skandaler skader sundhedsvæsnet og privatlivet. Vores postvæsen, skattevæsen, forsvar, demokrati, skolevæsen, politi, retsvæsen, familieværdier og meget mere skranter slemt. Hospitalerne, plejehjemmene, skadestuerne og ambulancetjenesterne er forringet med et utal af nedskæringer. Vejnettet er mange steder dårligt vedligeholdt. Kriminalitet og smitsomme sygdomme er der meget mere af. Antallet af tabermænd og taberbørn sætter rekorder. Danmark er ved at blive til en 3. rangs nation.

  16. Af Lisbeth sørensen

    -

    Vi må håbe at ikke for mange af dem i år er islandske udenlandske nassere som Rosa ovenover i det Danske uddannelsessysem? Kapitallakajen er selv en udenlandsk der også har nasset på Danskernes goodwilll hele livet..Vanopslagh er naturligvis ikke et dansk efternavn..Begge liberalisterne her i bloggen er udenlandske..

    På tide at Danmark satser på Danskere og Dansk først..Og især i uddannelsessystemet.

  17. Af Jan Johansen

    -

    Nej, staten er til for dig, men det er ikke helt ligemeget, hvilken del af staten du vælger at stile imod. Den mest profitable del af staten er for tiden Danmarks Radio, som nærmest er en stat i staten. Her bestemmer man stort set selv lønniveauet på direktionsgangene og tilstødende kontorer for chefer og konsulenter m.fl., og her bestemmer man også, hvorvidt du kan få dækket flyomkostningerne til og fra arbejde eller, om du kan få din hest eller andre husdyr transporteret med hvor som helst, du skulle blive sendt ud til i embeds medfør.
    Er du kvinde, har du tilsyneladende lettere ved at stige i graderne, men vær opmærksom på de helt særlige spilleregler, der muligvis gælder i dette hus. Af de 6 bestyrelsesansatte direktører, som i dag er en del af. Danmarks Radios ledelse, er de 5 kvinder. I toppen af ledelsen sidder en generaldirektør, som p.t. er Maria Rørbye Rønn. Hun får rundt regnet 3,5 millioner om året eller 300.000 kroner pr. måned. Det er ca. dobbelt så meget som statsministeren får. Hvad de øvrige direktører får er sikkert ikke nogen hemmelighed, idet vi helt aktuelt har fået oplyst, at den tidligere mediedirektør, Gitte Rabøl, fik over 2 millioner årligt eller næsten 200.000 kroner pr. måned. Det er stadigvæk noget mere, end statsministeren får. Denne løn opretholder Gitte Rabøl i en nykonstrueret stilling som mangfoldighedskonsulent i Danmarks Radio. Ja, kreativiteteten fejler ikke noget i Danmarks Radio, men ingen kan forklare, hvad det er Gitte Rabøl skal lave i den nye stilling, og hvorfor hun fortsat skal have en så svimlende gage, når hun nu bevæger sig et godt stykke ned af rangstigen. Måske Kulturministeren skulle tage hele denne skandaløse lønpolitik op med bestyrelsen for Danmarks Radio. Vi må ha’ styr på, hvem der bestemmer lønningerne m.m. i huset. For tiden ser det ret tilfældigt ud!

    Råd nummer 4:
    Vælg gerne en journalistuddannelse, men forvent ikke at tilstandene i Danmarks Radio ikke meget snart bliver mere normaliseret. Hele dette løncirkus skal trods alt finansieres af licensmidlerne, og de hænger altså ikke på træerne!

  18. Af Birger Nielsen

    -

    20 milliarder i SU udbetales årligt. Flot. Det er lige så meget som hele forsvarsbudgettet. Dertil kommer så de meget dyre uddannelser i sig selv. Alt det er håndværkeren, sosuassistenten, de ufaglærte etc. med til at betale, for en langt ringere livsløn og langt ringere pension, samt langt flere år på arbejdsmarkedet.
    Så det skader vel ikke, at kandidaten viser lidt taknemmelighed og respekt.
    Kender undervisningssystemet særdeles godt indefra. Undrer mig derfor over, hvor utroligt mange der lukkes ind på universiteter og andre læreanstalter. Hvor mange som får deres grad. Er de dygtige nok – eller er det snarere det altædende taxametersystem, der begunstiger og vedligeholder de mange studerende og lærere ?
    Hvad skal vi dog bruge de mange halvdygtige kandidater til, når vi fx. mangler håndværkere.
    Uddannelsessnobberi.

  19. Af henrik christensen

    -

    Ja, i alt fjoller “eliten”/politikerne/nomenklaturaen og deres medsammensvorne ca. 500 milliarder kroner væk pr. år. Pengene går til landskadelige, korrupte og vidtløftige projekter. Og til DR, DSB, IT-skandaler og andet vanvid. De 500 milliarder tages fra vi danskeres velfærd, sundhed og generelle livskvalitet. Mange danskere har allerede fået deres liv ødelagt.

  20. Af Kent Andersen

    -

    Måske den høje ledighed på Humaniora blot er et udtryk for, at disse studier burde være for studerende, der mener emnet, og ikke for at skabe denne såkaldte “dannelse”, der egentlig hører hjemme på en højskole. Der er gået inflation i universitetetsstudier. Hold det dog for folk med talent og passion for området!

  21. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Birger Nielsen
    Gå ind på DS og kig efter livsløn. Håndværkere får løn under uddannelse, mens de er i praktik hos en mester. Det gør alle pædagogstuderende også og flere fra produktionshøjskolerne. De er også hurtigere færdige. Sygeplejersker får vist også, tror jeg. Det er ikke meget de får, men de med de lage studier får ingenting. Husk på, at alle offentlige får en del bedre pension end privatansatte. Studerende på universiteterne får ingenting under praktik, undtagen læger senere i studiet. Mange håndværkere tjener mere end lærere, pædagoger og mange fra humaniora.

  22. Af J Ha nsen

    -

    Alle vrøvler om universiteter.
    Men flere af de bedste uddannelser. Og dem som er mest eftertragtede af virksomhederne.
    Dem får man ikke på universiteterne.
    F.eks. maskinmester uddannelsen og nogle ingeniør uddannelser.

  23. Af Thomas Jensen

    -

    Forargelsen er stor, men det er rigtigt at politikernes forventning til skattekvæget er at de yder tidligere og slagtes senere.
    Lønmodtageren er ikke førsteprioritet. Det skyldes formentlig at direktørens interesser er sammenfaldende med politikerens, hvor jævne folk reduceres til et produktionsmiddel og indtægtsgrundlag for den rigeste procent. Med en stor overvægt af skattekvæg ville man tro at demokratiet kunne ændre forholdet til studerende, pensionister og lønmodtageres fordel, men det lader ikke til at være tilfældet.

    Arbejdsmarkedet kommer tids nok og varer for mange alt for længe i forhold til hvad det har at tilbyde.

  24. Af ole hansen

    -

    Har lige været inde at se på den korte avis, avpixlat, snaphanen, newspeak og you tube ang. merkels migrant crisis. Iflg. disse medier er Europa på vej mod noget der ligner rædslernes rædsel, en mareridtagtig fremtid fuld af galskab, ondskab, forbrydelse, sygdom og fattigdom. Samt terror og borgerkrig. Med kommunisme og feminisme er man ved at kvæle mændene, familierne, demokratierne og hele den europæiske civilisation. På de fleste blogs SKJULES/SLETTES indlæg der påpeger hvordan “elitens” vanvid er ved at destruere alt.

  25. Af ole hansen

    -

    Den korte avis er nu fuld af ALARMERENDE rapporter om skyderier, overfald, voldtægter, ildebrande og mord i København, Odense og Århus etc. Snaphanen og 180 grader fortæller om bandetrusler, håndgranatkast og fascisme i Sverige. Newspeek afslører at indvandringen koster dyrt. Og Berl. fortæller om hvordan feminismen, kvindesagen og ligestillings-fanatismen svækker og ødelægger samfundet.

  26. Af Jan Sørensen

    -

    Nu er man altså ikke særlig udvalgt, fordi man er optaget på en “højere” uddannelse.

    Faktisk er det jo nærmest normen!

    Og faktisk skylder man samfundet alt, da det jo er samfundet, der betaler for uddannelser i Danmark. – Eller hvad??

    Sikke dog en forkælet vrøvleklumme!

  27. Af Kent Andersen

    -

    Selvfølgelig skylder studerende ikke samfundet noget. De har ikke noget valg: Hvis man skal have en universitetsuddannelse kan man ikke gøre andet end gå på statsuniversitet. Man HAR simpelthen ingen muligheder.

  28. Af J Nielsen

    -

    “Selvfølgelig skylder studerende ikke samfundet noget.”

    Fem år på havregrød og grøntsagssuppe må være rigelig betaling.

  29. Af bent jensen

    -

    Chrborgs diskriminationen af vi danskere har efterhånden et fantastisk og ildevarslende omfang. Vi behandles jo snart som 4. rangs borgere i vores eget land. En nyankommen migrant-familie kan få 600.000 eller 700.000 kr. om året i sociale tilskud, mens en dansk arbejdsløs eller folkepensionist dårligt kan få 2-3000 kr. i ekstra eengangs ydelse pga. ulykke, overfald eller alvorlig sygdom i familien, der medfører ekstra og meget belastende udgifter. Regeres vi af asociale banditter i habitter?

  30. Af bent jensen

    -

    Eller er det feministerne og de rødradikale pladderhumanister som har hovedansvaret for at diskriminationen af danskerne nu er næsten lige så grov som diskriminationen i sin tid var i Sydafrika?

  31. Af bent jensen

    -

    Hvis det ikke var for Borgens ødsle og skamløse økonomiske overforbrug, (til indvandring og alle mulige lyssky/tåbelige projekter), kunne alle studerende få en god og rigelig SU, alle arbejdsløse danskere kunne have haft de samme rettigheder som for 20-30 år siden, alle erhvervsdrivende og lønmodtagere kunne have haft bedre betingelser, alle folkepensionister kunne have haft 5000 kr. mere pr. måned, der havde ikke været lægemangel, og skole- og sundhedsvæsnet osv. var ikke blevet bombarderet med lukninger, nedskæringer og forringelser.

  32. Af bent jensen

    -

    I det hele taget er Danmark inde i en udvikling der kan føre afmagt, fortvivlelse og død ind i hundredtusinder af danske hjem. Af diverse totalitære, ryggesløse, feministiske og historieløse kliker i partierne, skolerne og medierne hjernevaskes og ensrettes vi. Hetz mod mændene, familierne, nationalstaten og vores kultur er blevet noget almindeligt. Og retsvæsnet, sundhedsvæsnet, infrastrukturen og den sociale velfærd fungerer nu så dårligt, at det presser flere og flere danskere ud i problemer, besværligheder, sygdomme, ulykker og tragedier. Se den korte avis…. og læs avis-artikler om kriminalitet og sundhedsvæsnets store nedtur.

  33. Af Jacob Schønberg

    -

    Hvor står der skrevet at en begavet ung skal have for 10 mio kr uddannelse foræret ????
    Hvorfor skal almindelige mennesker med almindelige børn der får helt anderledes ringe uddannelser betale til de få priviligerede der tilfældigvis har let ved at læse og lære bogligt stof og matematik ???? Der er lige et par ting omkring den forkælede generation der ikke er helt i orden. Samtidig må det undre at så mange udenlandske studerende ligeledes får kostbare uddannelkser på skatteydernes regning – det er helt uholdbart.

Kommentarer er lukket.