Fagbevægelsens ufattelige hykleri: Er der nogen i den virkelige verden, der taler LO’sk?

Af Lilian Parker Kaule 76

Kravet om at bestemme, hvor pengene skal komme fra, svarer til at jeg beder min mand om at købe mig en gave, men kun vil modtage gaven, hvis han optager et quick-lån for at betale den.

 

1,5 procentpoint er hvad, der skiller offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere ad i de nuværende overenskomstsforhandlinger. Det lyder umiddelbart ikke så voldsomt, men det er tilsyneladende nok til, at de stridende parter allerede har fået boksehandskerne på og gjort sig klar til den første runde i bokseringen.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om 1,5 procentpoint lavere lønstigning over de næste tre år er værd at strejke over og ditto for arbejdsgivernes varslede lockout. Hvad jeg derimod undrer mig over, er lønmodtagernes manglende opbakning til skattelettelser set i forhold til, hvor meget de trods alt kerer sig om deres indkomstforhold.

Ja, nu skal vi tale skattelettelser igen, for en ekstra krone i pædagogens, lærernes og sygeplejerskerens lomme er en ekstra krone, ligegyldigt om den kommer fra en skattelettelse eller en lønstigning.

På den mest mærkværdige måde har arbejderbevægelsen desværre fået held med at sætte velfærd og skattelettelser overfor hinanden som diametrale modsætninger. Det er paradoksalt, fordi de igangværende overenskomstforhandlinger ikke drejer sig om at få mere velfærd (læs: flere offentlige ansatte). Forhandlingerne handler om at give de nuværende offentlige ansatte et større økonomisk råderum, så Hr. og Fru. offentligt ansat kan få flere penge at leve for, hvilket er helt forståeligt.

Det er ikke ambitionen jeg anfægter, men derimod det iboende hykleri i ambitionen. For de offentligt ansattes talerør, fagbevægelsen, slår kun på tromme for større økonomisk råderum, så længe de også kan beslutte, hvor pengene skal komme fra. Jeg husker ikke at have set fagbevægelsen bakke op om flere penge til deres medlemmer via skattelettelser, tværtimod husker jeg, at LO’s formand Lizette Risgaard for nogle måneder siden kritiserede Statsministerens nytårstale, hvor ønsket om skattelettelser blev addresseret. “Kort sagt har vi brug for investeringer i velfærd – ikke skattelettelser” meddelte Risgaard i januar. Hvorvidt “velfærd” på LO’sk betyder topskattefinansieret lønstigninger, skal jeg ikke kunne sige, for jeg taler ikke sproget, men hvor er det ærgerligt at fagbevægelsens medlemmer får deres interesser forvaltet så inkonsistent.

Kravet om at bestemme, hvor pengene skal komme fra, svarer til at jeg beder min mand om at købe mig en gave, men kun vil modtage gaven, hvis han optager et quick-lån for at betale den. Offentlige ansatte bør minde deres fagforeninger om, at skattelettelser også giver dem et større økonomisk råderum, og at det derfor er ligeså – hvis ikke mere vigtigt – at kæmpe for skattelettelser som for lønstigninger.

Måske 1,5 procentpoint kommer til at lamme det offentlige Danmark for en tid, måske de stridende parter får lagt boksehandskerne og finder et kompromis, men ligegyldigt hvad resultatet bliver, er det det store fede statsapparat, som har vundet. Vi fodrer hunden med dens egen hale, så længe vi diskuterer, hvor stor og hvor dyr, den offentlige sektor skal være.


KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

 

 

76 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    At varsle lockout af personale på hospitaler, er uforståeligt.
    Så ved eftertanke.
    Ret forståligt.
    Produktionstabet i regioner som har indført sundhedsplatform som EDB redskab, er så skræmmende og truende for politikkeres eftermæle.
    At kun en konflikt, som rammer hospitaler og derved ødelægger statistikker, som beviser den næste kriminelle reduktion i effektivitet, kan redde disse sølle skrog som har truffet dette fatale politiske valg,

    Men kort sagt hvad sker der i hovedet på beslutningstagere som varsler Lock out af personale på hospitaler ?.
    Min mening er at de alle burde anmeldes for forsøg på uagtsomt manddrab.
    Og dernæst udelukkes for at træffe politiske beslutninger på livstid.
    At lukke hospitaler bevidst, burde være strafbart………………………..

  2. Af gerd larsen

    -

    Tag dig sammen dit morforkælede pattebarn. Vi er faktisk nogen der IKKE er født med en sølvske i røven. Lær at se ud over din egen lille beskyttede verden. Mage til overklasse pattebarn. Hav respekt for mennesker!

  3. Af gerd larsen

    -

    Tag dig sammen dit møgforkælede pattebarn. Vi er faktisk nogen der IKKE er født med en sølvske i røven. Lær at se ud over din egen lille beskyttede verden. Mage til overklasse pattebarn. Hav respekt for mennesker!

  4. Af Helge Nørager

    -

    En spådom
    Der kommer en lang varig Lockout af hospitaler, skoler, transport osv.
    Formålet er oplagt, det giver besparelser i statskassen og straffer de svageste.
    Når besparelser er store nok til at sænke afgifter på luksusbiler og kaviar og den slags, samt til en massiv topskattelettelse, afblæses den med et regerings indgreb, som straffer de ansatte.
    Viola.
    Topskattelettelser i hus, og de svageste trynet, men alle kan jo fatte de er de ansattes skyld det hele.

  5. Af Helge Olsen

    -

    Det har kendetegnet 2000-årenes overenskomstrunder, at de offentligt ansatte har måttet udvise “samfundsansvarlighed”. Det har været ensbetydende med, at være tilbageholdende, når kagen skulle skæres og der skulle forhandles løn. Begrundelsen var typisk manglende økonomisk råderum, lavkonjunktur m.m.m.

    Nu er konjunkturerne vendt, og kagen er blevet større. Derfor vil de offentligt ansatte gerne kompenseres for mange års løntilbageholdenhed.

    Og så er der jo dertil nogle alvorlige knaster, herunder folkeskolelærernes overenskomst og lavtlønsproblemer inden for social- & sundhed.

  6. Af Peter B. Jensen

    -

    Jeg skal da gerne oversætte. Der er to ting i spil her, faglig forsvarlighed og de ansattes privatøkonomi.

    Når de taler imod at skære i velfærden er det ikke for deres egen skyld, men for de klienter – altså borgere – som benytter de forskellige tjenester. Som fagfolk ved de bedre end nogen at økonomien trykker tungt på skoler, sygehuse, politi, jobcenter og hvad de ellers varetager, og yderligere besparelser vil forringe kvaliteten på disse vitale områder.

    Men offentligt ansatte er jo også privatpersoner som skal holde hus, betale regninger og tage vare om egen familie. Derfor bliver de lønnet for, og beskattet af, deres arbejde. Og den løn synes utilstrækkelig i forhold til inflation og prisstigninger, samt forholdene i det private erhvervsliv.

    Det er ikke hykleri, men udtryk for forskellige hensyn. Velfærd på den ene side, og forholdene for dem som varetager velfærden på den anden.

  7. Af svend jensen

    -

    En eller anden CEPOS guru har meldt ud, at for at øge arbejdsudbuddet skal de ledige tildeles ringere kontanthjælp – for at fremtvinge forskel signifikant forskel mellem løn og kontanthjælp.
    Halløjsa – guruen fortæller ikke, at samme forskel kunne opnås ved at forøge lønnen og bibeholde kontanthjælpen.
    Lad guruerne fra CEPOS blive aflønnet med kontanthjælp alene – så skifter de helt automatisk holdning.
    Det vil i det hele taget være nyskabende og solidarisk, hvis alle politikere og guruer fulgte deres egne anbefalinger for løntilbageholdenhed og mådehold – så bliver de måske ikke så meget afskyet af de lavtlønslaver, der lægger ryg til guruernes fine abstrakte teorier.

  8. Af niels peter lemche

    -

    Kun idioter gider være offentligt ansatte. Sagt af en idiot, der var det i mere end fyrre år. Lønnen er ikke noget at råbe hurra for, sikkerheden i jobbet heller ikke — og den bliver stadig forringet, nu sidst af tåbeligt forberedte hovsaudflytninger. Personelpleje er en by i Sibirien. Nogen respekt får de ikke, hverken fra arbejdsgivere eller fra dem, de servicerer. Nej, man skal være idiot for at blive der.

    Resultatet er da også, at de bedste i en årgang løber skrigende væk, og man må nøjes med sekundavaren. Jo højere op, jo tydeligere er det. Hvor går de bedste økonomer hen? Hvor går de bedste jurister hen?

    OK, lockoutvarslet er så generelt, at der er meldt ud om indgreb inden for 24 timer. Regeringen regner i sin stupiditet med at vreden i befolkningen, der rammes på alle leder og kanter, vil rette sig mod de offentlige ansatte. Det er en gambling fra fadbamseregeringen, som sikkert forregner sig. De offentliges organisationer havde varslet en irriterende punktstrejke. Deres arbejdsgivere svarede med næsten total lockout. Alle andre rammes og nogle ganske alvorligt.

    Hvor længe tror en arbejdsgiver, at han bare kan tryne sine ansatte? Eller kort sagt: Hvornår fatter man, at man får, hvad man betaler for?

  9. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Helt grundlæggende er det den evige kamp mellem højre og venstre, som vi er vidne til. Denne gang forklædt som en kamp mellem den private og den offentlige sektor – mellem lønmodtagere og løngivere.

    Netop nu har arbejdsgiverne, dvs. højrefløjen magten og agter at bruge den til at tryne lønmodtagerne en gang for alle og aldrig har højrefløjen stået stærkere end netop nu. Nu skal venstrefløjen knækkes, nu har vi chancen for at opbygge det liberale Utopia. Nu lykkes det, nu er det endelig muligt.

    Det er jo kun de sædvanlige – de besiddendes kamp mod de ikke-besiddende. De besiddende kæmper som altid for at bevare deres besiddelser – de ikke-besiddende for at få del i dem. Begge parter mener at have ejendomsretten på deres side.

    Kampen vil fortsætte så længe parterne ikke forstår, at fællesskabet er den egentlige ejer af samfundets produkter, ikke enkeltpersoner, men det ville være – Utopia.

  10. Af r. vangkilde

    -

    DEN OFFENTLIGE SERVICE I KONKURRENCE, – måles efter laveste hastighed for det nationale Danmark, hvor arbejdsgiver bestemmer prisen, og arbejdstager bestemmer tempoet, ELLER modsat det private arbejdsmarked, som er i en global konkurrence på pris og beskæftigelse.

    Demokratiet kan også misbruges, når målet er med laveste fællesnævner, som sikre ligheden
    for fællesskabet, og ikke bruger forskelligheden i kvalitet, tempo, kreativitet, tiden eller udvikle ny aflønning. ELLER når højere løn kun skal give mere i madkassen.

  11. Af Thomas Åberg

    -

    Gerd, er du en troll der med aggressiv opførelse skal skabe splid, eller er du bare dårligt opdraget? Prøv at forholde dig til indholdet hvis du ellers forstår det.

  12. Af niels peter lemche

    -

    THOMAS ÅBERG, du har ret i din kritik af denne trold. Men dte er faktisk lykkedes for troldene stort set at få berlingske blog kørt helt ned. Der er ingen aktivitet længere. Kun få af dem, der er listet som bloggere, skriver længere, nogle kun med kommentarsporet lukket.

    Så set ud fra et troldesynspunkt, så har de haft succes. Det vil ikke ændre sig, før Berlingeren får lagt sit blogsystem om.

  13. Af elisabeth Lindhardt

    -

    LPK, sikke dog en gang manipuleret fremstilling af OK konflikten. Tror du virkelig, at lønnen er det eneste stridspunkt, selv om det selvfølgelig er vigtigt efter års tilbageholdenhed og øgede arbejdspres på de offentligt ansatte? Har du i det hele taget sat dig ind i problematikken, eller bruger du bare lønspørgsmålet som afsæt for Liberal Alliances evindelige besværgelser for skattelettelser? Man kan jo ikke tage din blog alvorligt.

  14. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt burde et højt udviklet og yderst sofistikeret samfund a la Danmark være vokset fra primitive faglige børnesygdomme a la strejke, lockout og andet forhistorisk junk. Efter min mening er hele det isnesatte show en tro kopi af kejserens nye klæder, og ærlig talt en uværdig forestilling 🙁

  15. Af Karsten S

    -

    Danmarks Lærer Forening, den mest reaktionære fagforening i ´Danmarkshistorien og med de mest uduelige ledere, arbejdede i 40 år benhårdt for at ødelægge lærernes arbejdsvilkår. Og i 2013 lykkedes det dem endegyldigt. Det kan medlemmerne så takke deres egen fagforening for. Se indlæg i Jyllands Posten søndag med fuld dokumentation for dette i et stort tema om lærerkonflikter gennem 40 år.

  16. Af Finn Bjerrehave

    -

    0.75% i sidste time, og den danske model har sejret af helved til, og ikke et øje er tørt.
    OK.2018. Finn vig

  17. Af Jacob Schønberg

    -

    Fagforeningerne skal vise at de er uundværlige , men er de nu også det ? Når alle får en for stor lønstigning så vil det bare betyde at vi har svækket vores konkurrenceevne endnu engang og renter og skatter skal stige for at fjerne de penge som landet ikke har indtjent.
    Der er kun en kage til fordeling .
    Jeg ved godt at der er nogen kommunal-direktører der får for meget og som får aftrædelsesbonus selv om de bliver i jobbet , og det er noget svineri !
    Men der er stadigvæk ikke flere penge til fordeling imellem lønmodtagerne end der er! Lærernes arbejdsforhold er nu ikke så elendige som de påstår at de er , men deres resultater er desværre ikke altid gode nok

  18. Af Mogens Rasmussen

    -

    Normalt ville man forhandle løn ud fra kvalitet konkurrenceforhold m.v. De offentlig ansatte mener åbenbart at alle er lige dygtige og effektive og at det private arbejdsmarked blot skal betale endnu mere for deres ydelser. Hvis jeg skulle vælge ville jeg hellere have skattelettelser end mere i løn. Det burde alt andet lige være det samme. Ved en skattelettelse ville alle jo få del i denne, men uha direktøren får i kr. flere penge så det går ikke, så hellere denne tåbelige kamp. Medierne er gået ind i kampen for højere løn og de vil være de første som skælder ud når antallet af offentlige ansatte skal skæres ned for at finansiere en eventuel lønforhøjelse. Ebberød bank har ikke levet forgæves.

  19. Af Rikke Nielsen

    -

    Det hele handler om italesættelse (=manipulation) – skattelettelser er noget de “rige svin” får, mens fagbevægelsen selvfølgelig kun kerer sig om arbejderens ve og vel, og i hvert fald ikke om egne lønninger, personlig status, politisk spind og synliggørelse af fagbevægelsens eksistensberettigelse.

    Men ja, enig, pengene kommer fra den samme kasse, om vi så kalder det skattelettelser eller lønstigninger – begge dele giver mindre velfærd men mere i løn.

    Manglende skattelettelser giver så ikke anledning til en generalstrejke.

    Og midt i det hele gemmer sig strejkekassen, som jo skal fyldes op af nogle. – og disse nogle, er de arbejdere som fagbevægelsen kerer sig så meget om – mange mange penge der skal enten lånes eller betaler tilbage til fagbevægelserne for at ledelserne kan få lov til at lægge arm for 1,5 procentpoint.

    Mon ikke den danske model har overlevet sig selv.

  20. Af li z sørensen

    -

    kaule er jo Ikke danskere og kommer fra en bananstat I sydamerika. Fryyr viser hun igen her.Hun burde overlade dansk politik til os Danskere.

    Et stort flertal støtter lo og de snart strejkende. De er Danskere nemlig .

    Hr og Fru Danmark ved godt at økonomisk lighed og anstændighed er sund økonomi. Såvel som at skattelettelser til de rigeste ikke gavner dem, men tværtimod forringer deres vilkår og velfærd, som naboens.det kunne bananstatkaule lære meget af. Os danskere det er.

  21. Af li z sørensen

    -

    mht. den manglende debat. Korrekt at frimurer og jødeorganisationer, samt kristenfundamentalistiske trolde har fået nedlagt debatten. Holocaustbenægtere mv.

  22. Af li z sørensen

    -

    “bestemme hvor pengene skal komme fra”

    På Dansk kalder vi det demokrati. Det er modsat liberalismen og plutokrater baseret på at flertallet bestemmer over top 1% med 50% af alle værdier. At flertallet kun gør således i lidet omfang, viser manglerne i det vestlige demokrati.

    Din form for bananstatdemokrati, svare til uligheden men så i Chile under Pinochet, eller japseren i Peru.

    Derfor skal vi have socialisme.

  23. Af Martin Jørgensen

    -

    En ulige duel på urimelige vilkår når den ene part er den danske stat der repræsenterer arbejdsgiversiden.
    Valg af våbentyper til denne duel, svarer til at arbejdstagere stiller op med en ærtebøsse og arbejdsgiveren har valgt en selvkørende 155mm Haubits.
    I dette tilfælde er det en illusion at tro på at David kan fælde Goliath.

  24. Af li z sørensen

    -

    Manglende 1.5% over årtier årligt, bliver hurtig til 25% i velfærdsforringelser.

    Der skal skat på værdier over 1 million . fx. 3%? Dette vil hurtigt skabe velfærdsforbedringer, og få flere penge ud at arbejde i opstarts mv. I stedet for skattelettelser, burde man tale om topskat forøgelse og skatter på værdier. Og nedlæggelse af indvandrer fra bananstatsrepublikker.

  25. Af J Nielsen

    -

    “1,5 procentpoint er hvad, der skiller offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere ad i de nuværende overenskomstsforhandlinger”

    Nej, det er ej.

    Der er også udsigten til en to en halv times længere arbejdsuge uden lønkompensation, hvilket svarer til en lønnedgang på 7%.

    Arbejdsforholdene spiller en ikke uvæsentlig rolle. Jeg ser for eksempel ikke noget ønske fra de ansattes side om at øge arbejdstiden med to en halv time *med* lønkompensation.

    Så er der det forhold, at løntilbageholdenhed i det offentlige hænger sammen med tryghed i ansættelsen. Man kan sige, at den forholdsvis lave løn bliver kompenseret i form af tryghed. Den tryghed har man ikke mere, og udflytningen af statslige arbejdspladser, som de facto er en massefyring, har ikke hjulpet på det forhold. Nu står man tilbage med en snart sagt lige så usikker jobsituationsom i det private arbejdsmarked, plus et lønefterslæb.

    Løhdes talsvindel om lønfest i det offentlige er karakteristisk for Venstre. Hvad hun og hendes lille ven end kommer med af talmateriale er befængt med fiflerier. Det gælder landbrug, det gælder fiskeri, det gælder miljø, det gælder skat, og nu gælder det også løn. Det ligger i det partis DNA.

    Bemærk for eksempel (udover det omhyggeligt udvalgte referenceår), at lønstigningen angives i procent i stedet for beløb. Hvis en ingeniør tjener en halv million i det offentlige, men 750.000 i det private, så er den samme procentvise lønstigning for begge parter en halv gang så stor i kroner for den privatansatte. Før skat, naturligvis. Udgangspunktet er ikke det samme for de to beregninger, hvilket man omhyggeligt undlader at oplyse om. En ens lønudvikling i procent fører til et gradvist større løngab.

    Hvad angår skattelettelser, så giver de ikke nødvendigvis et større privatøkonomisk råderum. De ting, der før var betalt over skatten, går over til at blive brugerbetalt i stedet, og så er man lige vidt. Tingene skal betales på den ene eller den anden måde, og der er ingen garanti for at det bliver billigere samlet set. Hvis man ydermere, i samme ånd, privatiserer de ydelser der skal betales for, så skal der udover den service der leveres også trækkes en profit ud af det. I den sidste ende kan hele dette skattelettelse/privatiseringscirkus ende men at blive en økonomisk belastning for den enkelte.

    Det er blår i øjnene at foregøgle folk at enhver skattelettelse er en økonomisk gevinst. Livet koster det det koster, og skal pengene ikke falde på den ene måde, så skal de falde på den anden måde. Dette negerliberalistiske skattefelttog er fagbevægelsen heldigvis ikke faldet for. Det kommer ikke deres medlemmer til gode.

  26. Af Flemming Lau

    -

    Mammon eller et tilfredsstillende arbejdsmiljø….? Hvad er det egentligt man vil, udover at sikre sin real løn…? Skulle man ikke hellere fokusere på arbejds takten, da vi vi snart skal holde til vi er 70 år inden vi kan gå på pension.

    De højeste måneds lønninger ligger for ledelses gruppen på 70 000, for Farma, Flyvevåbnet. Læger 55 000, civil ingeniør 47000.

    Den store mellemgruppe af journalister, gymnasie, skolelærere og sygeplejersker samt maskinmestre på 36000.

    Undermellemgruppen af bankassistenter, pædagoger på 28000.
    Laveste erhvervs gruppe, bagere og sosu ass på 22000.

    Svage grupper: førtidspension 15000. Kontanthjælp v 30 år 11000.

    Unge på SU 6000, hjemmeboende 3000.

    Sådan i grove tal!

    Måske skulle vi også fokusere på volden mod sygeplejersker, pædagoger, lærere, sosu’er sagsbehandlere, fængselsbetjente, brandfolk, dyreambulancefolk og avisbude etc. Men det vedkommer måske ikke overenskomstforhandlingerne…?

  27. Af J Nielsen

    -

    Neoliberalistiske.

  28. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Problemet er, at den private sektor i Danmark er blevet for stor. Den nuværende offentlige sektor kan ikke servicere den private sektor i det omfang, den kræver for funktionen.

    Der findes ikke en privat virksomhed, der ikke har et eller flere sugerør i en eller flere offentlige kasser. Det siger sig selv, at skulle dette kunne fortsætte, ville det betyde skatteforhøjelser, men de private, der profiterer af de offentlige ydelser, vil ikke betale skat. De vil betale mindre.

    De vil ikke betale for offentlig virksomhed, der efter deres mening bør være gratis – for dem. Det er for tåbeligt. Intet moderne samfund fungerer uden en hårdt arbejdende offentlig sektor. Den private sektor ville være hjælpeløs uden.

    Vi ved det jo godt. Lad os få vippet højrefløjens liberalistiske vanvidsprojekt af pinden ved det kommende valg og indsætte politikere med realisme på taburetterne. Det er tvingende indiskutabelt nødvendigt.

  29. Af jan ulrik friis

    -

    ……..i filter…….

  30. Af b jørgensen

    -

    Hykleri og asocial hensynsløshed er blevet sygdomme som gennemsyrer samtlige politiske partier. Oveni kommer korruption, historieløs uvidenhed og almindelig dumhed og frækhed. Enhver som læser bøger og avisartikler om Borgens politik, véd at vi ligesom Sverige er på vej mod kaos og undergang. Som vil ly søvn dal har sagt: “politikerne og journalisterne er inde i en dødedans med kurs mod helvede”. Se den korte og snaphanen.

  31. Af Gert Hansen

    -

    ‘Danskerne har valgt side: Stort flertal støtter de offentligt ansatte i storkonflikt
    Et markant flertal af danskerne sympatiserer med skolelærerne, specialkonsulenterne og pædagogerne i overenskomststriden med de offentlige arbejdsgivere. ‘

    skriver Berlingske idag i en anden artikel.

    Det er til at dø af grin af. Og viser blot hvad det danske samfund har udviklet sig til i 5o år med velfærd.

    ‘De offentlige arbejdsgivere’ er nemlig lig med ‘danskerne’. Så et flertal (2 ud af 3) har altså sympati for, at de skal sættes op i skat, så der kan blive bedre løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte.

    Det er i for sig legitimt nok at de synes det, men man spørger sig selv om alle sammen egentlig er klar over, at de i denne forbindelse er ‘de offentlige arbejdsgivere, og derfor selv via deres skatter og afgifter, kommer til at betale for gildet. Det er jo ikke ministeren der kommer til at betale, om end, som det stilles op, man skulle tro det.

    Alt det (bedrag) skrev prof. Jørgen S. Dich en glimrende bog om i 1973 ‘Den Herskende Klasse’, vel den mest upopulære bog blandt offentligt ansatte, der nogensinde er skrevet.

  32. Af Jørgen Larsen

    -

    LPK – Hvis jeg som offentlig ansat får 100 kroner i timen og betaler 50 kroner i skat, så har jeg altså samlet set 50 kroner til privat forbrug og adgang til velfærds ydelser finansieret med de resterende 50 kroner. Hvis jeg får nedsat min skat med 25 kroner, så har jeg ganske rigtigt 75 kroner til privat forbrug, men kun adgang til velfærds ydelser finansieret med de resterende 25 kroner.

    Men det betyder jo altså IKKE NØDVENDIGVIS, at jeg samlet set har større økonomisk råderum – ydelser jeg før betalte indirekte via skatten, skal jeg nu selv finansier. Bevares, hvis jeg ellers er rask og rørig, har gennemført min uddannelse, er barnløs eller har voksne børn, er i arbejde, en stor pensionsopsparing og iøvrigt ikke benytte de offentlige tilbud, så vil en skatte lettelse selvfølgelig øge mit personlige økonomiske råderum. Det vil naturligvis ikke være særlig solidarisk, men det er normalt heller ikke noget Du bekymre dig om.

  33. Af niels peter lemche

    -

    OK filtret har lukket af

  34. Af j andersen

    -

    De politiske partier er holdt op med at være hvad de var engang. K er ikke længere konservativt, men halvradikalt. V er et utroværdigt, totalitært, udemokratisk og folkefjendsk parti. S er forlængst holdt op med at være et socialt arbejderparti. DF udretter meget lidt, R, EL og LA er røde hyklere forklædt som liberalister. Den samlede uduelighed og kynisme er en trussel mod os alle.

  35. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt apropos til – “Danskerne har valgt side: Stort flertal støtter de offentligt ansatte i storkonflikt”. En artikel fra LO og FTF med overskriften “Danskerne stoler for meget på deres lønseddel”. Lidt tekst fra artiklen:
    “Mange forstår ikke, hvad der står på deres lønseddel, og hvad de har ret til at få af tillæg, pension og løn. Derfor tilbyder vi som faglige organisationer løntjek over hele landet”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.”
    Eller sagt lidt mere ligeud – mange forstår ikke deres lønseddel, men går ind for konflikt omkring løn. Det er da “logik” for selv perlehøns. 😉
    https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/lo-og-ftf-advarer-danskerne-stoler-for-meget-paa-deres-loenseddel/

  36. Af hvorfor ce n su re res der så emsigt og fjollet?

    -

    At de kendte partier alle snyder og snigløber danskerne på mange måder og områder, må åbenbart ikke forklares eller debatteres.

  37. Af hvorfor ce n su re res der så emsigt og fjollet?

    -

    At de kendte partier alle snyder og snig løber danskerne på mange måder og områder, må åbenbart ikke forklares eller debatteres.

  38. Af Jorn D.

    -

    De gode græd og de onde Lo og “Go Dav Do”
    ja
    Fagbevægelsen både i det private og indenfor det offentlige er vist kendt for
    at
    give sig selv op til dobbelt i løn, i forhold til de menige medlemmer
    og
    når det gælder det offentlige, så er der dobbelt ulighed
    idet
    leder laget hæver “direktørlønninger” efter enorme stigninger i de seneste 10 – 15 år
    idet
    de alle tror, at de er ligeså gode eller bedre end en direktør i det private
    men
    tænk blot på alle de økonomiske og tekniske skandaler i det offentlige
    der
    bliver ved, at foregå uden konsekvenser, men tværtimod udløser bonus udbetaling
    ja
    det virker konspiratorisk som om, at jo mere en offentlig leder ødelægger systemet
    jo
    større bonus udbetales vedkommende
    og
    det virker som om, at psykopatiske ledere, har kronede dage i det offentlige
    og
    er måske en af grundene til dårligt arbejdsmiljø med alt fra stress til depression
    ja
    måske er det mere lederne end arbejdspresset, der er problemet
    men
    hvad vil de alle have ud af, at strejke
    jo
    lærerne syntes, at ønske halv tid og dobbelt løn, som før ?
    og
    Sosu’erne vil urealistisk have både flere hænder og mere i løn ?
    men
    Anders Bondo Christensen kan sin A.B.C. og med vilde øjne
    har
    Bondo som i Bond O’ Bond atter sine Bonddage oplevelser.
    og
    alle steder startes med de 10 % af medlemmerne, det lammer alt næsten 100 %

    arbejdsgiverne mener derfor, at alle derfor så bør gå hjem.

    ironi.mus

  39. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Jeg skal ikke gøre mig klog på, om 1,5 procentpoint lavere lønstigning over de næste tre år er værd at strejke over og ditto for arbejdsgivernes varslede lockout.” – så er det formentlig møntet på navnlig lønmodtagere, der simpelthen ikke er i stand til at forstå egen lønseddel. Fagligt og politisk et ret kynisk virkemiddel, men formentlig yderst effektivt. Hvor mange er i det hele taget kapabel til at omsætte 1.5 procentpoint af deres løn over en tre år periode i faktiske tal?

  40. Af erik mennen

    -

    Det er sgu overklassen der fusker og bedrager i dette land, inklusiv svinske korrupte politikere!

  41. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt hører procent regning til på folkeskolens 7. – 9. klasse niveau. 😉

  42. Af Kent Andersen

    -

    (1) Nogen siger, at det er rimeligt, at man tjener mere i det private end i det offentlige. Lad mig lige minde om, at der er nogen af os, der ikke frivilligt arbejder i det offentlige, men er tvunget til det fordi politikere har besluttet, at det er “del af velfærden”, og derfor skal “betales af skatteyderne”. For undertegnede taler vi om universiteterne. Må man venligst bede om private universiteter? Nej vel. Man er tvunget til relativt dårlig løn.
    (2) Hvorfor taler man altid om “nedskæring af velfærd”, færre lærere, pædagoger, sygeplejesker og læger??? Mere end halvdelen af de offentligt ansatte er administration! Det er absurd at have en generel fagforening for “offentligt ansatte” og “danske jurister og økonomer”. Lad os få en fagforening der hedder “foreningen af administrativt offentligt personale”. Så kunne de forsvare deres egne stillinger istedet for at man tillader dem at blive forsvaret af alle de varme hænder i det offentlige!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Disse folk har INTET med mig at gøre!!!!!!!!!!!!!! Fyr der halve af dem!!!!!!!!!!!

  43. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et højst besynderligt indlæg:
    “Nogen siger, at det er rimeligt, at man tjener mere i det private end i det offentlige. Lad mig lige minde om, at der er nogen af os, der ikke frivilligt arbejder i det offentlige, men er tvunget til det fordi politikere har besluttet, at det er “del af velfærden”, og derfor skal “betales af skatteyderne”. For undertegnede taler vi om universiteterne. Må man venligst bede om private universiteter? Nej vel. Man er tvunget til relativt dårlig løn.”
    Der er vel ingen, der tvinger nogen til at arbejde for det offentlige – med mindre man har tilegnet sig en viden, det private erhvervsliv ikke vil betale for . . . . !

  44. Af Lis.e ssørennsen

    -

    “1,5 procentpoint er hvad, der skiller offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere ad i de nuværende overenskomstsforhandlinger”

    Nej, det er ej.

    Der er også udsigten til en to en halv times længere arbejdsuge uden lønkompensation, hvilket svarer til en lønnedgang på 7%.

    Arbejdsforholdene spiller en ikke uvæsentlig rolle. Jeg ser for eksempel ikke noget ønske fra de ansattes side om at øge arbejdstiden med to en halv time *med* lønkompensation.”

    Utroligt at Fakta nu kommer igennem B!
    Hvorfor? Er ashen fyret?

  45. Af KiM ol SEN

    -

    Du er en dum so kaule.
    Skal de offentligt ansatte nu også stjæle flaskerne foran os.

  46. Af Lis.e ssørennsen

    -

    Gert.

    Uden tvivl har de offentlig ansatte det langt bedre end mange mange beskæftiget i det private. Minimumslønnen på 23 dollars 🙂 gælder sådant set kun for ansatte i det private. udover et par toiletrensere der. Og naturligvis skal der en bedre korrelation ind her.

    Men flertallet støtter lærer mv. Utroligt den manglende respekt mod disse fra borgerlighedens. Såvel som de hospitalsansatte.

    Men naturligvis burde en DSB togfører med 2 årig uddannelse ikke modtage 650.000 når Irma kassemanden modtager 18.000 månedet. Som ej lægen med 1.3 millioner i snit på laveste tro. Disse er faktisk verdens højstlønnet i DK? Og vi uddanner 33% nordiske borgere på studiet? Giver ingen mening?

    og koen retur.

  47. Af Lis.e ssørennsen

    -

    “Der er vel ingen, der tvinger nogen til at arbejde for det offentlige – med mindre man har tilegnet sig en viden, det private erhvervsliv ikke vil betale for . . . . !”

    Det er denne slags nonsens , der ikke gavner DK. Hadet mod skolelærer der lære vores næste generation, grelleste eksemplar af borgerligheden.

    Og derfor vi alle skal støtte strejken. Men husk på at de private skal med op? Ellers får vi et modbydeligt samfund. Vi kan ikke have et land hvor der ikke er respekt for alle grupper. Og de lavtlønnet i det private, sakker langt bagud de lavtlønnet offentlige.

  48. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Fagbevægelsens ufattelige hykleri: Er der nogen i den virkelige verden, der taler LO’sk?” – så falder det helt fint i tråd med Claus Hjort tidligere udtalelse:

    Claus Hjort slår alarm over falske nyheder fra Rusland: »Det er ærligt talt rystende at se«

    Ja, kære Claus Hjort – hvem iscenesætter og styrer mon alle de der fake news? Jeg savner lidt Uffe Ellemann til at proklamere, at det sikkert, er fæle Putin, der foranstalter strejke og lockout i Danmark – griner højt 🙂

    Fake iscenesat shit hele showet 🙁

  49. Af Lis.e ssørennsen

    -

    J.A

    S er det bedste borgerlige parti i rød blok. R det værste. Og høre slet ikke hjemme der.

    kun so cialismen betyder anstændige arbejdsvilkår for -51%. Hvis -51% var kloge nok forstod de dette. Men kan desværre nemt købes via Dffakenews-politik Som derefter gør dem selv ondt.

  50. Af Lis.e ssørennsen

    -

    J.A

    Beklager Jan . Er stadig et Fakta at to fly fløj ind i tårnene. Filmet live af titusindvis af civile newyorkere. 🙂 Utroligt. Og at Putin skal blandes ind i en debat om løn i DK. Helten din Trump næste gang uden tvivl , når industri uens bl åmovsere i regeringen outlocker dem, og bruger det som en undskyldning til at fyre titusind? Velfærdserodering er eneste interesse.

  51. Af Jan Petersen

    -

    Net psykopater interesser mig stadig ikke, sorry.

  52. Af Rap And

    -

    Det er rystende, at skrive et så uvidende indlæg, hvor en overenskomsforhandlingen om løn og arbejdsvilkår sammenlignes med skattelettelser.

  53. Af Thomas Jensen

    -

    Konspirationsteroretikere burde sorteres fra direkte. Som de pæ-do.file, som tit er samme her i B…

  54. Af Thomas Jensen

    -

    Konspiratio…nsteroretikere burde sorte.res fra direkte. Som de pæ-do.file, som tit er samme her i B…

  55. Af Kent Andersen

    -

    Jan Petersen: Hvis du tager til land X, så er erhvervslivet det sted man efter sin PhD tager hen, hvis det ikke lykkedes een, at få en fast stilling på et universitet efter endt PhD. Dvs. hvis forskningen ikke var god nok til at konkurrere med forskningen fra de andre 100 ansøgere. Altså i konkurrence med 100 ansøgere fra resten af verden. Universitetsbranchen er jo en international branche.

    Hvis det ikke lykkedes må man følge alle de andre studerende fra samme årgang, og få et job i industrien i een-eller-anden tilfældig virksomhed ligesom alle de andre.

    Man kan fodre grise med studerende, der er blevet færdige fra universitetet, og som søger job i erhvervslivet. Verdensklasseforskere, der slipper igennem nåleøjet, og får en fast stilling på et universitet – dem er der ikke mange af.

    Men nu ved den gennemsnitlige danske bonder.. jo ikke meget om universitetsverdenen. Heldigvis er der tusindvis af universiteter i hele verden – udover de par stykker, der er i Danmark, og de sætter stensikkert mere pris på en universitetsforskers evner. Gad vide hvem der så skal give de studerende i Danmark den viden, som “det private erhvervsliv vil betale for”. Du forestiller dig, at universitetsforskere opgiver den forskningskarrierere, der har gjort dem til verdensklasseforskere, og som de har brugt 10-20 år på at opbygge? Jeg tror roligt du kan regne med, at de hellere forlader landet end at anvende deres viden i een-eller-anden tilfældig low-tech dansk virksomhed under ledelse af een-eller-anden tilfældig nyuddannet cand. merc kandidat.

    Nåh, Hr. Jan Petersen, du må sove godt.. Husk, at hvis man er et sted, hvor der ikke sættes pris på den hårde indsats man yder, så løber man skrigende væk.

  56. Af j. haNsen

    -

    En mere forvrøvlet blog er sjældent set.
    Ikke engang i Berlingske.
    Mener bloggeren seriøst, at lønudviklingen for offentlige ansatte ikke skal følge resten af samfundets.
    Og hvorfor skal de velhavendes skattelettelser blandes ind i en lønkamp.

  57. Af R.H. Kristiansen

    -

    For at informere fru Kaule, så tjener nogle mennesker i det danske samfund meget lidt, så som mange i plejesektoren og mennesker uden den store uddannelse. I det private erhvervsliv tjener lavtlønsgrupperne endnu mindre end de kommunalt og statsansatte. De tjener fra 16.000-20.000 om måneden. De har brug for LO, ellers fik de nok endnu mindre. Tænk disse mennesker bliver gifte og får børn, skal betale husleje, mad, forsikringer tøj og meget andet. De er yderst fattige set i forhold til livet i Danmark. Kun ubegavede mennesker som kuglestøderen fra LA kan sammenligne dem med fattige i Afrika. Vi lever nemlig ikke i Afrika.
    En soso tjener fra 21-22.000 om måneden
    En pædagog tjener efter 7-10 års anciennitet omkring 28- 29.000 om måneden.
    En skolelærer tjener en del mere eller 32.000-34.000 og mere. En skolelærer har en 3.5 års uddannelse.
    En gymnasielærer 39-40.000. Skulle have 5 års uddannelse.
    Et folketingsmedlem tjener nok 60-70.000 per måned. Har ikke nødvendigvis nogen uddannelse.
    En minister som Sofie Lødhe har nok omkring 80.000-90.000 om måneden. Hun er en af de mindst sympatiske og mindst begavede ministre i Løkkes regering. Hun har aldrig været ude i det virkelige arbejdsliv.
    Jeg har nogle venner hvor manden er pædagog, som underviser sammen med en lærer i 0 klasse. De underviser sammen og pædagogen får 4.000,- kr. mindre i løn, end læreren. Vanopslagh, der optrådte i Debatten for LA udviste så stor manglende indsigt i arbejdsmarkedet, at det var pinligt. Han er politiker. Fru Kaule skriv om emnet, når du har sat dig ind i hvad de diskuterer, som er ca. 8% s lønforhøjelse over tre år og de kæmper for deres frokostpause, der hvis den forsvinder vil forlænge deres arbejdsdag med 2.5 timer om ugen, som lille Liz siger korrekt. Jeg tror det ender med, at de beholder frokospausen og får en minimal lønforhøjelse. Frokostpausen blev sat i spil for at reducere lønforhøjelsen for de offentlige og statens ansatte. Til gengæld har disse grupper en del bedre pension end de privatansatte, således er deres livsløn ikke ringere
    end private ansattes, måske bedre. Det er foruroligende, at en psykolog ikke har mere empati.

  58. Af niels peter lemche

    -

    KENT ANDERSEN, der er ikke så lidt, du har misforstået. Man har især i England og Tyskland haft ph.d.-graden meget længere end vi (fra 1992), og man har i udlandet gjort stor brug af ph.d.erne ude i det pulveriserende liv. Det har faktisk været noget af en indgangsportal for topstillinger i erhvervslivet. Det er overhovedet ikke sekundakarrfierer. Reglen herhjemme har jo også været, at man i akademisk henseende ikke var noget uden den egentlige doktorgrad. Indrømmet, den er på retur; men man kræver stadig for fastansættelse øverst i uddannelsesystemet et niveau som de gamle doktorer.

  59. Af niels peter lemche

    -

    KENT ANDERSEN, der er ikke så lidt, du har misforstået. Man har især i England og Tyskland haft ph.d.-graden meget længere end vi (fra 1992), og man har i udlandet gjort stor brug af ph.d.erne ude i det pulveriserende liv. Det har faktisk været noget af en indgangsportal for topstillinger i erhvervslivet. Det er overhovedet ikke sekundakarrfierer. Reglen herhjemme har jo også været, at man i akademisk henseende ikke var noget uden den egentlige doktorgrad. Indrømmet, den er på retur; men man kræver stadig for fastansættelse øverst i uddannelsesystemet et niveau som de gamle doktorer.

  60. Af niels peter lemche

    -

    Så fik jeg det sidste to gange, måske som kompensation for igår, da det meste snuppedes af filtret

    Ak ja!

  61. Af R.H. Kristiansen

    -

    Fru Kaule for så at fortsætte diskussionen om de lave løn, så er der udkommet en rapport om børn og deres betingelser i fattige familier, eller familier der pludselig mister deres livsgrundlag. Det viser sig, at bare 1 års fattigdom formindsker deres lyst til at få en uddannelse. Denne evigt skruen ned for de fattiges livsgrundlag giver derfor endnu mindre indægt til samfundet i længden, ved lavere uddannelse og holden mennesker i fattigdom. Denne rapport burde du som politisk engageret og psykolog læse. De 700-1000 mennesker, der kommer i arbejde kan på ingen måde kompenserere for de over 150-250.000 som ikke kommer i arbejde på grund af social arv, ikkevestlige indvandrere og fattige danskere. Mange af dem, der er tale om i rapporten er fattige arbejdende mennesker. Det viser sig, at deres børn, enten ikke tager en uddannelse, faglig eller boglig eller så tager de en kort uddannelse. Akademikerbørn viser ikke så stor nedadgående kurve, som ikke uddannede. Løkkes valgløfte om, at de fattige skulle have skatteletteser løste han med ikke at give dem skattelettelser, men tog penge fra de allerfattiste ikke i arbejde, for at gøre forskellen større. Således fortsætter den nedadgående spiral Fru Kaule. Jeg er selv af den overbevisning, at vi skal finde beskæftigelse for alle, der kan arbejde og her må regeringen lave aftaler med LO. Det skal dog ikke bruges til at skrue ned for lønnen, men få flere i en meningsfuld beskæftigelse. Fyr de administrative mellemledere i det offentlige. Lad medarbejderne selv tænke. Melleledernes eneste beskæftigelse er at gå til møder og vigtige sig og gøre livet uudholdeligt for dem, der laver noget. Ud med mellemlederdjøfferne, hvor møderne ender med kun at være kaffe og kage.

  62. Af niels peter lemche

    -

    R.H. KRISTIANSEN, nu smører du for tykt på. “Fyr de offentlige mellemledere”. Forestil dig, at du gjorde det samme i de store industrier! Fyr værkføreren og lad de almindelige mekanikere finde ud af det. Den er for let.

    Men det er et problem, at man løser folk fast: Mantraen var for få år siden livslang læring. Folk som flest skal hele tiden have udfordringer, ellers går de i stå. For år tilbage hørte jeg et foredrag i min Rhotaryklub af chefen for Lundbeck, der tale om personalepleje. Jeg var målløs. De var lysår foran det offentlige. Hele tiden bestræbte de sig på at give deres medarbejdere nye udforfdringer, forandringer, og var hele tiden opmærksomme på, om medarbejderne var ved at gå i stå i rutiner.

    Det bør ikke være noget problem at betale skat. Det er derimod et problem, om man får noget for sin skat. Man kan faktisk have mindre glæde af sin skat, hvis man betaler mindre, end hvis man betaler mere. Det har man set i USA, hvor det offentlige system siden Reagans tid har været underfinacieret med det resultat, at f.eks. vejsystemerne gik i opløsning.

  63. Af j. hanSen

    -

    AF NIELS PETER LEMCHE – 11. MARTS 2018 11:46

  64. Af Kent Andersen

    -

    Niels Peter Lemche: Du er vidst fra den ældre generation, og du er såvidt jeg kan læse fuldstændigt uden international erfaring. Fra hvilket udenlandsk universitet har du din PhD grad? Ved hvilke universiteter var du Post Doc? Du har vidst heller ikke haft stillinger udenfor Danmark.

    Prøv at få en stilling som “associate professor” (lektor) på et tysk universitet, og sammenlign dette med, at få en stilling i det tyske erhvervsliv. Jeg tror nok jeg ved, hvor du har nemmest ved at få en stilling. Jeg kender tonsvis af PhD kandidater, der prøvede at få en “associate professor” stilling, men endte op i erhvervslivet. Du kunne også prøve eksempelvis London School of Economics”. Eller efterhånden også CBS.

    Hvis man fra start ikke var interesseret i at blive forsker, og istedet havde tænkt sig at bruge PhD graden som en slags “udvidet kandidatgrad”, så kan man (naturligvis) også gøre det. Ligesom man (naturligvis) heller ikke kan få en “topstilling” i erhvervslivet, hvis man fra start ikke er interesseret i det. Eller blive professionel fodboldspiller. Man kan efterhånden fodre grise med PhD kandidater. Men hvis man ønsker en stor “associate professor” stilling i den internationale forskningsbranche ved et godt universitet- så skal man kæmpe hårdt for det, og have talent.

    Ved alle universiteter i verden idag forventes et cv med publikationsoversigt samt en beskrivelse af hvor man tog sin PhD grad og var Post Doc. Hvis dette ikke er imponerende kommer du ikke på “short list” med folk, der bliver inviteret til interview.

    Hvad jeg tror du mener når du skriver “den egentlige doktorgrad” har jeg ikke hørt, at NOGENSOMHELST af de anderkendte professorer indenfor mit felt tale NOGETSOMHELST om ude i verden. Det er vidst noget nationalt, der hører de ældre dage til.

    Hos de fleste respektable steder er det et stort “nono” at man ikke ansætter sine egne akademiske børn (PhD studerende). Sådanne familieforetagender kører man ganske enkelt ikke. Jeg ved godt at man i gamle dage blot skulle have været en “god studerende” hos een af underviserne, hvorefter man mere-eller-mindre var sikret en stilling bagefter. Der findes vidst stadig mange steder i Danmark hvor dette kan lade sig gøre.

    Det må have været surt, at være det største talent i landet indenfor et givet område, men ikke at have kunnet få stillingen fordi stillingen ikke blev slået op til konkurrence, og man ikke havde været venner med en dansk professor.

  65. Af j. hanSen

    -

    AF NIELS PETER LEMCHE – 11. MARTS 2018 11:46

    Nå.
    Det gik lidt hurtigt. Teksten kom ikke med.

    Hvis man har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende.
    Så bør man skifte job mindst hvert 4 år .
    Især idag hvor udviklingen går utroligt hurtigt.

  66. Af niels peter lemche

    -

    KENT ANDERSEN, Jeg er hverken ph.d. eller post.coc. Jeg er dr. theol. Jeg har ud over ansættelser på Aarhus og Københavns universiteter været gæsteprofessor ved Universitetet i Hamburg og Universitetet i Stellenbosch (det sydafrikanske eliteuniversitet). Jeg er grundlæggeren af The European Association of Biblical Studies, og af Københavnerskolen i Gammel Testamente. Jeg har gæsteforelæst ved et utal af udenlandske universiteter, i USA bl.a. ved Vanderbilt, Duke, Columbia og Berkeley.

    Du kan se lidt herom på Wikipedia, hvor der er artikler om mig på — ud over dansk — svensk, engelsk, fransk og italiensk.

    Jo, jeg tror nok, at jeg kan påberåbe mig internationalitet. Men du afslører, at du vist ikke har noget dybere kendskab til min verden.

  67. Af R.H. Kristiansen

    -

    Lemche læg mærke til at jeg skrev de ADMINISTRATIVE mellemledere, overdrivelse fremmer forståelsen, nej det går nok ikke at fyre alle, men en stor del djøffere, især jurister skulle i stedet lave noget andet. Forestil dig en jurist, som overordnet i en byplanafdeling. Vedkommende burde ikke være leder, men ansat som vagthund, for at følge med i, at alt går efter bogen. Det er på grund af djøffere som ledere og arkitekters fejhed, at vores nye bydele ser ud som de gør. Vi ser tusindvis af ligegyldige byområder lavet af en eller to arkitekter, fordi det er billigere, at entrere med få, end mange. Hvis flere var med, fik vi mere mangfoldige bykvarter. Jurister skal arbejde med jura ikke arkitektur/planlægning. Jeg kunne nævne mange flere områder. Der er meget de ikke har forstand på. Djøffere er ved at kvæle det offentlige. Vi kan nævne mange mange flere områder hvor jurister har presset sig ind med deres arrogance. Jeg har selv været indehaver og leder og i det private i mange år. Mellemledere skal holdes i en kort snor, ellers går jobbet dem til hovedet og de stjæler ideer fra andre for egen vindings skyld. Jeg har selv skabt mit firma. Jeg kender også det offentlige kva min undervisning. Jeg kender hele herligheden. Jeg har en del venner i det offentlige. Nogle er ledere, andre er ansatte, eller mellemledere. Det er gået helt over gevind med mødeaktiviteten. Det er en syg tendens i tiden. Ingenting bliver besluttet på disse møde. De æder penge og tid, der kunne have været brugt til vigtige ting. En af de ting, som jeg altid har hyldet, lad folk tænke selv. Det forøger arbejdslysten og med ansvar vokser mennesker. Mellemledere er altid på vej op, de bruger deres til til at kravle op, ikke lede. Mark my words. Der findes selvfølgelig dygtige mellemledere. Jeg har ikke mødt mange i et langt arbejdsliv. Det er skræmmende.

  68. Af niels peter lemche

    -

    R.H. KRISTIANSEN, de stakkels DJØF’er bliver overflødiggjort af udviklingen inden for IT-verden i løbet af ti år.

    Til den tid skal der afskediges folk; men lad det ikke gå, som det plejer at gå, at det er de varme hænder, man skiller sig af med. Lidt ekstern vejledning kunne man godt benytte sig af ikke mindst i kommunerne.

  69. Af niels peter lemche

    -

    KENT ANDERSEN, jeg glemte at prale med, at min publikationsliste er på mellem 600 og 700 numre. Det meste på engelsk, men også på tysk, hebraisk, arabisk og moderne græsk.

  70. Af j. hanSen

    -

    AF NIELS PETER LEMCHE – 11. MARTS 2018 12:58

    Vi som virkelig har noget at prale af, vi praler aldrig.

  71. Af Kent Andersen

    -

    Niels Peter Lemche: Lad mig spørge mere præcist: Du var PhD, Adjunkt, Lektor og til sidst professor – alt sammen ved KU? Mistede du stillingen ved KU, da du var gæsteprofessor? Hvor mange år har du boet i udlandet?

  72. Af R.H. Kristiansen

    -

    De bruger deres tid til at kravle op skulle der stå.
    Kent Andersen
    Du skal nok ikke udtrykke dig så hånlig overfor dem, der arbejder i industrien eller det private. De betaler dine løn som lærer. De finder skam også på noget, revolutionærende fra tid til en anden. Det kommer an på mennesket og talentet. Jeg kan ikke døje udannelsesarrogance. I mit fag arkitektfaget er det som regel i de private, at noget nyt skabes. Således bliver arkitekter fra det private ofte ansat på arkitektskolerne for at give en saltvandsindsprøjtning til skolerne. Arkitektfaget er en skønsom blanding af kunst og praktik, helst i en god blanding. Problemerne for PhDerne og mange politikerne er manges manglende erfaring fra det vigtige liv. PhD i arkitektur bør tages efter en vis arbejdsperiode. 7-10 efter afsluttede studier. Det kunstneriske må gå hånd i hånd med det håndværksmæssige og indsigten i at projektere, detaljere, styre processen og få bygget huset i en ordentlig kvalitet er meget vigtigt. Dette er vi ved at tabe i DK på grund af åndlig og økonomisk nærighed.

  73. Af niels peter lemche

    -

    KENT ANDERSEN, hvis jeg var dig, ville jeg lade være med at udstille min uvidenhed om det, du forsøger at sige noget om.

    Jeg blev teologisk kandidat i 1971, aftjente min værnepligt 1971-2, blev ansat som kandidatstipendiat på Københavns Universitet i 1982, som seniorstipendiat sammesteds i 1975. Blev ansat som lektor på Aarhus Universitet i 1978, og som professor på Københavns Universitet i 1987. 1986-7 var jeg gæsteprofessor på Hamburg Universitet, hvor de gerne ville have beholdt mig. Senere forsøgte de at få mig til Kiel. Jeg gik på pension med udgangen af 2013.

    Jeg har ikke boet i længere tid i udlandet. En stund i Israel, en stund i Sydafrika og i Tyskland og en sommer i Rom.. Men hvis du er så interesseret (utidig nysgerrighed?), så google mig dog. Der er op imod 50.000 hits.

    Hvad er dine akkreditiver?

  74. Af niels peter lemche

    -

    Glemte 1985, dr, theol, afhandling Early Israel. Leiden: E.J. B rill, 1985.

  75. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt man kan mene om Lemche, hvad man har lyst til. Lemche og jeg er ofte uenige i et eller andet specifikt emne. Men Lemche er en af de få i diverse blog kommentarspor, der spiller med åbne kort og ægte navn. Al ære og respekt for det. Der er vel ikke mange her, der kan vise en publikationsliste er på mellem 600 og 700 numre? 😉

  76. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg meget enig i denne udtalelse – “Man kan fodre grise med studerende, der er blevet færdige fra universitetet, og som søger job i erhvervslivet.” Jeg har mødt adskillige studerende i det private erhvervsliv, der arbejdede i korte perioder som vikarer. Deres almene uvidenhed er skræmmende. Ansætter en virksomhed en af de håbefulde kandidater, går en lang indlærings periode alene med tilegnelse af helt almen elementær viden, der burde være lært i folkeskolen.

Kommentarer er lukket.