Lighed for lighedens skyld?

Af Lilian Parker Kaule 62

Det er ikke hvor lille en forskel, der er på to danskeres privatøkonomi i sig selv, der er unikt ved vores samfund. Det er fraværet af nævneværdige klasseforskel, det er de lige muligheder vi stiller til rådighed i uddannelsessystemet og fraværet af diskrimination på arbejdsmarkedet.

Danmark er et af de mest lige samfund i verden målt på gini-koecifficienten, hvilket de fleste danskere både er glade og stolte ved. Samtidig oplever vi, hvordan indkomstforskellen de seneste år er vokset, både i Danmark og i mange andre lande. Hvor uligheden er steget markant i andre lande, har vi i Danmark formået at bremse tempoet i stigningen. Derfor er det relevant at spørge til politiske aftaler og reformers effekt på den danske lighed, som der forleden blev under et pressemøde omkring regeringens skatteudspil. Til spørgsmålet om hvorvidt skatteudspillet ville øge uligheden i samfundet, svarede Karsten Lauritzen direkte og ærligt: “Den her reform skaber ulighed, men det gør vi med åbne øjne”.

Det var et forfriskende svar, da selv den mest neoliberale politiker vil vide, at et ukorrekt grundpræmis for debatten er, at lighed er godt og ulighed er skidt. Ukorrekt fordi lighed for lighedens skyld ikke nødvendigvis skaber et bedre samfund. Se blot hvilke katastrofale konsekvenser det har medført, de gange kommunistiske regimer har forsøgt at skabe resultatlighed via massiv omfordeling. Ligeledes kan det heller ikke siges, at øget ulighed som sådan er dårligt for samfundet. Øget ulighed, som en konsekvens af at flere danskere får et større økonomisk råderum, er i sig selv næppe en byrde for samfundet som helhed, tværtimod. Det vil mulighvis medføre ærgrelse og forargelse blandt visse dele af venstrefløjen, men det vil også bidrage til en styrkelse af den danske økonomi og dermed styrke grundlaget for finansieringen af velfærdssamfundet. Øget ulighed som en konsekvens af en voksende andel pensionister og flere unge som vælger uddannelse fremfor ufaglært arbejde, kan heller ikke anskues som samfundsforringede, men disse nuancer og forklaringer på uligheden får vi sjældent bragt ind i debatten.

Hvad vi i stedet burde fokusere på, er effekterne af ligheden i samfundet. Det er ikke hvor lille en forskel, der er på to danskeres privatøkonomi i sig selv, der er unikt ved vores samfund. Det er fraværet af nævneværdige klasseforskel, det er de lige muligheder vi stiller til rådighed i uddannelsessystemet og fraværet af diskrimination på arbejdsmarkedet. Hvordan sikrer vi at fastholde disse kvaliteter i samfundet, selv hvis indkomstforskellen fortsat vil stige? Det gør vi ved bl.a. at sikre attraktive folkeskoler, så ressourcestærke familier ikke ser sig nødsaget til at trække deres børn ud og dermed bidrage til øget opdeling af ressourcestærke/svage familier i henholdvis folke- og privatskole. Det gør vi ved at værne om vores ytrings- og forsamlingsfrihed og ved at beskytte vores grundlæggende tillid til hinanden og systemet. Disse er alle kvaliteter ved det danske samfund, som bidrager til den oplevede lighed, men som vi ikke ikke nødvendigvis får mere af, blot fordi en gini-koecifficient falder. Vi bør derfor ikke værne om ligheden for lighedens skyld, men i stedet værne om kvaliteterne ved et lige samfund.


KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

62 kommentarer RSS

  1. Af J Ha nsen

    -

    Idealsamfundet for de liberale på den yderste højrefløj som Kaule er et samfund som ligner Phillipinerne, Brasilien eller USA.
    Hvor de rigeste og mest grådige kan boltre sig uhæmmet.
    Et samfund hvor den dårligste stillede del skal betale for overklassens uhæmmede livsstil.
    Hvor det er en anerkendt sandhed, at hvis du er på røven, så er det udelukkende din egen skyld.
    Et samfund hvor overklassen og til dels middelklassen må gemme sig bag mure, vagter og pigtråd.
    Et samfund uden sammenhængskraft.
    Men hvordan giver man egentlig skatteletelser til en overklasse som uhæmmet gemmer deres formuer i skattely.
    Man taler om skattelettelser til de rigeste på 12000 kr.
    Tror Kaule og det slæng som hun tilhører, at 12000 kr. i skattelettelser vil gøre nogen forskel for de velhavende?
    Undertegnede er bedøvende ligeglad med disse penge.

  2. Af J Ha ns en

    -

    Lighed for lighedens skyld?
    Skriver Kaule.

    Når man læser Kaules indlæg, så får man indtrykket, at Kaule og hendes ligesindede ønsker ulighed for ulighedens skyld.
    Utryghed for utryghedens skyld.
    Og fattigdom udelukkende for fattigdommens skyld.

  3. Af Ole nielsen

    -

    man kan måle et lands kvalitet på hvordan de svageste har det. og i danmark får de det værre og værre.Solidaritet med samfundets svageste har været kernen i vor danske samfund. Det er det så ikke mere. Nu er folk hjernevasket til at sige “Mig mig mig mig – arbeit macht frei !”

  4. Af j nielsen

    -

    I et samfund med fri markedsøkonomi opstår ulighed helt af sig selv. Det gør den, fordi enhver økonomisk fordel kan benyttes til at skaffe sig yderligere økonomiske fordele.

    Statsmagtens opgave er at holde denne tendens i ave. Uden et kontrolleret træk i den anden retning vil uligheden til stadig vokse, til vi til sidst ikke længere har et samfund.

    Statsmagtens opgave er ikke at trække i samme retning som markedskræfterne. Det vil kun give anledning til en accelererende proces. Nogle mennesker bliver utroligt rige, andre bliver utroligt fattige. Markedets diktatur – ukontrolleret liberalisme fører til slavelignende tilstande.

  5. Af Hanne Clausen

    -

    Hvordan kan et samfund hvor alle er lige fattige, lige dumme og lige misundelige nogensinde være noget at stræbe efter?

  6. Af jørgen pedersen

    -

    Hvis det danske folk skal overleve og bevare sin civilisation og kultur, er det nødvendigt at se virkeligheden i øjnene og at vågne op til dåd. Men når man på de forskellige blogs skriver om Borgens og partiernes udskejelser, om invasionen og om velfærdsstatens smuldring og skumle sider, blokeres man igen og igen af det syge f ilt er. Det er ildevarslende at sandheder om udviklingen ikke tåles. Hvorfor holdes både bloggere og læsere tykt for nar på den måde?

  7. Af jørgen pedersen

    -

    Hvis det danske folk skal overleve, er det nødvendigt at se virkeligheden i øjnene. Men når man på de forskellige blogs skriver om partiernes udskejelser og om velfærdsstatens skumle bagside, blokeres man igen og igen af det syge f ilt er. Det er ildevarslende at sandheder om udviklingen ikke tåles.

  8. Af jørgen pedersen

    -

    Det mest trælse er at man aldrig nogensinde får lov til at komme til bunds i tingene. Det er en af årsagerne til at mange bloggere og læsere er sivet væk. Og den manglende ytringsfrihed bliver nok endnu en pind til Danmarks ligkiste.

  9. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Du er åbenbart uenig med de økonomiske eksperter i OECD, for ifølge dem, så skader ulighed muligheden for vækst.

    Deres konklusioner står beskrevet i arbejdspapiret “Trends in income inequality and its impact on economic growth”.

    Uddrag fra artiklen “Inequality hurts economic growth, finds OECD research”,OECD.org.newsroom:

    “9/12/2014 – Reducing income inequality would boost economic growth, according to new OECD analysis. This work finds that countries where income inequality is decreasing grow faster than those with rising inequality.

    The single biggest impact on growth is the widening gap between the lower middle class and poor households compared to the rest of society. Education is the key: a lack of investment in education by the poor is the main factor behind inequality hurting growth.

    “This compelling evidence proves that addressing high and growing inequality is critical to promote strong and sustained growth and needs to be at the centre of the policy debate,” said OECD Secretary-General Angel Gurría. “Countries that promote equal opportunity for all from an early age are those that will grow and prosper.”

    Rising inequality is estimated to have knocked more than 10 percentage points off growth in Mexico and New Zealand over the past two decades up to the Great Recession.

    In Italy, the United Kingdom and the United States, the cumulative growth rate would have been six to nine percentage points higher had income disparities not widened, but also in Sweden, Finland and Norway, although from low levels.

    On the other hand, greater equality helped increase GDP per capita in Spain, France and Ireland prior to the crisis.”

  10. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Overskriften er formuleret retorisk, en metode som populistiske politikere og lignende fortrinsvis benytter sig af, fordi vælgerne menes at være for dumme til at fatte andet. Spørgsmålet er dumt og blot en måde at levere det egentlige budskab, at ulighed er det store liberale gode. Sådan er det i Peru, og sådan bør det også være i Danmark. Der en dybere mening med galskaben, som er skjult for almindelige mennesker – som venstrefløjen f.eks.

    Uligheds-koefficienten eller Gini-koefficienten – i Danmark Lamborghini-koefficienten – må gerne være høj. Faktisk kan den ikke blive for høj, mener ulighedsforkæmperne på højrefløjen. Danmark er sakket bagud på området. Det vil regeringen – og Kaule – gøre noget ved, for ellers ender Danmark i noget, der ligner socialisme eller det der er værre. Hun kender kommunisme. Det er der nu ikke meget, der tyder på.

    De rige må gerne blive rigere – meget rigere. Det er sundt og naturligt. Vi er nogle – alt for få – der ikke kan og heller ikke vil forstå, at så må et stort antal nødvendigvis mennesker forblive fattige. Det er misundelse og Jantelov, der viser sine grimme ansigter, siger Kaule m.fl. Sådan er ingen i Peru. Der synes alle, at det er logisk og naturligt, at rige bliver rigere og fattige fattigere. Det skal mennesket ikke ændre på.

    Det er vi ikke dygtige nok til. Det burde vi have lært for længst.

  11. Af r. vangkilde

    -

    ER LIGHEDEN EN MÆRKEVARE KOPI, – eller hvor prisen på kvalitet gør en forskel.
    Når det kollektive fællesskab sætter pris på større funktionalitet, med verdens højeste skat på arbejde og betalt arbejdes frihed, der vil øge passivitet og integration for DK.
    BRICS afslutter i dag et punktum med Golden Decare, hvor landene sætter pris på samhandel og fællesskab i global vækst og bank financiering. ELLER når BRICS arbejderen tjener 10.-
    uden skat, og samtidig kan leve frit for ti kroner, så har skatte demokratiet et globalt problem.

  12. Af jørgen pedersen

    -

    Det handler om lighed og ulighed. Men det handler om mere end det. For en dødsensfarlig kæntring af samfundet er ved at ske. Regeringen er hamrende ligeglad med de fem millioner almindelige danskere. rest i f…..?

  13. Af poul boie pedersen

    -

    “Det var et forfriskende svar, da selv den mest neoliberale politiker vil vide, at et ukorrekt grundpræmis for debatten er, at lighed er godt og ulighed er skidt. Ukorrekt fordi lighed for lighedens skyld ikke nødvendigvis skaber et bedre samfund.”
    “Vi bør derfor ikke værne om ligheden for lighedens skyld, men i stedet værne om kvaliteterne ved et lige samfund”
    Men selve demokratiet bygger faktisk på tanken om lighed, ikke i alle forstande, men dog sådan, at hver person har en stemme. Det demokratiske ideal er altså, at vi skal have lige muligheder, men også at vi skal have frie rammer til at danne vores tilværelse.
    Indholdet heri er, at samfundet er til for alle borgere, og ingen borgere er til af hensyn til samfundet.
    Når de fattigste bliver rigtigt fattige, og de rigeste bare bliver rigere, udhuler det denne lighed og dermed et demokratisk princip. Det skaber ikke bare ulige muligheder, det skaber også undertrykkelse og magtforvrængning, og til vise tider har det skabt meget kostbare revolter. Man kan muligvis finde tekniske detailler, i den måde ginikoefficienten udregnes på, der kan debatteres, men det er uden for debat, at lighed er et mål for den politiske indsats.
    Skribentens forehavende lider desuden af et traditionelt liberalteologisk snæversyn.
    Det er da en mærkelig påstand, at egne vælgere skal overstrøs med guld, imedens fattigrøvene på sigt skal blive rige af at blive fattigere lige nu. Det er jo især mærkeligt, fordi de argumenter der fremføres for at det skulle være tilfældet jo også vil eksistere på ethvert tidspunkt i fremtiden, og derfor må argumentet desværre karakteriseres som bedrag i ond hensigt. Lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er i øjeblikket klemt af en liberal international strømning, der tillader løntrykkere alt for fri adgang til det danske arbejdsmarked uden en ordentlig regulering er fulgt med. Det vi ser øjeblikket er et lumpent sammenrend, der helt har glemt almindelig anstændighed og forsøger at høste frugterne af denne tilstand.
    Den danske ledighed i øjeblikket omkring 4 bruttoregisterprocent, og det er grænsen for hvor lav den kan blive, hvis ikke systemfejlen i vores samfundsindretning skal munde ud i flaskehalse, mangel på arbejdskraft, løntryk, inflation og stigende renter. Alligevel skal disse 4 %, der altså skal være der, piskes med stadigt strammere sanktioner for at de skal tage et job, de ikke af hensyn til systemets ve og vel kan få. Det er derfor, at Simon stakkelhader taler om at importere horder af rumænere, ikke fordi danskere ikke vil arbejde. Danskerne er et flittigt folkefærd med en af de højeste beskæftigelsesrater i OECD.
    Det liberale felttog har de egoistiske skyklapper på. Hele grundideen i deres politiske virke er at understøtte lødigheden i blot at handle egoistisk. Således fremhæves markedet og markedsmekanismen som den eneste styringsmæssige løsning. Men grundlaget for markedet er postulatet om, at når alle plejer egen egoisme, gavner det også samfundet som helhed. Markedet er altså ikke bare en styringsmekanisme, men også et etisk system.
    Når man betænker, at Kirkegaard, verdenskendt dansk grundlægger at eksistentialismen, med hele sit forfatterskab netop fremhæver den enkeltes valg som civiliseret, når man tænker ud over egeninteressen og forfølger højere mål, er hele LA’s univers et plat forfladigelse af det kulturgrundlag, som vi i alle henseender glemmer i disse dages finanslovsdebat.
    Det er i det lys man skal huske, at ikke alles rigdom er fremkommet som udtryk for højere retfærdighed, at den altid er fremkommet ved at overtage værdien af andres arbejde, at alles formuedannelse sker i det samfund vi med arbejdsdeling er fælles om, og ikke kunne ske på en øde ø, og at simpel ensporet egoisme er utøj og gift for et ordentligt samfund.

  14. Af jørgen pedersen

    -

    Ja, langt det meste af mit indlæg om regeringen blev blokeret.

  15. Af jan ulrik friis

    -

    …..i filter cirka 12:17……kapitalens lakajer vælger at helt overse ondskabens lakajer: islamisterne, det kan ikke være en tilfældighed……………i filter……….

  16. Af Kristoffer Hansen

    -

    Der bliver ingen lighed i dette satans blasfemi hul. Islamist terroristerne vil jo kun have i hoved og røv, og lave deres parallel samfun. Skab lighed lige nu, og genindfør dødsstraffen i dag. Fri os fra satans terrorister.

  17. Af Hans Sørensen

    -

    Når vi engang når dertil, hvor der er altid er en betydelig økonomisk gevinst ved at arbejde og dem på overførselsindkomst kan betale for sine basale fornødenheder, så har jeg intet problem med ulighed. Danmark har jo verdens suverænt højeste overførselsindkomster.

    VKLA og DF går et fantastisk godt job her. Selv om det går ufatteligt langsomt.

    Ulighedsskabende politik med ovenstående mål, burde kun være et problem for socialister. Men dem er der tilsyneladende stadig mange af i Danmark.

    Poul Boie Petersen og ligesindede der prøver at gøre det til udemokratisk, at øge uligheden som regeringen gør, burde ingen tage alvorligt. Resten af verdens socialister, drømmer jo om forhold som de danske.

  18. Af J. Schmidt Rasmussen

    -

    Ifølge OECD, som mildest talt ikke er en socialistisk organisation, så skaber lighed vækst.

    Ulighed for ulighedens skyld kan KUN skyldes, at de rige ikke under de fattige det mindste; de rigeste er med andre ord misundelige på folk, der er langt fattigere, end de selv er.

  19. Af J Schmidt Rasmussen

    -

    Francis Fukuyama, der engang i tidernes morgen var neoliberalisternes yndlingsfilosof, udgav for nogle år siden bogen “Getting to Denmark”, hvor han fremhævede den danske økonomi, og især den danske lighed, som et forebillede for hele verden.

    Neoliberalisternes filosofiske figenblad lærte med andre ord af virkeligheden, og skiftede mening.

    Men regeringens økonomer tror åbenbart stadig på de neoliberalistiske floskler, som de “grådighedens betonideologer”, de åbenbart er…

  20. Af Ib Kyv

    -

    Lakajerne er ikke selv players.

    Lakajerne smidsker blot for de grådigste og de mest hensynsløse, og støtter deres systematiske udnyttelse af de fattige – af angst for selv at blive fattig.

    Det er ganske enkelt usselt og æresløst, men skribenten er åbenbart selv stolt af betegnelsen.

    Der er også “Fjerde Bølge- feminister”, der stolt kalder sig selv for ludere – det er i samme, usle kategori.

    Føj for pokker.

  21. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Danmark har den største offentlige sektor i verden, hævder højrefløjen igen og igen. Den er ligeså stor som den private sektor, og det er helt galt. Der burde ikke være lighed på nogen måde og slet ikke i størrelsen mellem den private og den offentlige. Det er pinligt, og højrefløjen er flove over det, hvis det altså passer, og man agter at ændre det. Målet er, at vi ikke er med i top ti og på længere sigt slet ikke – det lyder utopia – men er det? Vi får se.

    Det bør ikke fortsat være sådan, at en mere eller mindre tilfældigt valgt gruppe af såkaldte politikere har indflydelse på skatter og afgifter og på, hvem der skal betale dem. Fremover skal det fortsætte som før, hvor den ledende erhvervsmand indkaldte statsministeren eller andre ministre til Esplanaden og gør klart, hvad man for venter sig af regeringen og hvad der vil ske, hvis kravene ikke vil blive opfyldt.

    Hvis regeringspartierne sørger for de rette økonomiske rammebetingelser dvs. erhvervsstøtteordninger, skatte og afgiftslettelser mv. så vil partistøtten fortsætte uændret. Hvis ikke bliver den sløjfet og virksomhederne vil flytte aktiviteter til udlandet, der vil fremkalde en krise, der vil bringe regeringen til fald.

    Skulle en ny regering være rød, vil vilkårene være de samme, outsourcing, afskedigelser og arbejdsløshed, indtil politikerne har lært det. Det plejer ikke at vare så længe, selv om enkelte politikere er tungnemme, men det vigtige for et liberalt samfund er, at erhvervslivets stemme bliver hørt og er eneafgørende. Hvad politikerne mener er helt ligegyldigt.

    Danmark har den største offentlige sektor i verden, hævder højrefløjen igen og igen. Den er ligeså stor som den private sektor, og det er helt galt. Der burde ikke være lighed på nogen måde og slet ikke i størrelsen mellem den private og den offentlige. Det er pinligt, og højrefløjen er flove over det, hvis det altså passer, og man agter at ændre det. Målet er, at vi ikke er med i top ti og på længere sigt slet ikke – det lyder utopia – men er det? Vi får se.

    Det bør ikke fortsat være sådan, at en mere eller mindre tilfældigt valgt gruppe af såkaldte politikere har indflydelse på skatter og afgifter og på, hvem der skal betale dem. Fremover skal det fortsætte som før, hvor den ledende erhvervsmand indkaldte statsministeren eller andre ministre til Esplanaden og gør klart, hvad man for venter sig af regeringen og hvad der vil ske, hvis kravene ikke vil blive opfyldt.

    Hvis regeringspartierne sørger for de rette økonomiske rammebetingelser dvs. erhvervsstøtteordninger, skatte og afgiftslettelser mv. så vil partistøtten fortsætte uændret. Hvis ikke bliver den sløjfet og virksomhederne vil flytte aktiviteter til udlandet, der vil fremkalde en krise, der vil bringe regeringen til fald.

    Skulle en ny regering være rød, vil vilkårene være de samme, outsourcing, afskedigelser og arbejdsløshed, indtil politikerne har lært det. Det plejer ikke at vare så længe, selv om enkelte politikere er tungnemme, men det vigtige for et liberalt samfund er, at erhvervslivets stemme bliver hørt og er eneafgørende. Hvad politikerne mener er helt ligegyldigt.

    Danmark har den største offentlige sektor i verden, hævder højrefløjen igen og igen. Den er ligeså stor som den private sektor, og det er helt galt. Der burde ikke være lighed på nogen måde og slet ikke i størrelsen mellem den private og den offentlige. Det er pinligt, og højrefløjen er flove over det, hvis det altså passer, og man agter at ændre det. Målet er, at vi ikke er med i lighedens top ti og på længere sigt slet ikke – det lyder Utopia – men er det? Vi får se.

    Det bør ikke fortsat være sådan, at en mere eller mindre tilfældigt valgt gruppe af såkaldte politikere har indflydelse på skatter og afgifter og på, hvem der skal betale dem. Fremover skal det fortsætte som før, hvor den ledende erhvervsmand indkalder statsministeren eller andre ministre til f.eks. Esplanaden og redegør for, hvad man for venter sig af regeringen, og hvad der vil ske, hvis kravene ikke vil blive opfyldt.

    Hvis regeringspartierne sørger for de rette økonomiske rammebetingelser dvs. erhvervsstøtteordninger, skatte og afgiftslettelser mv. så vil partistøtten fortsætte uændret. Hvis ikke bliver den sløjfet, og virksomhederne vil flytte aktiviteter til udlandet. Det vil fremkalde en krise, der vil bringe regeringen til fald.

    Skulle en ny regering være rød, vil vilkårene være de samme, outsourcing, afskedigelser og arbejdsløshed, indtil politikerne – røde eller sorte – har lært det. Det plejer ikke at vare så længe, selv om enkelte politikere er tungnemme, men det vigtige for et liberalt samfund er, at erhvervslivets stemme bliver hørt og er eneafgørende. Hvad politikerne mener er ganske uinteressant i vor fagre nye verden. Ingen over og ingen ved siden af den private sektor.

  22. Af Thomas Nielsen

    -

    Det er en underlig diskussion – og det bliver ikke mindre underligt af at forskelige typer argumenter blandes i én pærevælling:
    Ja, man kan påvise at øget ulighed skaber økonomisk vækst. Men hvem kommer væksten til gavn? Gavnen er jo også ulige fordelt.
    Og selvom ALLE skulle få gavn af væksten, så betyder den øgede ulighed at en masse mennesker FØLER og OPLEVER sig overhalet af dem der får mere. Og denne psykologiske effekt er meget vigtig at have med når man vurderer fordele og ulemper.
    Et banalt eksempel: Til Alexanders 7-års fødselsdag fik alle børnene én flødebolle hver. Det var mange af børnene utilfredse med, især drengene, for én er da alt for lidt. Så da Alexander fyldte 8 fik drengene tre flødeboller hver, mens pigerne fik to. Og gæt hvad der skete: Pigerne blev sure. “Hvorfor fik vi kun to når drenegene fik tre? Det er uretfærdigt!”
    Men Alexanders mor svarede. “Sidste år fik I kun én flødebolle hver, og nu har I fået det dobbelte. Alligevel brokker I jer – hvor er I forkælede!”
    Hvem har ret? Begge parter. Men den øgede ulighed er bare et større problem end glæden over selv at have fået det dobbelte.
    Men sådan noget forstår økonomer ikke. Måske fordi de selv hører til dem der altid får tre?

  23. Af henrik jensen

    -

    Partiernes politik får Titanic-Danmark til at ligge dybere og dybere i vandet for hver dag. Deres samlede politik er forrykt, asocial, hensynsløs og landsskadelig, og vil få skrækkelige følger for millioner af danskere. Men det må man ikke fortælle om her hos tante B. Det må kun antydes.

  24. Af Ib Kyv

    -

    Man FØLER sig ikke nødvendigvis rig, blot fordi man har mange penge, hvis fattig-Frands på den anden side af gaden ikke er misundelig på én, men nyder sit eget, fattige liv.

    Stakkelhaderne mangler skadefryden – og den hykleriske medlidenhed -, som det lille prik over i’et, der får dem til virkeligt, at nyde deres rigdom.

  25. Af P Christensen

    -

    Giv først og fremmest danskerne deres land og selvbestemmelse tilbage.
    Både de blå og røde elite varyler har gennem årtier udplyndret
    danskerne, i flere henseender.
    Dels har eliten selv raget rigeligt til sig, funderet af pøbelens mådehold,
    dels har eliten leget globalt-socialkontor ved at hente bistandsklienter
    og sociale problemer til udefra. Naturligvis placeret langt væk fra eliten velhaverghettoer.
    Disse tilrejsende stammer fra en befolkningstilvækst
    forårsaget af ulandshjælp over årtier, også betalt af danskerne.
    Vi er til grin.

  26. Af henrik jensen

    -

    Partiernes politik får Titanic-Danmark til at ligge dybere og dybere i vandet for hver dag. Deres samlede politik er forrykt, asocial, hensynsløs, rødradikal og landsskadelig, og vil få skrækkelige følger for millioner af danskere. Men det må man ikke fortælle NÆRMERE om her hos tante B.

  27. Af henrik jensen

    -

    Politiker-byrden bliver tungere og tungere. Stadig flere danskere må hutle sig igennem pga. inflation og reduceret velfærd. Får man en sygdom, kan ens liv hurtigt komme til at hænge i en tynd tråd pga. enorme forringelser i hospitals- og sundhedsvæsnet. Overfaldes man, lærer man at dommernes/juristernes retfærdighed ofte er en parodi. Bliver man arbejdsløs/skilt/hjemløs mv. oplever man oftest at “systemet” er iskoldt og betonbureaukratisk.

  28. Af henrik jensen

    -

    Politiker-byrden bliver tungere og tungere. Stadig flere danskere må hutle sig igennem pga. inflation og reduceret velfærd. Får man en sygdom, kan ens liv hurtigt komme til at hænge i en tynd tråd pga. enorme forringelser i hospitals- og sundhedsvæsnet. Overfaldes man, lærer man at dommernes/juristernes retfærdighed tit er en parodi. Bliver man arbejdsløs/skilt/hjemløs mv. oplever man oftest at “systemet” er iskoldt og betonbureaukratisk.

  29. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos emnet – Lighed for lighedens skyld? – en absolut læsbar JP.dk blog:

    “Kommunerne er blevet til bistandsklienter
    Kommunerne burde fritstilles, i stedet for den nuværende detailstyring fra Christiansborg.”

    http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/larsmathiesen/ECE9841080/kommunerne-er-blevet-til-bistandsklienter/

  30. Af Kristoffer Hansen

    -

    Man kunne vel lige så vel sige, menneskerettighederne for menneskerettighedernes skyld?
    Slet satans terrorist traktater omgående.

  31. Af Rikke Nielsen

    -

    Jeg har svært ved at se andet end, at lighed for lighedens skyld bærer undertrykkelsen i sig; du må ikke det, din nabo ikke kan.

    Et sådant samfund kan ikke være ønskværdigt for nogle – heller ikke naboen, som jo også selv har flere naboer. Og ingen vil kunne trives i et samfund, der, for at kunne opretholde denne tvungne lighed, må indføre massive kontrolforanstaltninger.

    Vi har jo allerede en høj grad af lighed og tilhørende kontrol.

    Mange amerikanere kalder Danmark for et socialistisk samfund, og det synes jeg, vi skal være stolte af. Vi har fået skabt en balance mellem omfordelingen og det liberale, der betyder, at den største del af befolkningen rent faktisk trives og har det godt. Og ja, vi har massiv omfordeling – både mellem folks indtægter og mellem rige og fattige kommuner; hvor der bliver flyttet penge rundt i stor stil.

    Alt efter farven på tidens siddende regering, bliver der så rykket lidt på ligheden på decimalerne og mærkesagerne bringes frem. Det bliver så ændret i en anden retning, når den næste regering kommer til – igen ændres ligheden på decimalerne.

  32. Af Jan Petersen

    -

    Som almen lovlydig borger kan man bestemt godt få den tanke, at såkaldte menneskerettigheder egentlig blot er en beskyttelse af kriminelle aktiviteter. Her er fablen asylansøgere / flygtninge vel et prima eksempel. Stort set enhver form for ulovligheder accepteres som menneskerettigheder – oplysning om falsk navn, fødselsdato, hjemland, osv. Der er ingen konsekvens overhovedet!

    Men i øvrigt smutter lighedstanken vel lidt i den analogi. Ingen dansk skatteslave kan slippe helskindet fra den form for fakta fusk!

  33. Af Hanne Clausen

    -

    Ulighed er et grundvilkår her i livet.
    Hvis de “fattige” får flere penge bruger de dem på billigt grimt tøj og tatoveringer. Det ser man han på gang i Luksusfælden.

  34. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Vi er meget tæt på at ende ligesom forholdene i USA!

    Men hvad gør venstrefløjen? Intet? Ihvertfald ikke andet end at efterligne højrefløjen.

    Dvs. fattigdommen og uligheden bliver større og større i dagens Danmark. Så enkelt kan det formidles.

  35. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt hvis man bevæger blot en analse bort fra den i dag (fiktive) danske grænse, finder man lynhurtigt ud af forskellen på det danske velfærdssamfund og – stort set – resten af verden. Jeg har mødt adskillige i det store udland, der vil brække både arme og ben – for at være deltager i det fabelagtige eventyr. Der i dag – tilsyneladende bevidst – forsøges ødelagt af en kommunist inspireret – global politisk korrekt loge!

  36. Af Mehmet Sami Gür

    -

    “Økonomien går godt!” påstår Løkkes regering – men det hænger bare ikke sammen…

    Jeg er vokset op i et land (Danmark), der med den skandinaviske samfundsmodel og tilnærmede lighed, har fået hele verden til at misunde Danmark.

    Det er slut nu, fordi Løkkes regering har ødelagt det med nye skattelettelser til landets rigeste.

    Sandheden er, at flere og flere unge og ældre bliver hjemløse.
    Hospitalerne hyler og skriger, og man fastholder to procents besparelser om året. Vi har nogle helt klare huller i vores velfærdssamfund, og så går man ud og sænker prisen på en Lamborghini og ting som kommer folk til gode, men som de ikke nødvendigvis har brug for.

    Nej, det hænger slet ikke sammen og økonomien går slet ikke så godt som Løkkes regering går og falsk praler om.

  37. Af Jan Petersen

    -

    “Det er slut nu, fordi Løkkes regering har ødelagt det med nye skattelettelser til landets rigeste.”

    Bortset fra plat junk, så er ovennævnte blot et politisk udspil til forhandling!

  38. Af liz søresen

    -

    Nyt indlæg i fifleriet?

  39. Af liz søresen

    -

    Nyt indl–æg i fifle-riet?

  40. Af Jan Petersen

    -

    Hold i øvrigt endelig bloggen fri for – diverse navne fakes, net trolls og debat sabotører, please 🙂

  41. Af Kristoffer Hansen

    -

    Breaking news om Danske bank, Aserbajdsjan og politikere verden over. tjek Berlingske om ligheden på terrorister.

  42. Af Muha Rekli

    -

    Det danske samfund er bygget på solidaritet. At man nu forsøger at ændre dette faktum, ændrer intet i moder Danmarks hjerte. Hendes hjerte banker for solidaritet, med sine evigt udstrakte arme imod de som har brug for dem. Sådan vil moder Danmark til alle tider passe på sine børn, uanfægtet af griske politikere og usolidariske velhavere.

  43. Af Bjørn Sørensen

    -

    Lighed er ikke naturens orden, det ved enhver.

    For mange år siden fortalte en ven af mig at forskellen mellem en effektiv og en ineffektiv arbejdsindsats er i forholdet 1:35, så er det så svært at forstå at der er store forskelle i indtjening.

    Problemet i dag er at de lavproduktives arbejde er blevet overført til lande hvor produktionsomkostninger er meget lavere, fordi lønningerne er meget lavere.

    Det samfund vi har skabt er baseret på et højt omkostningsniveau, hvilket har medført at de mindre effektive er er blevet udfaset.

    Vi har i årtier haft en stor arbejdsløshed blandt de lavere uddannede.

    Forsøget på at uddanne de lavt uddannede er totalt mislykkes, fordi man ikke har forstået deres formåen.

    Som samfund må vi erkende at der er store forskelle i befolkningens evner og kvalifikationer, som medfører at det bliver svært at opretholde lighed.

    Vores velfærdsmodel som forsøger at udligne de menneskelige forskelle er under alvorlig pres, fordi omkostningerne ikke længere er realistisk.

    Vores politikere har åbenbart svært ved løse realiteterne, som ikke løses uden at man erkender realiteterne.

  44. Af Kristoffer Hansen

    -

    Vi skal have dødsstraffen tilbage hurtigst muligt, lige for alle. Bøsselorte (terrorister) bør henrettes i røven af hinanden på rådhuset på live reality tv. Ligehed for alle, ikke for lighedens skyld.

  45. Af Kristoffer Hansen

    -

    Vi skal have dødsstraffen tilbage hurtigst muligt, lige for alle. Terrorister bør henrettes i røven af hinanden på rådhuset på live reality tv. Ligehed for alle, men ikke for lighedens skyld.

  46. Af Kristoffer Hansen

    -

    Vi skal have dødsstraffen tilbage hurtigst muligt, på live reality-tv. Lige for alle.

  47. Af Bjørn Sørensen

    -

    Hvordan skaber man et lige samfund når vi fra naturens side ikke er skabt lige, uden tvang. Det gik fint så længe der var fuld beskæftigelse i de produktive erhverv.
    Da havde vi råd til at finansiere vores velfærdsamfund.
    Det samfund eksisterer ikke længere.
    De laveffektive private virksomheder er lukket eller udflaget, men den laveffektive offentlige sektor er fredet som en hellig ko. Det har medført faldende indtjening og stigende udgifter resulterende i kronisk underskudsøkonomi, det kaldes “fake economi”.

    Atten procent af befolkningen er analfabeter og 25% er ufaglærte og 46% er svage læsere eller analfabeter.
    Når 60% af befolkningen er offentligt forsørget, som har resulteret i verdens højeste beskatning, må man forvente finansielle problemer, hvilket længe har været en realitet.
    For et par år siden kunne man læse her i avisen at der er en netto udvandring af veluddannede danskere, ca 2200 om året, det er dem som erhvervslivet mangler.
    Så hvorfor forlader de “verdens bedste velfærdssamfund”, er det fordi de er træt af at betale for andres friløb, er det fordi lighedsmanien er gået over gevind?
    De veluddannede og velkvalificerede efterspørges overalt, så hvis vi ikke kan holde på dem, må der være noget galt.

    Hvor om alting er så falder vores placering blandt verdens rigeste lande, fra at være i top til snart en tyvende plads, og der er ingen tegn på at det ikke fortsætter.

    Velfærdssamfundet er ved at udvikle sig ligesom landbrugssamfundet gjorde under enevælden og fæstebønderne.
    For megen tryghed standser udviklingen.

  48. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Ulighed er en sygdom, der skal bekæmpes og begrænses, hvis man vil undgå følgesygdommene: korruption, skattesvindel, kriminalitet og vold. Det bliver svært, for hvordan skulle kapitalismen overleve uden?

    Kan vi overhovedet undvære den? Vi burde nok forsøge at finde en anden vej end vejen til liberalismens skattefrie Utopia. Den er temmelig blodig.

  49. Af jan ulrik friis

    -

    …. endnu i filteret af igår cirka 12:17……: kapitalens lakajer vælger at helt overse ondskabens lakajer: islamisterne, det kan ikke være en tilfældighed…..let at alt ender i ondskab……

  50. Af jan ulrik friis

    -

    Det er ligesom ikke rigtigt gået op for det danske folk at dette er en etnisk udrensning vores folk vores kultur, dette er en fordrivelse og ligvidering af det danske folk, det vil aldrig blive nævnt i DR kun en konstant monoton ammestuesnak og et grædekoneri om islams fortræffeligheder og deres overvældende “berigelse” af Danmark under islamisk jubel!

    På et tidspunkt vil virkeligheden gå op for det danske folk, vi er så sandeligt blevet nedprioriteret, der vil opstå panik og masseflugt!

    Det er da også min anbefalning at komme ud af Danmark imens det endnu er lidt tid tilbage, inden volden og anarkien helt tager over!

    Tiden løber ud for Danmark!

    Fast ejendom vil utvivlsomt snart blive helt værdiløst i Danmark!

    Mon ikke snart danske kvinder for at slippe voldtægt og vold og daglig terror fra et islamistiskt mandesamfund, vil siver ud af Danmark til en islamistfri zone, kun at anbefale, et Danmark uden danske kvinder bliver trods alt dødstødet for den danske kultur på dansk jord, (med det forbehold at jeg ikke selv er kvinder og aldrig forstod mig på kvinder der forråder deres eget land deres eget folk) uanset vil det være klogest i situationen at komme ud af Danmark m/k, for der kommer ikke nogen og hjælper Danmark danskerne, for hvor skulle de komme fra?

    NATO -Frontex – USA – Rusland – Kina – Nordkorea….står alle på afstand og gyser den islamistiske terror og elendighed der nu er kommet ned os, det danske forsvar glimrer ved sit fravær, vil aldrig nogensinde komme os det danske folk til hjælp, for så var det sket!

    På et tidspunkt vågner det danske folk op og forlader Danmark, så er der ingen vej tilbage, end ikke om vores folkevalgte lover tiltag, bod og bedring, som de allerede har lovet os 0 migration, vi det det danske folk lever på en regulær løgn, løbet er kørt, vi danske tror end ikke længere på løgnen, vi kender de folkevalgte deres hykleri, rådne indeni, tydeligt at dette ender i katastrofen den snarlige undergang for Danmark, min anbefaling at det danske folk komme ud af Danmark imens der endnu er tid………og så tager vi den derfra!!!

    Tiden løber ud for Danmark!

  51. Af Niels Poulsen

    -

    J. Nielsen

    “I et samfund med fri markedsøkonomi opstår ulighed helt af sig selv. Det gør den, fordi enhver økonomisk fordel kan benyttes til at skaffe sig yderligere økonomiske fordele.

    Statsmagtens opgave er at holde denne tendens i ave.”

    Statsmagtens opgave? Gad vide, hvor du har læst det sludder. Karl Marx? Det er i hvert fald ikke i den danske grundlov, den danske stats forfatning.

    Det er folketinget, som bestemmer skatte- og fordeligspolitikken. Vælger den danske befolkning et folketing med et ægte borgerligt liberalt flertal, ja så vil det betyde lavere skatter og mindre omfordeling.

    Poul Boie Pedersen:

    “Men selve demokratiet bygger faktisk på tanken om lighed, ikke i alle forstande, men dog sådan, at hver person har en stemme. Det demokratiske ideal er altså, at vi skal have lige muligheder, men også at vi skal have frie rammer til at danne vores tilværelse.”

    Der begår du en katagorifejl. Demokrati er en styreform. Skatte og fordelingspolitik er ideologi og politik. De venstreorienterede har en vision. De borgerlige en anden. I USA, verdens ældste og mest solide demokrati, er der stor økonomisk ulighed. I de nordiske velfærdsstater er der derimod stor økonomisk lighed. Men hvis man ikke kan få nok af lighed, så er Nordkorea nok idealet, og det er vel ikke ligefrem et demokrati?

    Jeg selv går ind for lighed. Arbejdslighed. Jeg er modstander af, at nogen kan leve en arbejdsfri tilværelse på passiv forsørgelse, mens andre slider sig op som deres ufrivillige forsørgere. Det må også være moralsk nedbrydende at leve af andres almisser. I den forstand er større og større økonomisk lighed uetisk.

    Så mere lighed, tak. Altså arbejdslighed 🙂

  52. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    “Velfærdssamfundet er ved at udvikle sig ligesom landbrugssamfundet gjorde under enevælden og fæstebønderne.
    For megen tryghed standser udviklingen.”

    Så vidt, jeg husker, så sagde den venstreorienterede forfatter, Ebbe Kløvedal Reich, noget lignende for en del år siden.

    Ebbe Kløvedal Reich sagde – så vidt, jeg husker -, at grunden til, at fæstebønderne blev frisatte, var, at solidariteten mellem fæstebønderne, og mellem fæstebønderne og deres “ejere” var blevet så stor, at “ejerne” ikke længere var i stand til, at udnytte deres arbejdskraft tilstrækkeligt effektivt til, at de var konkurrencedygtige, netop fordi fæstebønderne og deres arbejdgivere havde boet sammen i mange generationer, og var blevet venner – og derfor blev fæstebønderne sat fri.

    Det er meget muligt, at jeg husker forkert, for mødte faktisk Ebbe Kløvedal Reich kort tid før hans død, da jeg skulle aflevere en bogpakke til ham, og spurgte ham, om han kunne huske denne udtalelse, og det kunne han ikke.

    Måske husker jeg forkert, hvilket absolut er en mulighed, eller også røg dette intelligente virrehoved for meget pot…

  53. Af Twan Manders

    -

    I artiklen præsenteres liberale påstande som om de er almen anerkendte principper. Det er jo at manipulere med sandheden da påstandene ikke er videnskabelig underbygget. Tværtimod er der mange undersøgelse der viser det modsatte.

    “Ligeledes kan det heller ikke siges, at øget ulighed som sådan er dårligt for samfundet. Øget ulighed, som en konsekvens af at flere danskere får et større økonomisk råderum, er i sig selv næppe en byrde for samfundet som helhed, tværtimod. ”

    Der er et hav af undersøgelser der netop peger på at en øget ulighed i sig selv er skadelig for et samfund. Det er selvindlysende at mange vil opleve en relativ forringelse hvis andre får en større del af kagen. I tilfælde at skattelettelser eller andre tiltag der øger uligheden vil en stor gruppe opleve at dem der har meget får endnu mere. Det vil skabe utilfredshed og en yderligere destabilsering af samfundet.

    “Det vil mulighvis medføre ærgrelse og forargelse blandt visse dele af venstrefløjen, men det vil også bidrage til en styrkelse af den danske økonomi og dermed styrke grundlaget for finansieringen af velfærdssamfundet.”

    Igen en påstand som ingen beviser har i virkeligheden. Den såkaldte “trickle-down teori” har der vist sig ikke at finde empirisk belæg for. Når de rige får endnu flere penge gør det ikke at de bruger flere penge. I bedste fald kan meget rige mennesker give en del af deres formue væk men alt andet lige ville det være bedre hvis disse gaver var underlagt en demokratisk styring end enkeltpersoners tilfældige gaver til folket.

    Der er dog empiriske undersøgelser der viser at hvis man giver de fattige flere penge vil de bruge det på forbrug. Og styrke økonomien. Bedste bevis er østlandene og kina hvor de tidligere ekstrem ulige samfund er ved at blive mere lige med en styrket middelklasse. Begge viser en stigende velstand for hele samfundet.

  54. Af poul boie pedersen

    -

    Niels Poulsen
    “Men selve demokratiet bygger faktisk på tanken om lighed, ikke i alle forstande, men dog sådan, at hver person har en stemme. Det demokratiske ideal er altså, at vi skal have lige muligheder, men også at vi skal have frie rammer til at danne vores tilværelse.”

    “Der begår du en katagorifejl…..”

    Jeg synes nu nok, at forbeholdet i din refererede sætning fra mig tager hensyn til det med kategorierne, når jeg skriver “ikke i alle forstande”.
    Jeg mener ikke, at alle skal have samme indkomst, og med vor store lighed til trods, er det minsandten overhovedet heller ikke tilfældet.
    Man kunne tro at det er hvad du mener, når der skal være arbejdslighed. Og du mener vel så også, at det er en væsentlig opgave for det politiske system at få de relativt få . langtidsledige til at cirkulere ind i arbejdsmarkedet, så denne gruppe ikke består af de samme individer over tid.
    Demokratiets ideal er politisk lighed, derved at en mand har en stemme. Desuden er det et ideal, at alle har samme muligheder for at udfolde sit talent i samfundet. Man skal ikke holdes ude p.g.a. køn, race. fattigdom i barndomshjemmet osv. På den måde sikres den bedst mulige udnyttelse af intelligensreserven og gives størst mulig frihed for den enkelte til at udfolde sig
    Ledigheden i Danmark ligger med 4 bruttoregister% lige på grænsen til en smertegrænse, hvor systemets systemfejl nærmest får huset til at bryde sammen ved en større beskæftigelse. Der opstår så flaskehalse, lønpres, mangel på arbejdskraft især regionalt, overophedning. Økonomer opfordrer lige nu til dæmpet vækst, så det ikke går “så galt”.
    Den danske normalperson er helt overvejende flittig, hvilket kan ses af, at vi har en af OECD’s højeste beskæftigelsesrater , og når denne systemfejl kræver dette minimum af ledighed, er det noget svært samtidigt, med stor oppustet selvretfærdig attitude at skose denne gruppe så uhæmmet, som mange ynder at gøre det, især fordi ledighed for de fleste er noget man oplever i en periode. Det er ikke en genetisk tilstand!
    Når kampen går ud på som i USA at stække staten, er det kapitalen der overtager roret. Det er faktisk et stort demokratisk problem. I USA er demokratiet stærkt kompromitteret af kapitalens indflydelse, man kan med rette tale om, et udpræget dollarkrati, hvor mange beslutninger, ens behandling af retssystemet osv. i mange forhold er bestemt af en dollar er en stemme i stedet for det demokratiske ideal med en mand en stemme.
    Derfor er fordeling et demokratisk og politisk spørgsmål, som staten skal regulere, også af hensyn til de demokratiske idealer. Formuedannelsen sker på markedets præmisser, og der skal megen fims i retorikken til at påstå, at markedet indeholder et moralsk kompas. Markedets definitioner er udelukkende bestemt af markedsmekanismen, hvis grundregel er påstanden om, at når man handler i egen egoistisk interesse, så er det med Guds usynlige hånd nok også i samfundets interesse. Det er der ikke megen etik eller moral indblandet i.
    Og så kan du jo læse videre i mit indlæg derfra.

  55. Af Jan Petersen

    -

    Her i øvrigt en god EB.dk artikel, skrevet af Bent Falbert – der sagtens kan henføres under emnet – Lighed for lighedens skyld?

    47 nævenyttige dommere
    http://ekstrabladet.dk/opinionen/bentfalbert/47-naevenyttige-dommere/6802852

  56. Af Niels Poulsen

    -

    Poul Boie Pedersen

    “Desuden er det et ideal, at alle har samme muligheder for at udfolde sit talent i samfundet.”

    Nej, det er det ikke. Demokrati er flertalsstyre (eventuelt med en respekt for mindretallet). Det er forkert, når du hævder, at tanken om socialstaten ligger indbygget i demokrati-tanken. (jeg kunne jo med samme ret påstå, at demokrati er uadskilleligt fra kapitalisme og et frit marked).

    Hvis Liberal Alliance havde flertal, så ville Danmark da stadigvæk være et demokrati. Og der ville måske være større mulighed for, at flere kunne udfolde deres talent end nu, fordi de ville arbejde mere, fordi eksempelvis topskatten blev fjernet.

    “Man skal ikke holdes ude p.g.a. (…) fattigdom i barndomshjemmet …”

    Hvis man er fattig i Danmark, så er det selvvalgt. Det viste sig i øvrigt, at fattig-Carina ikke var fattig. Tænk, hvordan hendes børn bliver, med hende som forbillede. “Mor kan leve arbejdsfri på statens regning, så det kan vi også.” I den forstand kan lighedssamfundet blive en taberfabrik. Og man skal i hvert fald være langt til venstre for Socialdemokratiet for ikke at kunne følge denne tankegang. Hvis lighedstanken ikke har et element af, at man selv også skal gøre en indsats … hvis det bare er misundelse mod dem, som er dygtigere og flittigere end en selv … så giver jeg ikke noget for den.

  57. Af Kristoffer Hansen

    -

    Nej tak til lighed for lighedens skyld, hjælp dog de hårdeste ramte. Danske hjemløse, kommunale medarbejdere, homoer, fængselsbetjente, hjemvendte soldater, osv. Genindfør Dødsstraffen. Fri os fra suspekte slappik junkier, og deres narkohandlende terroristvenner. Terrorister er terrorister slut. Dødsstraf.ligenuogher

  58. Af Niels Poulsen

    -

    Poul Boie Pedersen

    “Formuedannelsen sker på markedets præmisser, og der skal megen fims i retorikken til at påstå, at markedet indeholder et moralsk kompas.”

    Ikke nødvendigvis: Formuerne bliver investeret i aktier. Virksomhederne får derved kapital til ekspansion. Det skaber nye arbejdspladser. De ledige kommer i arbejde. I sidste ende bliver vi et rigere samfund. Det er for mig at se et etisk og moralsk kredsløb.

  59. Af poul boie pedersen

    -

    Hvis noget ikke nødvendigvis er uden en defineret moralsk retning er dette noget ikke dikteret af moral, og vil kun ved en tilfældighed opfylder et moralsk kodeks.
    Markedet kan på mange stræk virke helt fint, men i dagens verden står eksemplerne i kø på, at suboptimerende enheder skaber enorme samfundsmæssige omkostninger, der på ingen måde er forlener markedets automatik hverken med moral eller sund fornuft.
    Det er iflg. Kirkegård forskellen på dyrs og menneskers adfærd. Dyr kan sagtens ved en tilfældighed være nyttige, også i en moralsk forstand. Blot tilsigtede de aldrig andet end at opfylde umiddelbare behov.
    Dit eksempel er jo kun godt, hvis den pågældende virksomhed samlet set er samfundsgavnlig. Når f.eks. skatteadvokatfirmaer betjener kunder med store formuer og faciliterer omfattende skatteundragelse, kan man sagtens spørge, om den slags virksomhed kan opfattes som samfundsgavnlig og værd at investere i. Ligeledes må man nok idag spørge, om store dele af kulbrinteindustrien have samme forbehold. Hvis jeg bare optimere mit aktieudbytte uden hensyn til forretningsindholdet handler jeg markedsmæssigt, medens jeg handler moralsk, hvis jeg undlader visse investeringer.

    Omkring dine overvejelser omkring demokrati og lige muligheder er jeg helt uenig. Ti støtte for mit synspunkt taler ikke bare internationale organisationers anbefalinger, men opfattelse af almindelig anstændighed, og de principper, der er nedfældet i vore retsprincipper. Vi er lige for loven og skal kun bedømmes på vore handlinger.

  60. Af Niels Poulsen

    -

    Poul Boie Pedersen

    “Ti støtte for mit synspunkt taler ikke bare internationale organisationers anbefalinger …”

    Nævn bare en. Der er ingen, der i ramme alvor vil påstå, at demokrati indebærer, at staten med høje skatter tager fra de rige og giver til de fattige. For det er jo det, du påstår.

    I Schweiz er omfordelingen langt mindre end i Danmark. Det er en helt anden samfundsmodel. Folk sparer selv op til deres velfærd. Samtidig er landet med dets lange tradition for folkeafstemninger et af verdens mest demokratiske.

    Så let’s face it: Demokrati er en styreform. Hvordan samfundets goder fordeles er en helt anden sag. Og er man rød, som du tydeligvis er, er man glad for staten og statslig regulering, men skeptisk over for det frie marked og erhverslivet.

  61. Af r. vangkilde

    -

    LIGHEDEN HAR EN DEMOKRATISK PRIS, TIL FORSKEL
    Min visdomstand skal trækkes ud, så jeg spurgte min danske tandlæge, og prisen var 3.067.- ,
    men min kinesiske tandlæge ville gøre det for 304.- . Det samme er tilfældet på min lejlighed,
    hvor forskelligheden også er 1/10 på energiprisen. Demokratiet er altså i global konkurrence.

  62. Af jan ulrik friis

    -

    v ang k ilde

    Jeg har selv lige fået rykket en tand ud, prisen var 50 euro for 2 tandlæge behandlinger, svarer vist ganske godt til din kinesiske tandlæge pris, selv om min tandlæge ikke talte mandarin……..altså jeg er ikke blevet snydt på det groveste……..derimod din danske tandlæge regning på 3.067.- danske kroner er rent landevejsrøverri, fristes at her bruge B uster L arsens ord: “Lorteland!”
    ……..for danske kr 3.067.- kunne jeg få rykket 10 tænder ud om jeg ville, men det ville jeg ikke!!!

    Li li an, jeg har et opråb, et opråb til den danske nation i dit filter af d. 4 september cirka 12:17…..du kunne være så sød at frigive, det kunne du sagtens være: “Intet er mere presserende og dybt afgørende for Danmarks og for danskernes fremtid, end flygtninge og indvandringspolitikken, vi danske står i en overlevelses dem eller os situation, her kan end ikke vores penge redde os, vore penge blev vores ulykke!” …….i filter……..

Kommentarer er lukket.