Vores repræsentative demokrati er overvurderet

Af Lilian Parker Kaule 3

Med et direkte demokrati behøver man ikke gætte sig til hvad der er bedst for folket – da man spørger dem direkte. Det gør den pragmatiske politik mulig, uden at man behøver sidde og krumme tæer over politikere, som prøver at presse en firkantet politik ned i en rund form.

Om en uge kulminerer de sidste ugers plakatophængning og uddeling af flyers i en kollektiv udlicitering af magt og indflydelse, når omkring 70% af alle stemmeberettigede sætter deres kryds til kommunal- og regionalvalg. “Udlicitering af magt og indflydelse..” klinger ikke umiddelbart så positivt, men i Danmark har vi nu en gang valgt det repræsentative demokrati som styreform.

Langt de fleste af os danskere er da også opflasket til at ære og værne om netop denne styreform og de fortabte sjæle, som skulle vove at kalde sig både danskere og ikke-demokrater, har vi omtrent lige så stor tillid til, som vi har til DSBs køreplan en tilfældig dag i november.

En uhensigtsmæssig effekt ved det repræsentative demokrati er den nedadgående populistiske spiral, som belønner vores politikere for at jagte quick-fix’es og symptombehandling på komplekse samfundsmæssige problemstilinger. Her under valgkampen kommer populismen til udtryk ved, at kandidater fra hele det politiske spektre har travlt med at konkurrere om at være den mest gavmilde. Det er en helt forståelig politisk mekanisme, men valgflæsk er ikke just det, som fører til langsigtede forbedringer af samfundet.

Ud over problemerne med øget populisme, kan det også betvivles hvor repræsentativt vores repræsentative demokrati egentligt er. På papiret differentierer de forskellige partier sig (lidt) fra hinanden, men den realpolitiske virkelighed rundt om i landets byråd er ofte styret af blokpolitik og studehandler, som næppe fremgår af valgkampsmaterialet. Sat på spidsen kommer de fleste vælgere til at sætte deres kryds i blinde – med mindre de over længere tid har fulgt deres parti lokalt og har et indgående kendskab til deres kandidat. For eksempel var det noget svært at få øje på den partipolitiske røde tråd, da DFs spidskandidat i København over flere år valgte at finansiere Loyal To Familias klubhus på Nørrebro. Det er blot èt eksempel på, hvor politisk handling er helt skæv i forhold til politisk varedeklaration, men det ville ikke overraske mig, hvis man lavede en afsøgning af korrelationen mellem vælgernes præferencer og deres lokalpolitikeres stemmeafgivning på møder og fandt, at de to ikke helt følges ad. Ydermere går der hele fire år, før vælgerne har mulighed for at korrigere en politiker på afveje – hvis de altså ikke selv når at gå af inden næste valg.

Mit bedste bud på en alternativ styreform end den nuværende danske ville være en blandning af det direkte demokrati, vi kender fra Schweiz og det singaporeanske teknokrati. Den imponerende transformation, Singapore har gennemgået de seneste 50 år, skyldes i høj grad, at en ambitiøs langsigtet plan er blevet ledet og implementeret af de bedste fagfolk på området. Det ville svare til, at vi i Danmark ikke kun nedsatte ekspertudvalg til at fremlægge planer og anbefalinger, men at vi rent faktisk også implementerede alle deres anbefalinger.

Fordelen ved et direkte demokrati fremgår klart og tydeligt i ordet direkte. Med et direkte demokrati behøver man ikke gætte sig til hvad der er bedst for folket – da man spørger dem direkte. Det gør den pragmatiske politik mulig, uden at man behøver sidde og krumme tæer over politikere, som prøver at presse en firkantet politik ned i en rund form.

De fleste mener det er en borgerpligt at stemme, men hvis du bor i København og føler behov for at række en langefinger til vor politisk elite, kan du altid følge Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms råd og sætte dit kryds ved Anna Mee Allerslev.


KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

3 kommentarer RSS

  1. Af Morten Holgersen

    -

    Har har, nu er Anna Mee Too jo bare en ud af de mange kleptomaner, der trænges på valgplakaterne.
    Også hele familien LA ville så gerne have 2 mille om året for at lave ingenting i hesteflyvercircusset..
    Så, vil du i verdenen frem ; så slik, slik for helvede, skide være med at det smager af lort og islamisme, der er ikke den fede gulvtæppe islamist, der ikke bliver slikket på med omhu.
    Men snart vil forsørgerne, dem der laver maden og gør rent forsvinde- av av det bliver svært for en lille djøffer der øffer , at få ædelse; der bliver nemlig ingen ædelse.
    Alt vil være ødelagt af kejser Juncker og islamisterne.. I vil dø af sult.
    Og jeg gider heller ikke fodre på jer, I laver intet jeg har bedt om, så derfor er der ikke mad til jer.
    Så ,må I lave spørgeskemaer til hinanden og kontrollere jeres køleskabe, men der er ingen mad, I får ikke noget og der er ikke noget- alt har I forødet, alle I kleptomaner og EUsigøjnere.
    mvh

  2. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Vort repræsentative demokrati er baseret på en grundlov, der blev udformet således, at demokratiet ikke ville kunne indføres i Danmark på lovlig vis. Det var på vej sydfra. Grundlovsfædrene var ejendomsbesiddere, der ville sikre sig mod, at pøbelen nogensinde skulle få indflydelse på ejendomsfordelingen og fratage de besiddende besiddelserne.

    Det var formålet, og vi må erkende, at det lykkedes over al forventning. Pøbelen har absolut intet at skulle have sagt og vil aldrig få det. Valgene er den nødvendige gang brød og skuespil, der skal afholde befolkningen fra at beskæftige sig med ting som de ikke har forstand på – som f.eks. demokrati.

    At kæmpe for lighed og social retfærdighed kriminaliseres – af grundloven. Man forstår godt, at højrefløjen klamrer sig til den – som muslimerne til shariaen, der har samme formål – elitens undertvingelse af masserne. Egentlig er det utroligt smart, at man med ganske enkle ændringer har kunnet fortsætte enevælden, uden at nogen har gjort ophævelser – endnu.

    Man har kunnet nøjes med at ændre ”Vi alene vide” til ”Intet over og intet ved siden af Folketinget”. Sådan er det bare.

  3. Af Rikke Nielsen

    -

    Du mangler lige at overbevise mig om, at det direkte demokrati ikke bliver populistisk.

    Valg:
    “Skal vi hæve skatten på de højstlønnede?”

    Går så ind i Danmarks Statistik og afgør valget på forhånd; alle der ikke er højtlønnede vil stemme for, mens alle de højstlønnede vil stemme imod. Svaret bliver derfor et “ja”, da de højstlønnede er i mindretal. De populistiske i et sådant valg er, at der er en vis sandsynlighed for,at det er misundelsesfaktoren snarere end overvejelser omkring den sociale kontrakt, der kommer til at styre valgresultatet.

    I det repræsentativt demokrati, skal de valgte politikere favne hele vælgerskaren og er nødt til 90% af tiden og tænke realpolitisk – og gudskelov for det.

Kommentarer er lukket.